For Almuen/3
FOR ALMUEN
TREDIE HEFTE
DEN NORSKE BONDES NYTTIGE KUNDSKAB
om de Læge-, Farve-, Garve-, samt
Gift-Planter,
der voxe paa hans Jord.
NATURENS OG MENNESKEHEDENS VENNER,
FOLKELÆRERNE,
JUBELOLDINGEN,
J. C. FINCKENHAGEN,
OG
P. W. DEINBOLL,
VILLE UNDSKYLDE, AT FORFATTEREN
VED EN UBETYDELIGHED SOM DENNE BOG
BEVIDNER DEM
SIN HØIAGTELSE.
FORMÆLE
Almelie 17de Mai 1830.
Her er jeg da — Ven og Broder for Norriges Helse og Frelse! — hos din herlige Hakon; ja jeg har opholdt mig her allerede i flere Dage. Grunden hertil vil jeg fortælle dig, idet jeg søger at gjengive en Samtale, der forefaldt under Hakons Kirsebærtræer imellem ham, vor fælleds Ven Districtets Læge og mig. Anledningen til Samtalen var den sørgelige Fortælling om Dalens vakreste Gjentes Død, hvilken forstørstedelen kan tilskrives — hendes egen Faders Uvidenhed, Skjødesløshed eller utidige Gjerrighed. Jo, du vil maaskee mere end sukke min Ven! min Erling! naar Alfhilds Død kommer dig for Øren: den Alfhilds, du beundrede som den flittigste, lærvilligste, netteste, vakkreste, raskeste Dalens Qvinde, som, stedse klædt — du kaldte det „smykket“ — i sine egne Hænders skjønt og smagfuldt Virkede, du nævnede (jeg troer det var paa Constitutionsfesten hos Hakon, da hun dandsede under Træerne i Haven i sin rødternede Værkenskjole?):
tidobbelt yndig i sin egen Mose.“
Ja, denne visnede ned i Støvet af en ikke farlig Sygdom, naar blot en Læge havde styret dens Gang, fordi, fordi — det er tungt at nævne det; men sandelig efter al Sandsynlighed af hiin Grund: formedelst Faderens dorske Skjødesløshed og utidige Gjerrighed, der afskrækker ham fra at søge Lægens Hjælp, og der er saa uforklarlig, da den koster ham en Liigfærd næsten hvert tredie Aar, og da han ellers er en omhyggelig Mand for Sine, ja elskede Alfhild fast som hun fortjente.
Nok! Glemsel heller end Klage over Sorgen! Vor Samtale steg til Himlen: med Alfhild til Englene; men — besynderligt, som om disse to Verdner vare nærmest beslægtede — vore Tanker sank med eet fra Himlen ikke til Menneskene, men til Blomsterne. Hakon manede os tillykke tilbage fra Drømmeverdenen, i hvis Port vi allerede stode, ved et simpelt Spørgsmaal om en Plantes Lægekraft, der voxede os ved Foden. — Hør her noget af Samtalen, saa tro, jeg har kunnet gjengive den:
Hakon.
Siig mig, Doctor, er der Rimelighed for, at hvert Folk har Helsemiddeler nok i sit eget Land? Vi i vort? Maaskee hvad her agtes ringe er kostbart udenlands?
Lægen.
Uforbeholdent kan ei dit første Spørgsmaal bekræftes. Skejede Menneskene ikke saavidt af fra Naturen: saa — men se hvor utømmelig riig Naturen er: den følger sine vildtflagrende Børn med stedse aabent Skjød: straffer med den ene Haand, rækker Helsemiddelet med den anden: stedse nye og herligere Midler opdages for de utallige Sygdomme, af hvilken 2⁄3 vist ere selvpaadragne retfærdige Straffe. Vi have fremmede Laster, fremmede Nydelser og Sæder, fremmede Sygdomme, Hakon; og vi maae tye til fremmede Lægemidler. Dog eje vi mange ypperlige Saadanne iblandt vore egne Planter, hvilke det især bør Bonden, — som har langt til Lægen, og, som, naar han kom til denne i et trængende Tilfælde, kunde finde ham bortreist i sit Kald, — at kjende og vide at bruge; thi i mange Tilfælde kunne de aldeles gjenhelbrede ham (som f. Ex. i dit eget nyshændte, da din stærke Natur kuns behøvede Lidet, for at komme i Ligevægt igjen); og næsten altid være tjenlige at benytte efter prøvet Indsigt og Forskrivt, indtil Lægen kommer. Men iblandt de ypperligste Helsemidler, Norge har, er dets sunde Luft fortrinligst. Der vilde være langt færre Sygdomme i Landet, hvis man benyttede den bedre, især om Vinteren i Stuerne, og hvis Landbonden ikke, som han gjør, forsømte at drage Styrke af det andet Grundstof: Vandet.
Hakon.
Ja — jeg forstaaer, Du mener Bad burde bruges mere end det gjør. Du har Ret! Jeg bader mig endnu, og føler dobbelt Styrke en heel Dag derefter. Jeg overholder det ogsaa paa min Gaard, og nu have mine Børn og Folk faaet Lyst dertil. Men lad os komme tilbage til de kjære Planter igjen: lær mig at kjende dem Hr. Doctor! Saa nære Naboer de ere — disse smukke Guds Skabninger, saa ere de dog fremmede for mig; og, skjøndt de have boet fra, ja før Gaarden blev ryddet i de gamle Kongers Tid, paa Gaardens Grund, have de vel og været fremmede for mine Fædre; thi jeg finder ingen Optegnelser om dem imellem Arvpapirerne. Sig, naar saa simpel, farveløs en Torn som Brusen har slig rensende Styrke, hvilke Kræfter maae da ikke andre Planter have, som see ud som Ild og Guld?
Lægen.
Ikke saa, Hakon. Ligesaavel i Planternes, som i vor Verden, gjælder det: „Skin er Bedrag. Se paa det Indre! Det Sande ligger bag.“ Se f. Ex. Rosen og Lilien, dette Blomsternes Kongepar, hvor kraftløse ved Siden af den smudsigladende islandske Mose? Tulipanen har ikke den Farvepragt i sig som flere af de krybende stygge Moser.
Hakon.
Sandelig, jeg skammer mig over ikke at kjende næsten — ja næsten ikke et halvt Dusin af de mange, mange forskjellige Planter paa min egen Jord. Og det er desværre saa med alle de af mine Jevnlige, jeg kjender. Herefter maa jeg vende Øinene mod Jorden, naar Blomstrene nikke saa bekjendt til mig paa Bakken. Jeg vidste dog, at visse Bøger kunde lære mig Noget desangaaende, og gik til Præsten forat laane dem eller faae nogen Underretning; men baade forsikkrede han mig aabenhjertig, at han havde glemt sin Plantekundskab m. m.; og de Storbind, han viiste mig, kunde jeg ikke bruge, fordi nogle af dem vare blot Latin, een var paa Svensk, (hvilket jeg ligesaalidt forstaaer,) Resten var ikke tillaans for Kobberstykkernes Skyld, og hellerikke var det i min Evne at kjøbe dem. Hvad skal jeg da gjøre? Jeg veed kanskee ikke andet om alle Væxtrigets Lemmers Nytte, der ikke høre til de egentligen fødende, end at Malurtens Knopper sættes paa Brændeviin og er godt mod Bugvrid og svag Mave, at Birkeløv farver guult, at Qvanrod og Kalmerod er styrkende Midler, Enebær- og Enerod-The rensende, at . . nei, jeg vil ikke blotte min Uvidenhed mere ved at nævne op nogle Helsemidler for Bugsot, som jeg ogsaa veed, da de ere Almeen-mands; og dog har jeg saadan Lyst til at kjende Græsset for Foden, dog indseer jeg, hvor nyttige Bonden kan gjøre sig mangfoldige af Jordens vilde Frembringelser, der nu enten gaae med i Høet eller henraadne eller henslænges som Ukrud. — Desuden kjære Doctor (og jeg vilde ønske, at vor gamle Præst havde denne Mening) jeg indseer ogsaa, hvor gavnligt i sædelig Henseende dette Indglimt igjennem de favre Blomsthvælv, de smaa Blomstkikkerter, i Alviisdommen, denne Kundskab til disse smaae Guds Engle maa være. — Men, lad gaae! Tør vel hænde, at Ola Søn-min, bliver klogere end sin Faer — det, jeg veed skal han idetmindste have arvet i sin Ungdom Altsammen, og saa har han Livet for sig — ja, tør vel hende, at Ætlingerne gjøre raskere Skridt imod Oplysning og Forbedring end dem, Vi, der nu staae graasprængte paa Gaardene, have gjort ifra vore Fædre. — Tillad mig Herr Doctor, tillad mig et Spørgsmaal: kan man troe, at alle Planter have en eller anden særegen Kraft enten som Lægemiddel eller — — Ja hvad veed jeg?
Lægen.
Den nærende Kraft er vel fælleds for de Fleste . . dog kan formodes som du spurgte; thi i en enhver Plante er en særegen Afsondring, giftig eller sund, af Jorden. Disse Planternes regelmæssige Egenheder vise i hvilken fortrinlig Ligevægt Jordens, dette store Verdenslegemes Kræfter, ere. Imidlertid ere kun de færreste Planters særegne Egenskaber opdagede. I Løbet af en Sommer, kan du lære at kjende de fleste saadanne Væxter i din Bygd. Hvad siger du om det, Hakon, istedetfor med Mismod at sige: „dette og Mere hører Æten til: Vi maae gaae i Graven som vi ere?“
Hakon.
Vist var det især Hjembygdens, jeg vilde lære at kjende. Men Præstens Storbind, Herr Doctor? Storbindene paa Latin, Svensk og Pragtkobberne i?
Lægen.
Ja, det er Ulykken! Hvad du skulde have fat paa, er adspredt i vidtløftige og kostbare Værker, som aldrig komme i Bondens Hænder. Jeg ejer endeel af disse; men, havde jeg ikkun en halv Uge fri for Embedsforretninger, skulde jeg gjerne gjøre dig et Uddrag deraf til det Brug. — — —
„Høistagtværdige Herr Læge — faldt jeg her ind — jeg har Tiden fri, idetmindste saaledes, at jeg bestemmer hvorledes jeg vil anvende den til noget Nyttigt — jeg vil med Fornøielse og Omhyggelighed udarbeide for vor Ven dette Uddrag af alle de mere og mindre vidtløftige Skrivter om Planternes særegne Anvendelse, jeg kan overkomme. — Under Deres Omdømme vil jeg prøve det.“
Lægen.
Men hvorledes vil De gjøre den Uvidende vis paa, at den Plante, han troer er den, De omtaler i Uddraget, virkelig er den? Blev det en systematisk eller ordnet Plantelære, saa — —
Jeg.
Nei, nei — Jeg forudsætter, at han kjender Planten af Navn og Udseende; men er uvidende om dens særegne Anvendelse. Derfor skulle saa mange forskjellige norske Navne anføres som muligt, endskjøndt Slægts- og Arts-navnene faae nævnes efter den almindelige Plantelære, efter Hornemanns, samt tænker jeg, hvor flere Arter og Afarter, af samme Plante eller mindre bekjendte Planter blive at nævne, at tilføie disse et eller andet særegent Skilnemærke. At udvide Uddraget med fuldstændige Beskrivelser over enhver bekjendt Væxt, troer jeg unødvendigt; ja maaskee, forat jevnpasse det med den Titel, jeg har tænkt mig, udelader jeg dens almindelige Brug. F. Ex. ved Bjerken tænker jeg vel at omtale, at Dele af den ere tjenlige til Garvning og Farvning, men derfor ikke at anprise den som en ypperlig Brændesort. Mine egne svage Kundskaber i Plantelæren have ofte lært mig, at det ikke altid er saa let, aldeles paa egen Haand, endskjøndt med et godt System og Planter for sig, at komme paa det Rene med Bogen og sig Selv om dem. Hvad Plante Bonden ikke bestemt kjender, maa han derfor aldeles ikke bruge; men Vejen maa staae ham aaben til at faae Vished om den i hans Sogns Bogsamling, der ikke bør være en noget udførlig Plantelære foruden. Af sit Districts Læge kan han desuden faae Underretning, blot ved at vise ham de Planter hvorom han skulde være uvidende. Forsyner nu en Plantekyndig Sognets Bogsamling med en Plantesamling med vedhæftede Navne, saa holder jeg Bonden for hjulpen saavidt, at idetmindste de Væxter, mit Uddrag kommer til at indeholde, skulde vorde ham ligesaa bekjendte som Rogn og Nypebusk nu ere det for Enhver.
Lægen.
En Oversigt af Planternes ordnede Opstilling efter visse bestandige for endeel Planter fælleds Kjendemærker, i Klasser og Ordener eller Underafdelinger burde dog medgives, samt ved hver Plante med Tal tilføjes Klassens og Ordenens Nummer.
Jeg.
Med Erkjendtlighed modtages deres Veiledning. Læg altsaa Mærke til, Hakon, at det første romerske Tal ved en Plante i Uddraget betegner en Klasse; det andet simple Tal dens Orden. Hvad disse Inddelinger ville sige, vil maaskee Herr Lægen have den Godhed at underrette dig korteligen om.
Hør da, Hakon! Forat kunne oversee og kjende det uhyre Væxtrige, har man ordnet det i visse Afdelinger efter Mærker. I lang Tid behjalp man sig med at ordne dem i visse naturlige Slægter d. e. man samførte alle de Planter som samhavde noget vist udmærket Udvortes.
Hakon.
Som alle Træerne med Bar vel?
Lægen.
Ja — og se Græssene og Halvgræssene (Starr- og Siv-arterne), og de Saftrige med kjødede Blade (f. E. Portulak og Tagløg), Rakleblomstrede (Piil, Hassel, Birk), Erteblomstrede, Skjærmblomstrede (f. Ex. Karve, Qvanne), Mistænkte (f. Ex. Bulme), hvortil alle de Giftige høre, der have smudsig Farve og bedøvende Lugt.
Hakon.
Moserne da vel ogsaa, for en Mose kan jeg godt kjende ifra andre Væxter?
Lægen.
Rigtigt, de udgjøre ogsaa en naturlig Slægt.
Hakon.
Dog saae jeg engang i Sætermarken en Fremmed, med en Kasse fuld af Planter ved Siden, med Forstørrelsesglas betragte et Stykke Mose, som jeg strax kunde sagt ham Navnet paa . . ja især nogle smaae Pletter betragtede han med vedholdende Opmærksomhed.
Lægen.
De Smaapletter vare Mosens Blomster eller Befrugtningsdele. Ja, virkelig, Hakon, saadant et Alviisdommens Rigdomsdyb, saa fortrinligen udrustede ere Planterne, disse, som det synes, aldeles livløse Skabninger, eller rettere denne Blomstkjæde imellem det Levende og det aldeles Livløse, at de Alle fra Solblomsten til Tangen have deres Kjønsdele og Parring. Det er efter disse, vel mindst iøinefaldende, men bestandige Mærker, Befrugtningsredskaberne, at man har fundet det sikkrest at ordne hele Væxtriget. Alle hidtil bekjendte Planter lade sig saaledes henføre under 23 Klasser eller Hovedafdelinger, hvoraf de 20 bestemmes af de mandlige Befrugtningsredskabers Antal, Stilling og Plads. See f. Ex. denne Blomst her i Vinduet: Koedriven (som din Kone formodentlig har samlet forat iblande Theen).
Hakon.
Ja Mari-Nøklebaand, Kusimmer . .
Lægen.
Se her — dette Hylster eller Bægeret tage vi af, og aabne Kronen — se der fem smaae Traade med støvede Knopper. De ere de mandlige Befrugtningsredskaber: Støvtraade, Støvknap, Sædstøvet. Denne Blomst vide vi nu, hører til den 5te Classe eller de Femhannede. Men se i Midten en enkelt knoppet Traad paa en buget Bund. Denne Traad er Hundelen: Støvvejen, som igjennem Knappens Aabning: Arret modtager Handelens Sædstøv, der nu nedføres igjennem Støvveien til Frugtbunden og bevirker, at denne bugner ud til Frøe eller Frugt. Af Hundelenes Antal bestemmes nu til hvilken Orden eller Underafdeling, Planten bliver at henføre i Hovedafdelingen eller Classen. Denne Koedriver hører altsaa til 5te Klasses 1ste Orden eller til de Femhannede-Eenhunnede. Til Sommeren vil der ellers paa Lilierne i Haven meget tydelig opdage alle Befrugtningsredskaber.
Hakon.
Jeg kommer til at beskue min Eng med samme andægtige Ærefrygt, hvormed jeg stedse beskuer Stjernehimmelen.
Lægen.
Det gjør din Forstand ligesaamegen Ære som dit Hjerte, min agtværdige Ven. Se nu — her have vi da først:
1ste Classe, med een Støvdrager, — Eenhannede.
- 1ste Orden — Eenhunnede.
- F. Ex. Aarig Salturt.
- 1ste Orden — Eenhunnede.
2den Classe, med 2 Støvdragere — Tohannede.
- 1ste Orden — Eenhunnede.
- F. Ex. Ærenpriis.
- 2den Orden — Tohunnede.
- F. Ex. Guulax el. Trysildthe.
- 1ste Orden — Eenhunnede.
3die Classe, med 3 Støvdragere — Trehannede.
- 1ste Orden — Eenhunnede.
- F. Ex. Baldrian el. Vendingsrod.
- 2den Orden — Tohunnede.
- F. Ex. Mange Græsarter, Havre, Byg, Rug,
- 1ste Orden — Eenhunnede.
Hvede.
- 3die Orden — Trehunnede.
4de Classe, med 4 Støvdragere — Firehannede.
- 1ste Orden — Eenhunnede.
- F. Ex. Skabiose el. Blaakoll.
- 2den Orden — Tohunnede.
- Hørsilke, el. Snyltegræs.
- 3die Orden — Firehunnede.
- F. Ex. Vandax el. Fiskegræs.
- 1ste Orden — Eenhunnede.
5te Classe, med 5 Støvdragere — Femhannede.
- 1ste Orden — Eenhunnede.
- Fiol og Bukkeblade.
- 2den Orden — Tohunnede.
- F. Ex. Enzian el. Søtrot.
- 3die Orden — Trehunnede.
- F. Ex. Hyld.
- 4de Orden — Firehunnede.
- F. Ex. Leverurt el. Øineblom.
- 5te Orden — Femhunnede.
- F. Ex. Hør.
- 6te Orden — Sexhunnede.
- F. Ex. Soldug el. Tætegræs.
- 7de Orden — Mangehunnede.
- F. Ex. Liden Musehale, Muusrumpe.
- 1ste Orden — Eenhunnede.
6te Classe, med 6 Støvdragere — Sexhannede.
- 1ste Orden — Eenhunnede.
- F. Ex. Berberis.
- 2den Orden — Tohunnede.
- 3die Orden — Trehunnede.
- F. Ex. Skreppe el. Hømoll.
- 4de Orden — Mangehunnede.
- F. Ex. Godtraad, Vasgroe.
- 1ste Orden — Eenhunnede.
7de Classe, med 7 Støvdragere — Syvhannede.
- 1ste Orden — Eenhunnede.
- F. Ex. Hestekastanie og Skovstjerne, Skogpryd.
- 1ste Orden — Eenhunnede.
8de Classe, med 8 Støvdragere — Ottehannede.
- 1ste Orden — Eenhunnede.
- F. Ex. Løn og Gjeitrams.
- 2den Orden — Tohunnede.
- 3die Orden, — Trehunnede.
- F. Ex. Pileurt el. Krypgras.
- 4de Orden — Firehunnede.
- F. Ex. Fiirblad el. Halsbyldegræs.
- 1ste Orden — Eenhunnede.
9de Classe, med 9 Støvdragere — Nihannede.
- 1ste Orden — Trehunnede.
- F. Ex. Rhabarbra.
- 2den Orden — Sexhunnede.
- F. Ex. Brudelys el. Sævblom.
- 1ste Orden — Trehunnede.
10de Classe, med 10 Støvdragere — Tihannede.
- 1ste Orden — Eenhunnede.
- F. Ex. Post, Sqvatram.
- 2den Orden — Tohunnede.
- F. Ex. Steenbræk el. Sifilblom.
- 3die Orden — Trehunnede.
- F. Ex. Smelde, Gustegræs.
- 4de Orden — Femhunnede.
- F. Ex. Gjøgemad el. Gouksyre.
- 1ste Orden — Eenhunnede.
11te Classe, med for detmeste 12 Støvdragere, — Tolvhannede
- 1ste Orden — Eenhunnede.
- F. Ex. Portulak.
- 2den Orden — Tohunnede.
- F. Ex. Agermaane.
- 3die Orden — Trehunnede.
- F. Ex. Vorteurt el. Ringormguld.
- 4de Orden — Firehunnede.
- 5te Orden — Tolvhunnede.
- F. Ex. Semperviv el. Tagløv.
- 1ste Orden — Eenhunnede.
12te Classe, med flere end 12 Støvdragere paa Bægerets indre Rand — Bægerhannede.
- 1ste Orden — Eenhunnede.
- F. Ex. Hæg og Kirsebærtræe.
- 2den Orden — Tohunnede.
- F. Ex. Hagetorn.
- 3die Orden — Trehunnede.
- F. Ex. Rognetræe.
- 4de Orden — Firehunnede.
- 5te Orden — Femhunnede.
- F. Ex. Æbletræe el. Abil og Mjødurt.
- 6te Orden — Mangehunnede.
- F. Ex. Rose, Tormentil og Jordbær.
- 1ste Orden — Eenhunnede.
13de Classe, med flere end 12 Støvdragere paa Frugtbunden — Mangehannede.
- 1ste Orden — Eenhunnede.
- F. Ex. Valmue.
- 2den Orden — Tohunnede.
- F. Ex. Pion.
- 3die Orden — Trehunnede.
- F. Ex. Stormhat el. Luushat.
- 4de Orden — Femhunnede.
- F. Ex. Akeleje.
- 5te Orden — Sexhunnede.
- F. Ex. Krebskloe.
- 6te Orden — Mangehunnede.
- F. Ex. Ranunkel el. Soløie. Hvidvis.
- 1ste Orden — Eenhunnede.
14de Classe, med 2 lange, 2 korte Støvdragere — Tomægtige.
- 1ste Orden — Nøgnefrøede.
- F. Ex. Mynthe.
- 2den Orden — Kapselfrøede.
- F. Ex. Linnæa el. Norrislegræs.
- 1ste Orden — Nøgnefrøede.
15de Classe, med 4 lange, 2 korte Støvdragere — Firemægtige.
- 1ste Orden — Kortskulpede.
- F. Ex. Karse.
- 2den Orden — Langskulpede.
- F. Ex. Ræddik, Kaal.
- 1ste Orden — Kortskulpede.
16de Classe, med Støvtraadene sammenvoxne i eet Legeme — Sammenvoxne.
- 1ste Orden — Femhannede.
- 2den Orden — Tihannede.
- F. Ex. Storkeneb el. Tunflok.
- 3die Orden — Mangehannede.
- F. Ex. Katost, Marikaabe.
17de Classe, med Støvdragerne sammenvoxne i to Legemer — Tvedeelte.
- 1ste Orden — Sexhannede.
- F. Ex. Jordrøg el. Aaker-sissel.
- 2den Orden — Ottehannede.
- F. Ex. Melkurt el. Korsurt.
- 3die Orden — Tihannede.
- F. Ex. Ert, Bønne, Vikke.
- 1ste Orden — Sexhannede.
18de Classe, med Støvtraadene sammenvoxne i 3 eller flere Legemer — Mangedeelte.
- 1ste Orden — Mangehannede.
- F. Ex. Perikon.
- 1ste Orden — Mangehannede.
19de Classe, — — — — Fiirhannede.
- 1ste Orden — Lige Samboe (alle Smaakronerne
tvekjønnede, frugtbare).
- F. Ex. Løvetand el. Fivel.
- 2den Orden — Ulige Samboe (Smaakronerne frugtbare,
Skivekronerne tvekjønnede, i Randen alene Hunblomster).
- F. Ex. Regnfand, Malurt.
- 3die Orden — Unyttigt Samboe (Skivekronerne
tvekjønnede, frugtbare, Randkronerne golde).
- F. Ex. Solsikke, Agernellik.
- 4de Orden — Nødvendigt Samboe (Skivekronerne
golde, Randkronerne frugtbare).
- F. Ex. Morgenfrue.
20de Classe, med Støvtraadene paa Støvvejen — Hunboe.
- 1ste Orden — Tohannede.
- F. Ex. Horndrager, Huvensel.
- 2den Orden — Sexhannede.
- 1ste Orden — Tohannede.
21de Classe, med Han- og Hun-blomster paa een Plante — — — — — Eenboe.
- 1ste Orden — Enhannede.
- F. Ex. Mysse eller Misne.
- 2den Orden — Tohannede.
- F. Ex. Andemad.
- 3die Orden — Trehannede.
- F. Ex. Starr.
- 4de Orden — Firehannede.
- F. Ex. Nesle, Bjerk.
- 5te Orden — Femhannede.
- 6te Orden — Mangehannede.
- F. Ex. Eeg, Hassel.
- 7de Orden — Sammenvoxne.
- 1ste Orden — Enhannede.
(Støvdragerne sammenvoxne i eet Legeme).
- F. Ex. Gran.
- 8de Orden — Rørhannede.
(Sammenvoxne Støvknappe).
- F. Ex. Agurk.
22de Classe, med Han- og Hunblomster paa særskilte Planter — — — Tveboe.
- 1ste Orden — Eenhannede.
- 2den Orden — Tohannede.
- F. Ex. Piil.
- 3die Orden — Trehannede.
- F. Ex. Krækling.
- 4de Orden — Firehannede.
- F. Ex. Fugleliim.
- 5te Orden — Femhannede.
- F. Ex. Hamp, Humle.
- 6te Orden — Sexhannede.
- 7de Orden — Ottehannede.
- F. Ex. Asp.
- 8de Orden — Nihannede.
- 9de Orden — Tihannede.
- 10de Orden — Bægerhannede.
(Flere end 10 Støvdragere paa Bægeret).
- 11te Orden — Mangehannede.
(Flere end 10 Støvdragere paa Frugtbunden).
- 12te Orden — Sammenvoxne.
- F. Ex. Ener el. Bruse.
- 12te Orden — Sammenvoxne.
23de Classe, med utydelige Blomster — Lønboe.
- 1ste Orden — Bregner (med Løv).
- 2den Orden — Bladmoser (med Blade).
- F. Ex. Rødmose.
- 3die Orden — Løvmoser (med Løv).
- F. Ex. Iislandsk Mose, Rensdyr-mose.
- 4de Orden — Tarer (Frøene i Løvet).
- F. Ex. Kraakstry, Tang.
- 5te Orden — Svampe, Sop (Frugtdelene paa et
kjødagtigt Legeme).
- F. Ex. Fluesop og Brand i Korn.
Nu, Hakon, tage vi Farvel med Planterne, ende deres Række med Skimmelarterne og kunne begynde paa nye Skabningsrækker: de aldeles livløse: Jord- og Steen-arterne eller Mineralriget.
