Forsøg til en Ledetraad for Forældre og Opdragere til Tændernes Behandling, Conservation og Forskjønnelse, fra Barnets Fødsel til dets seneste Alder
2. Forsøg til en Ledetraad for Forældre og Opdragere til Tændernes Behandling, Konservation og Forskjønnelse fra Barnets Fødsel til seneste Alder. Samlet og udarbeidet ved Georg Moe, authoriseret Tandlæge til Christiania. Stavanger 1854. Trykt i Arnt Moes Bogtrykkerie. 12. 129 S. Heftet 36 Skill.
Uagtet Skrifter af medicinsk Indhold synes bedst at egne sig for „Magazin for Lægevidenskaben,“ der har en Afdeling for Anmeldelser, ville vi dog her kortelig omtale det foreliggende Forsøg til en Ledetraad for Forældre og Opdragere, der — som Forfatteren i Fortalen siger — ikke er bestemt for auktoriserede Tandlæger eller Læger men for det større Publikum, som ikke har hint Tidsskrift.
Det er en vanskelig Ting at forfatte populære Skrifter over videnskabelige Gjenstande, og en ansvarsfuld Sag, naar man kommer ind paa Lægevidenskabens Omraade. Medens de populære Skrifter i andre Retninger af Litteraturen ere udsatte for ikke at forstaaes eller at kjede, Alt efter de forskjelligartede Læseres Dannelsespunkt, ville de medicinske kunne frembringe Skade paa Liv og Helbred, naar de misforstaaes. Denne Skade er saa meget mindre at undgaa, naar et Skrift indlader sig dybere i Sagen, leverer Helbredelses- Anvisninger og Recepter, og ikke blot indskrænker sig til almindelige diætetiske Forholdsregler for at undgaa Sygdomme. Gode og nyttige populær-medicinske Anvisninger indskrænke sig derfor til den sidst nævnte Art, og behøve endda en stor Mesters Haand for at kunne anbefales Publikum. Af den Art var det lille, ifjor saa meget læste Skrift af Pfeuffer om Kolera — og det stiftede ogsaa meget Gavn.
Nærværende Forfatter har desværre indladt sig paa Andet end at give en simpel Anvisning til Tændernes Bevarelse. Hans Skrift begynder med et Overblik over Tandlægekunstens Historie, der vistnok kunde og burde været udeladt. Dets første Afdeling giver en Udsigt over Mundens og Tændernes Anatomi og Fysiologi, behandler Tandudbruddet og Tandskiftningen samt de derunder forekommende Sygdomme. Heraf er vistnok meget overflødigt, og en Del, Kapitlet om de universelle Tilfælde ved Tandudbruddet, burde sikkerlig heller været overladt Lægen. Uagtet Forfatteren (S. 19) siger, at Folk, der bo isolerede paa Landet langt fra Lægehjælp, turde være bedre tjente med at benytte disse Vejledninger, givne af en Mand som Dr. med. Schmitt (efter hvem de ere uddragne) end med at følge Husraad, tror jeg dog, at en Tandlæge helst ikke burde givet sig af med den Gjenstand. Anvisningen til Tændernes Bevarelse var derved ikke bleven mindre brugbar. For dem, der forstaa at benytte de givne Vejledninger, gjøre de imidlertid neppe nogen Skade.
Anden Afdeling afhandler Tændernes Fejl og Sygdomme (fra S. 38—81), hvoraf det Meste (fra S. 46) under Overskriften „Chirurgi“ omhandler den kariøse Proces i Tænderne. I dette Kapitel begaar Forfatteren en for en populær Skribent stor Fejl ved at anføre ikke mindre end 16 Auktorers forskjellige Anskuelser om Karies og dens Aarsager. Er Sagen ikke mere klar, end at en saadan Masse forskjellige Meninger behøver at anføres, egner den sig ej til populær Behandling. Den egentlige Fremstilling, der er tagen efter Linderer i Berlin, er god, om end vidtløftigere end fornødent for Publikum; at Forfatteren saa vel som hans Auktor, som Tandlæger, have taget for lidet Hensyn til Sygdommens konstitutionelle Aarsager, gjør vel ikke videre Skade for Læserne. (Tredie Afdeling mangler.) Fjerde Afdeling handler om Tændernes Løsnen, om Tandpine og Sygdomme i Tandkjødet (Tandbyld.) Femte Afdeling omtaler Tandoperationerne: Plombering, Filen, Rengjøren, Udtrækning og Indsætning af Tænder, og giver en god liden Anvisning til deres Konservation (efter Hufeland) samt nogle faa overflødige Bemærkninger om Kloroformens Anvendelse i Tandlægens Praxis. Sjette Afdeling giver paa to Sider et Par Recepter paa Tanddraaber, Mundvand og Tandpulver. Til disse Recepter mangler Anvisning om, naar de skulle bruges; thi den Anvisning, der er tilføjet enhver af dem, er alt for almindelig. Man maa ellers ved Recepterne i Særdeleshed, som i hele Bogen i Almindelighed, beklage den Mængde Tryk- eller Skrivfejl, der ere ubehagelige og skadelige. En betydelig Mangel paa Systematik i Indholdet gjør dens Brug ogsaa mindre hensigtsmæssig, især da alfabetisk Register mangler.
Forfatteren begynder sin Fortale, der er overskreven: „Smuler ere ogsaa Brød,“ med følgende Linie: „Hvis du tager fat paa disse Blade, væbnet med Kritikkens skarpe Sværd, vil du handle ilde;“ men han beder tillige om at blive gjort bekjendt med væsentlige Fejl. Jeg tror, at en anden Udgave vil vinde ved, at der tages Hensyn til de her antydede Mangler. Af Fejl i Realia vil jeg kun omtale en, der maaske kunde give Anledning til unødig Bekymring og Væmmelse hos Mange, Angivelsen S. 111, at Tændernes Vinsten bestaar af utallige parasitiske Væsener, smaa Dyr, hvilken Paastand tillægges Henle. At Henle kalder Vinsten smaa parasitiske Væsener, er vel rigtigt; thi det er en Slags mikroskopisk Sop, blandet med Slim; til Dyr har han vel aldrig regnet dem, om de end i Vand vise Molekularbevægelse.
Thorv. Kjerulf.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |