Forelæsninger over den norske Retshistorie/De ældre islandske love

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk

Ved Jærnsiden, Jonsbogen og Biskop Arnes Kristenret tabte Islands ældre Lovbøger fra Fristatens Tid sin Gyldighed. – Grundlaget for den islandske Ret var den af Lagmanden Ulfljot i Aaret 928, efter Forbillede af den da i Norge gjældende Gulatingslov, samlede Lovbog (Isl. B. Kap. 2), hvilken imidlertid i Tidens Løb undergik mange Forandringer og modtog forskjellige Tillæg, hvoriblandt kan mærkes: Tinglagsordningen af 965, Loven om Femterrettens Oprettelse af 1004, om Holmgangs Afskaffelse af 1006, om Kristendommens Indførelse af 1000, om Hedenskabets endelige Afskaffelse af 1016, Biskop Gissur Isleifssøns Tiendestatut af 1097, Oprettelsen af Biskopsdømmet i Skaalholt 1090 og i Holar 1105 m. fl. – Den lovgivende Myndighed hvilede hos det hver Sommer sammentrædende Alting, i hvis Spidse stod en for 3 Aar valgt Lovsigemand (løgsøgumaðr), der havde at foredrage Loven for Tingmændene, og saaledes, medens Loven endnu bevaredes i den mundtlige Tradition, var at betragte som en levende Lovbog for Folket. – I 1117 blev det paa Altinget besluttet, at Loven skulde skriftlig optegnes ved Lovsigemanden Bergthor Ravnssøns og dennes Broder, Haflide Maarssøns Foranstaltning. Disses Arbejde blev den følgende sommer forelagt Altinget og bifaldt af Lagretten (Isl. B. Kap. 10). Af denne autentiske Lovbog (Hafliðaskrá, jfr. Graag. Løgrettuþ. Kap. 117) haves neppe noget bevaret. – Derimod besidder vi, foruden forskjellige Brudstykker, 2 udførlige, temmelig afvigende Optegnelser af den ældre islandske Ret: Codex Regius No. 1157 fol. (Konungsbók) paa det store kongelige Bibliotek, og den noget yngre Codex Arnamagnæanus No. 334 fol. (Staðarhólsbók) paa Universitetsbiblioteket i Kjøbenhavn, begge fra sidste Halvdel af 13de Aarhundrede, De er aabenbart Retsoptegnelser, samlede ved privat Foranstaltning, dels Altingsbeslutninger, dels Lovsigemandsforedrag, dels Formularer m. v., uden alt officielt Præg. Som Følge af Stoffets Enhed er de vistnok i sit væsenlige Indhold overensstemmende; men de er dog ganske uafhængige af hinanden, og Materiernes Orden forskjellig. De benævnes almindelig med Fællesnavnet Graagaasen, hvilket Navn imidlertid alene er opkommet ved en Forvexling med den ovf. S. 11 omtalte norske Graagaas, og ikke ældre end Slutningen af 16de Aarh. Nu er dette Navn imidlertid forlængst hævdet ved Brugen, og da det kan være hensigtsmæssigt at have en Fællesbenævnelse for den ældre islandske Ret, der, som anført, i det væsenlige overensstemmende, er nedlagt i disse Haandskrifter, synes der ikke at være tilstrækkelig Grund til at opgive det. – Den ældre islandske Kristenret blev sat af Biskopperne Thorlak Runolfssøn i Skaalholt og Ketil Thorsteinssøn i Holar, efter overlæg med Erkebiskop Assur og med Bistand af de viseste Mænd i Landet, og lovtagen paa Altinget 1123 (Húngrvaka Kap. 11).[1]

Graagaasen er udgiven af den arnamagnæanske Kommission ved Thord Sveinbjørnsson med en Indledning af Prof. J. F. G. Schlegel, Kbhvn. 1829, 2 B. 4to. Denne Udgave er imidlertid en meget uheldig Sammenstøbning af de 2 oven nævnte Retssamlinger. Derimod har V. Finsen besørget en fortrinlig Udgave saavel af Konungsbók, Kbhvn. 1851–70, som af Staðarhólsbók, Kbhvn. 1879. – Baade den ældre (Thorlaks og Ketils) og den nyere (Arnes) Kristenret er udgivne af G. J. Thorkelin, Hafniæ 1775 og 1777; den ældre findes tillige i Finsens Udgaver af Graagaasen. – Jærnsiden er udgiven af den arnamagnæanske Kommission ved Thord Sveinbjørnsson, Kbhvn. 1847, 4to, og derhos under Navnet Hákonarbók indtagen i Keysers og Munchs Udgave af Norges gl. Love 1ste Bind. Af Jonsbogen haves alene de sjeldne og maadelige Udgaver af 1578, 1580, 1582, 1707, 1709 og 1858, alle in 4to, og derhos en meget slet dansk Oversættelse af E. Thorhallesen, Kbhvn. 1763.

  1. Munchs Hist. II. S. 635–6, 638–9 og 756; Keyser, Den norske Kirkes Hist. I. S. 163; Maurer, Über die islandischen Gesetze u. deren Ausgaben i Kritische Überschau I. S. 277 fgg. og VI. S. 113 fgg.; Art «Graagaas» i Ersch u. Grubers Encyclopædie Sect. 1. Bd. 77 S. 1–136, samt Über das Alter einiger islandischer Gesetzbücher i Germania XV. S. 1–17; V. Finsen, Om de islandske Love i Fristatstiden, i Aarbøger for nord. Oldk. og Hist. 1873 S. 101–250.