Hakon.
Dette var Plantelærens Ordning? Endnu kan jeg kun beundre den menneskelige Skarpsindighed og Flid, der saaledes ordnede det Skabte om sig; men jeg vil ikke spare den øvelse og Tid, der er nødvendig for at faae Klarhed i det Overblik hiin Opstilling skal give, saaat man finder Rede i disse ledende Traade, der dog endnu synes mig et sammenviklet Nøste, netop fordi de med saa fiin en Kløgt ere udpillede.
Lægen.
Saa vanskeligt synes det kun ved første Øiekast. Havde vi et Exemplar av hver Classe og Orden, ville det klarne strax. Dog — vi have jo nu kun at gjøre med de Planter, der have en særegen Læge- og Kunst-Anvendelse; og, kjender du dem, saa er det ligegyldigt, om du ikke veed at henføre dem alle i Systemet. Kjender jeg dig ellers ret, min gode Hakon, saa raster du ikke, før du kan det. Af de Planter, som nu ville blive dig opregnede, bør du udvælge Dig de meest Udmærkede til Brug, naar behøves. Thi der er vel mangfoldige Planter, som tildeles Lægekræfter, men som dog nu lidet eller intet gjælde i Medecinen; hvorimod Enkelte have dem i en saa udmærket Grad, at de vel altid ville holde sig i samme Agt. Om disse Sidste, (der fuldstændigere bør beskrives) bør da den norske Landmand, der som oftest har langt til Lægen, ikke være uvidende; men tye til dem, naar foreskrevne Tilfælde skulde indtræffe i hans Kreds, efter sine Kundskaber og Erfaring, indtil han finder disse og sine simple Midler utilstrækkelige, da han veed, hvor den sikkre Hjælp, hvis muligt, er at finde. Man maa vide den rette Indsamlingsmaade og Behandling især med de Planter, eller Plantedele, man vil benytte som Lægemidler. Hvad nu Roden angaaer, saa kan den være enten eenaarig d. e. den uddøer efter Blomstringen, og maa da næste Aar fremkomme af Frø — eller toaarig, saaledes at den det første Aar kun skyder Rodblade, men først det andet Aar Stengel, Blomst og Frøe — eller endelig fleeraarig, naar Roden i 3 eller flere Aar bærer fuldstændig Plante. Roden indsamles om Foraaret, efterat Rodbladene, men førend Stengel, Blade osv. have skudt frem. Fortrinligen bør de Rødder vælges, der have de fleste Rodblade. Disse tilligemed Rodtoppen bortskjæres, Rødderne skylles af i koldt Vand uden at de dog længe maae forblive i Vandet; Trevler og beskadigede Steder bortskjæres; de tykke Rødder kløves, og henlægges de saa paa et tørt, luftigt Sted, forat tørres. Blade indsamles naar de ere fuldtudvoxne, midt paa Dagen, saaledes at de ikke ere dug- eller regn-vaade, hvorpaa de udstrøes paa et tørt luftigt Sted forat tørres. Lægeanvendelsen af adskillige Giftplanter tilhører alene Lægen, og bør derfor aldeles udelades, saa at kun aldeles uskadelige Planter anføres som Helse-bod. Men aldrig glemme Nogen, at ogsaa disse hans egne Sundhedsmidler, dem han med øvet Øie finder paa sin Jord, ere skadelige og svækkende, dersom han bruger dem i Utide.
Doctoren reiste fra Almelie; jeg med ham til hans Hjem for at hænge mig som en sugende Bie ved hans Storbind.
Strax Vi kom hjem, dyngede han op for mig: Hornemanns danske oeconomiske Plantelære 2det Oplag, Mangors Landapothek, Paulizkys Anviisning for Landmanden til en fornuftig Sundhedspleje, Johan Pauli oeconomiske Urtebog, Svendsens danske Huusfader, 2det Oplag, Hammers norske Huusholdningskalender, Rafns Plantelære, Tonnings norske medecinske og oeconomiske Flora, Simon Pauli Flora Danica, Strøms Søndmøers Beskrivelse, Danelii Sogne-apothek og nogle Huuskurer, Carlesons Huusholdnings-ordbog, (disse To ere svenske) Topographisk Journal for Norge, hvori findes adskillige Bemærkninger over norske Planters særegne Brug i de forskjellige Amter og Sogne, samt adskillige gamle høistærværdige, pergamentindbundne, skrevne Optegnelser. —
Dage gik, og jeg skrev; men omsider bragte jeg dog med Lægens Bifald, Hakon Udbyttet af min Flid. Skulde du see det trykt som et Nummer af Hefteskrivtet „For Almuen“, da medfølge dog den bogstavelig sande Erklæring, at jeg aldeles intet lærd Værk har villet skrive, saaledes at ingen Videnskab ved dette mit Arbeide har vundet noget Fremskridt, — kort at jeg ingen anden Fortjeneste har af det Hefte end den, Den kan erhverve sig, der med omhyggelig Flid uddrager i tvungen Korthed noget af det Nyttige i vidtløftige Skrifter, som ei komme i Almuens Hænder, der passer til hans Hensigt, nemlig at give hver lærvillig, brav Hakon — hvad du seer paa næste Blad:
II
DEN NORSKE BONDES NYTTIGE KUNDSKAB
om de Læge- Farve- Garve- samt Gift-Planter,
der voxe paa hans Jord.
Aakande, Hvid Aakande, Hvid Vasgaas, Hvid Nøkkeblom, Kjernblomme — (XIII, 1).
Denne skjønneste Vandplante har kjølende og smertestillende Egenskaber. Bruges saaledes til Omslag om Hovedet mod Søvnløshed, og Dryppet af dens Saft i Øinene mod Øienildske. Da saavel denne som den gule Kjernblommes Stilke og Blade ere tjenligt Foder især for Sviin, burde de (forsigtigen da de voxe yderlig ved Bredden) indsamles og gives paa Trevet.
Agermaane, Aakermanni, — (XI, 2).
Opløsende, sveddrivende. Afkoget brugt mod Gyldneaare og som Gurgelvand mod ikkeveneriske Saar i Halsen. Mørkeguultfarvende.
(Gule vellugtende Blomster, Bægeret stivhaaret, 1—11⁄2 Fod høi).
Alant, Elensrod, Holzrod — (XIX, 2).
Afkoget af Roden i Øl eller Valle, med lidt Honning, godt mod Tørhoste. Rødderne kogte til en Grød, mens de haarde Rodtrevler afskummes, med imænget usaltet Smør, give en god Fnatsalve. Roden med Potaske, Tytebær og Urin blaafarver. Røgen af Planten skal fordrive Lopper.
Angelik, Ædel-Angelik, Qvanne, Qvannrod, Sløike — (V, 2).
Denne fortræffelige Plante har opløsende, sved- og urin-drivende Kræfter. Roden ypperlig at sætte paa Brændeviin, samt at tygge mod smitsom Syge. Stenglen giver før Blomstringen en sund Spise. Den hele Plante lagt imellem Klæder skal fordrive Møl. Især vindes dens Helsekræfter i den gule, gummiaktige Saft, som udskyder om Vaaren af Roden efter Indsnit. Pulveret mod Qværsill. Roden afs. t. Apoth.
(Bladstilken ved Grunden buget, i Randen hindeagtig. Kronen grønagtig).
Skov-Angelik, Sløtte, Gjetaul, Gjet-Qvann, Skov-stut, Sløkstut, Joll, Gjete-joll, Qvette, Jeet-Jool, Rognegræs, Luur, Sprut, Sprutstok.
Svagere i Lægekræfter. Bestandigt-guulbruunfarvende vismuth-beiset Uld.
(Bladstilken ved Grunden omfattende, ikkehindet. Kronen rødhvid. Smaabladene og Skjermstilkene lidt dunede under).
Andromeda, Rosmarinbladet A., Vild-Rosmarin — (X, 1).
The af de tørrede Blade brugt i Kighoste. Stærkt Afkog godt at toe Skab og Skurv med, samt dræber Luus paa Køer og Sviin, og fordriver Væggeluus.
Anemone, Hvid A., Hvit-Viis, Hvidsimmer, Gjet-simmer, Sousimmer — (XIII, 6).
Da den har skarpe Safter, kan den bruges som et blæretrækkende Middel.
Blaaviis, Blaasimmer.
Bladenes Afkog i tyndt Øl brugt mod Tungsind og Miltsyge, mod Blodspytning, Blodurin; samt som Gurgelvand i saar Hals.
Ask, Aask, (II, 1).
Bladene afførende. Barken feberdrivende, styrkende, god mod Kolden og Orm. Den der er Ormestukken tage hver 2den eller 3die Time en Spiseskee Bladsaft.
Asp, Aasp — (XXII, 7).
Stærkt Afkog af Rodspaanerne gives mod Tørværk. Bladøinene gives Faar mod Vandsot. Barken er tjenlig til Garvning og guulfarver Læderet, samt tærsket, malet og strøet paa Foderet, sund for Hestene. Ingen glemmer tidlig paa Høsten sine Aspekjærv.
Bakkestjerne, bitter B. — (XIX, 2).
Har fordelende Kræfter.
Baldrian, Venderod, Vendingsrod — (III, 1).
Der gives to Arter af denne ypperlige Lægeurt, hvoraf den med de svageste Kræfter, (Tveboe-Baldrian) kjendes paa de spadeformige-ægdannede Rodblade, hvorimod den egentlige LægeBaldrian har alene finnede Blade. Roden af hiin indgives Hestene i pludselige Sygdomstilfælde; men Roden af sidste Slags især er sved- og urindrivende, samt i høi Grad nervestyrkende, krampestillende og modstaaende Forraadnelse. I faldende Syge, Modersyge, Brystkrampe og Svækkelse, der melder sig med Mathed, svedige Hænder osv. tye man da til Baldrian. Pulveret af Roden, taget imænget med Snuus eller i Viin, synskjærpende. Bladene lægges friskstødte paa Saar. Med Blomsterne imængede med Tjære bestryges magtstjaalent Qvæg. Roden forjager ogsaa Møl. De unge Blade give en sund Kaal eller Salat. Bruges Afkog, da bør dette helst skee i Øl. Roden afhændes til Apothekerne; dog bør dertil især tages den, som voxer paa tørre Steder. Findes ellers især ved Bække.
(Roden trevlet. Stenglen 3—4 Fod høi, glat, stribet. Bladstilkene uldhaarede. Kronerne rødhvide).
Balsamine, Spring B., Springfrøe, Leagræs — (V, 1).
Berberis, — (VI, 1).
Af Bærsaften, der er kjølende og modstaaende Forraadnelse, laves godt Feberdrikke, tjenligt ogsaa i Guulsot og Skjørbug. Den gjør Citroner undværlige. Veden og Roden guulfarvende. Bruges til at farve Saffian. Læder bliver grønt, naar det indigofarves, efterat være farvet guult med Berberis. Guultfarver alunbeitset Tøi, og gjør det olivengrønt, naar det er beitset med Jernvictriol. Basten af Busken og Roden ogsaa guultfarvende.
Betonie, Læge B. — (XIV, 1).
Afførende. Tilligemed Hestehov- Lavendel- vild Timian- vild Rosmarin- og Øjentrøst-blade giver den en Tobak, der er god mod Hovedpine, Flyvegigt, Flodd, Sliimsygdomme, Øiensvaghed og overflødige Vædsker.
(Kronerne mørkrøde, haarede, i Ax).
Birk, Bjørk — (XXI, 4).
Sevjen, hvoraf kan laves Viin samt Øl alene ved at koges med Humle, Sirup og Sukker er, naar den drikkes indtil den affører, orm- urin- steen-drivende, samt, som blodrensende, god at drikke i Hudsygdomme. The af spæde, hastigtørrede Blade bruges imod Gigt. Som Afkog ogsaa brugt imod Fnat; som Omslag imod vattersotige Hævelser. Mange have ogsaa forjaget den flyvende Gigt ved at lade sig tildække med de spæde Blade, hvorved de ere komme i en Sved. Birkeolie smøres paa Saar og 2—10 Draaber med en Æggeblomme indtages mod Rosen. Saften, som ved Ilden tyter af raa Bjerk smøres varm paa Tørværk. Kulstøvet gives Faar mod Spolorme, og betager raadent Vand dets Lugt og Smag. Bladene (bør da afplukkes før St. Hans-tid) give, kogte med Alun og Kridt, guult; ligeledes den indvendige, tykkere Bark, der dog især er tjenlig til at garve Huder og Fiskegarn, som ogsaa farves røde med Barken og Hasselaskelud. Malet kan den ogsaa tjene til Føde for Faarene. Smukkere guult giver Dværgbjerkens eller Vivangens Blade.
Ælle-Birk, Ohr, Orr, Older, Svartor, Steenolder, Rødor.
Barken feberdrivende, sammensnerpende, bruunguultfarvende, og sortfarvende med Slibesteensgruus eller Jernvictriol eller Jernoker. Blomsterne, Knopperne og Frugten ligeledes sortfarvende. Roden rødtfarvende. Af Asken kan koges god Potaske. Afkog af Bladene er Gurgelvand mod Hidsighed i Mund og Svælg. Ligeledes ere Bladene gode til at fordele Melken i Brystene og til betændte Knuder. Gigtsyge have med Held svedet i Senge af dem.
Bølle, Blaabær-Bølle, Blaabæer-riis — (VIII, 1).
Bærene sunde mod Skjørbug; Blaabærsuppe mod Tyndliv. Bladene under Blomstringen gode som The. Bærene rødfarve alunbeitset Uld, blaafarve alunbeitset, luudvasket Tøi, og give Alunbeitset, med Jernvictriol, olivengrøn Farve. Med Kobberkalk og Salmiak faaer Maleren en rød Farve af dem. Med Edike, lidt Alun og Kobberslag give de Blaat, som bliver mørkere med Galæbler, lysere uden Kobberslag. Garverplante.
Almindelig Bølle, Mikkelsbær, Skindtryter, Øienbær, Blakbær, Blokkebær.
Har omtrent samme farvende Egenskaber. Bladene tjenlige til Garvning.
Tytebær-Bølle, Tytlyng, Tytling, Tyttebær, Krøslinger, Krøsebær.
Saften kjølende, modstaaende Forraadnelse. God altsaa i hidsige Sygdomme og i Skjørbug blandt Drikken. Garveplante.
Tranebær-Bølle, Strandbær. Samme Egenskaber. Bladene under Blomstringen gode som The.
Blærerod, Almindelig B., Vasrøllike — (II, 1).
Rodtrevlerne blaafarve Linned.
(Vandplante. Rod og Blade blærebesat).
Bovist, Almindelig B., Fiissop — (XXIII, 5).
Med Støvet puddres hudløse Steder paa Børn.
Brandbæger, Almindelig B., Svineblom, Korsurt, Stolten-Henrik, Mester-Henrik — (XIX, 2).
Blomsterne guultfarvende.
Eng Brandbæger, Svin-Soløje, Vild Jacobsstav, Jacobsgræs.
Farver vismuth-beredet Uld bestandigt-olivengrøn.
(Bladene tandede, glatte).
Bregne, Almindelig Bremmeløv, Enestab, Eensav, Eenføtting, Korsblom — (XXIII, 1).
Rodsaften paasmøres Brændt. Roden ormdrivende; pulveriseret imod Bendelorm. Bladene strøes i Stien, naar Gjæssene plages af Luus. Rødderne skulle ogsaa bruges ved Carduanberedning; give tillige et fortrinligt Fedningsmiddel for Sviin, samt ere afsættelige til Apoth.
Bridurt, Brudgras, Tusindkorn — (V, 2).
Urindrivende. Indeholder Saltdele. Ædes derfor med Nytte og Begjær af Qvæget.
Brøndsel, Tredeelt B., Brendsle, Bruunskjær — (XIX, 1).
Giver med Alun og Potaske Guult. Gives Faar ind om Høsten mod Orm.
Bruunrod, Knollet B., Knubrot, Halsbyldrot, Surot, Lugtnosle — (XVI, 2).
Smertestillende. Brugt mod Halsbylder. I Afkoget vaskes skabede Sviin. Roden gives Qvæg for Busot.
(Knollet Rod. Mørkbrune klasede Blomster.)
Bukkeblad, Almindelig B., Gedekløv, Vaskløver, Saltgræs, MyreKonge — (V, 1).
Bladene anvendes, som styrkende, opløsende, afførende, mod skorbutiske Svagheder, Udslet, Gulsot og onde Vædsker, enten som Afkog alene, eller med Fyrreknopper tilsammenkogte i Øl. De anvendes og hos Dyr imod slet Fordøielse, Vandsot og Leversyge. Pulveriserede ere de brugte mod Orm hos Børn. Stenglen skal bevirke Brækning. Rod og Blade kunde bruges istedetfor Humle. Saften giver Grønt; Afkoget af Bladene, med Vismuth, smukt Guult. Er en sund Føde for Qvæg, især for Faar. Bladene afhændes til Apothekerne.
(Bladene 3 koblede. Kronernes Overflade lodden. Roden tyk, ledet, sort).
Burre, Almindelig B., Lungegræs, Klunger, Klæg, Luseblad — (XIX, 1).
Bladene og Afkog deraf bruges, da de ere blodrensende, urinog sved-drivende, mod Gigt, Skab, Kirtelforstoppelse og brændte Saar. Stenglen og Roden er om Vaaren spiselig, og skal, kogt i Øl eller Vand være brugt imod Gift. Den friske Saft af Planten, nyttig i Skjørbug. Roden afsættes til Apoth.
Bynke, Malurt B., Malurt — (XIX, 2).
Et fortræffeligt mavestyrkende, ormdrivende Middel. Blomstknoppene sættes paa Brændeviin. Malurt-øl, drukket fastende, godt mod Koldfeber og Vattersot, meget lædskende, styrkende, befordrende Renselsen. Bruges og, tilligemed Agermynte o. fl. styrkende Urter, i Fodbad, samt som Omslag alene. Malurt tye man ogsaa til i Milt- og Modersyge og slimet Mave. Malurt, Krusemynte, Salvie, Kamilleblomster, Hyldblomster, Abrod, Loestilke, kogte sammen til Grød i Ædike eller Øl, lægges paa Hævelser, man vil fordele. Blandes Malurt i Øl, surner det ikke. Fordriver Møl og Lopper. Lægges og paa brudne Been. Dampen af kogt Malurt inddraget i Mund og Øre skal stille Tandog Ørepine. En Næve Malurt og Salt samt et Skeeblad Tjære gives Storfæ, naar de blive tørre om Mulen, faae rindende Øine el. plages af indvortes Hede, samt naar der slippes. 3 Haandfulde Malurt- eller Regnfand-knopper kommes med 3 Haandfulde Liinfrøe i 3 Potter kogende Vand, hvoraf 1/2 Pot — efterat det har aftrukket og er blevet koldt — tilligemed 1/2 Pægl Sildelage, 1 Spiseskee gnedet Krudt og 1 Spiseskee Karve, omrystes paa en Flaske og indgives Hesten 1 Gang daglig i Qversill. Hesten rides derefter varm og tildækkes, og faaer, først efter 2 Timer, kuldslaaet Vand med Klid og Salt i. Planten afsættes til Apoth.
Strand-Bynke, Fjærabu, Qvitbu, Katbu.
Har omtrent samme Kræfter.
(Hele Planten hvid-sølvgraae. Frugtbunden nøgen).
Graa-Bynke, Buegræs, Graabue.
Styrkende. Brugt mod Trommesyge hos Faar, samt i Fodbad mod trætte Been. Styrker Ølet, naar den lægges paa Rosten. I Omslag med Malurt mod Qversillbylder, samt mod HalsKjertel-Hævelser hos Koen, hvilket da, 2 Gange om Dagen, varmt paabindes. Derhos gives samme Urter som Afkog i Drikket.
(Bladene mørkegrønne oven, hvidfiltede under. Blomsterne ægdannede og Klaserne oprakte, ikke ludende som de forrige Arter).
Abrod Bynke, Abrod.
Fordelende. En Haandfuld, kogt i Øl, godt mod Skurv, naar Hovedet dermed dagligen vaskes. Som The god mod Hvidflodd.
Cikorie, Stor Jernurt — (XIX, 1).
Roden mavestyrkende, opløsende, sved- urin-drivende, guultfarvende; samt kan, indsamlet om Foraaret, strimlet, tørret og malet som Kaffe, bruges istedetfor eller iblandt denne. For Kjørene er denne nærerige Plante et sundt Foder, saa Alt er til Nytte paa den. Den fortjener da i Haverne sit Bed fugtig, løs, ikke nygjødslede Jord, hvor den, tidligt-saaet, udplantes idetmindste 5 — 6 Tommer vidt.
Endivien-Cikori.
Har samme Kræfter. God Føde for Menneskene (som Salat) og for Dyr.
Conval, Lilie C., Nyseblad — (VI, 1).
Blade og Blomster, samlede før Solhverv, guultfarve; med Kalk grønt. Blomsterne afførende; sættes paa Brændeviin. Rod og Blade give fordelende Plaster.
Conval, Kantet C., Skjorpgræs, Gietskjorp, Salomons-segl, Sigttunrot, Seentog.
Blødgjørende. Roden, hvoraf kan laves Stivelse, borttager Pletter efter Slag.
(Blomstklokken har grønne Fligspidser; Blomstilkene sidde i Bladhjørnene.)
Conval, Rundstenglet C.
Bladene og Bærene virke Brækning. Roden kan bruges til Stivelse.
Dill, — (V, 2).
Krampestillende, vinddrivende. Som Sylteplante dyrket i Haverne tilligemed
Fenikel-Dill.
Samme Kræfter, foruden at Frøet skal forbedre og øge Diegivendes Melk. Roden blodrensende, urindrivende. Frøet afs. til Apoth.
Eeg, Stilk E., Eik — (XXI, 6).
Friske Olden eller Pulver af de tørrede, godt imod Halsbrynde. Kaffe af brændte Olden er fordelende, styrkende, og et nyttigt Middel især for Børn imod Forstoppelse i Halskjertlerne, Svindsot, aabne Skader og deraf kommende Tæresygdomme. Især Barken og Nøddehamserne ypperlige til Garvning; ligeledes bruges de tørre Saugspone, Blade og Qviste. Efterat Barken saaledes er brugt, er den endnu tjenlig i Mistbænkerne som meget godt Gjødningsmiddel, samt til at bestrøe Havegange med, da den qvæler Ukrudet. Barken giver ogsaa Staalgraat og Citronguult, og Nødderne godt Svinefoder. Bladene skulle derimod ikke være tjenlige for Qvæg. Afkoget af den indvendige røde Bark, med lidt Alun, Honning og fransk Brændeviin til, giver et godt Gurgelvand i langvarige Halssyger og megen Sliim. Med Afkog af Barken eller Bladene bades Børn i Sædet for Tarmefald. Støvet af Egebark lægges i en Pose, fugtet med varm Rødviin, paa Brokstedet under Baandet. Saugspaanerne lysblaatfarve. Bark og Nødder afs. til Apoth.
Eener, Almindelig E., Eine, Brisk, Bruse — (XXII, 12).
Bærene have i høi Grad vind- sved- urin-drivende, maveog blod-rensende Kræfter. Afkoget af Bærene, brændte som Kaffe eller ubrændte, brugt med Nytte i Vatersot (mod hvilken Sygdom ogsaa Eneraske i Øl med Malurt og lidt Hvidløg er tjenlig) mod Koldfeber og Galdefeber, samt, tilligemed Perikonblade mod Steen. At nyde de modne Bær tørre, virker det Samme. Smaaskaarne, lillefingertykke Rødder give en ypperlig The mod Tørfnat, andet Udslet og Skjørbug. Modne, friske Eenebær kogte med lidt Sukker, og Afkoget indkogt til Honningtykkelse give Enebærmoos, hvilket er fortrinlig i Hoste, Forkjølelse, Skjørbug, Vattersot og til at forebygge Koldfeber. Ligesaa ypperligt et Helsemiddel er Enebæroljen. Med Baret og Bærenes Røg fordrives tung, usund Luft, samt gjennemrøges Deres Gangklæder, som lide af den engelske Syge. Enerlaag med Malurt og Salt gives Buskapen mod Hoste; ligeledes Enerlaag med malet Malt. Bærene afs. til Apoth.
Engelsød, Almindelig E., Sisilrod, Steensøte, Sirilrod, Heilsøta — (XXIII, 1).
Blødgjørende, sliimopløsende. Kogt med Humle i Vand, giver den en behagelig Drik. Pulver af Roden gives Køer i tørre Sommere som Helsemiddel. Roden afs. til Apoth.
Storfinnet Engelsød, Grofte, Molfoor, Molforblom, Jæske, Bujæske, Skorv, Hanblom, Rysteblom, Klojæske, Bustlokke.
Løvet tjenligt til Garverie. Roden lagt under Tungen paa Heste skal befordre Staldning.
Ert, Sæde E. — (XVII, 3).
Afkoget læger skurvet og saart Hoved.
Evighedsblomst, Tveboe E., Høilok, Tudseurt, Kattefod, Katteblom, Jasalap, Haralab — (XIX, 2).
(Stenglen udeelt) samt
Tydsk Evighedsblomst, Blodsotgræs, Musegræs.
(Stenglen tredeelt)
Garveplanter.
Forglemmigei, Eng F., Jomfru Soløye, Emalje-blomster — (V, 1).
Knust paalægges Saar, og, i Klud lunken, paa betændte Øine.
Fredløs, Almindelig F., Guularv, Aunegræs. — (V, I).
Bladsaften imod Blodspytning og Næseblod. Luden af Planten imod Menneskeutøi. Bladene guulfarve Uld. Roden bruunfarver.
(Blomsterstilken fleerblomstret. Kronerne hjuldannede gule).
Frøstjerne, Guul F., Tørværksgræs. — (XIII, 6).
Bladene guulfarve alunbeidset Uld.
(Blomsterne oprette i en Top. Kronbladene 4 aflange, bleggule).
Fyrr, Furu, Toll. — (XXI, 7).
The af de unge Knopper mod Skjørbug og Hoste. Furuknopper, lidt Peberrod, lidt Sukker, sammenstødt, opblødet med Kildevand under Stødningen, hensat Natten over, afsiet, og saa, iblandet med Melk eller Valle, drukket om Morgenen, er et ypperligt Middel mod Skjørbug, Radesyge (Røta) og slimet Hoste uden Blodspytten. Sevjen god mod Skjørbug og Orm. En Theskee Tjære, udrørt med en Æggeblomme, tages fastende, ligeledes imod Orm. To Potter Vand paaslaaes 1/2 Pot Tjære, rystes ofte i et Døgn, hensættes een Dag at synke, hvorpaa det Klare drikkes imod Skjørbug, Tørfnat og Floddhoste. Mod Lungesyge halvblandes det med Melk samt tilsættes lidt Honning. Konglerne give en rød Farve. To-tre Spiseskeer ny Tjære indtages i varmt Øl imod Koldfeber. Harpixet, Terpentinen afsættes ogsaa til Apotheket.
Gaasefot, Stolt Henriks G., Vild-Spinat, Vild Kaal. — (V, 2).
Bladene lægges, som saarlægende, smertestillende paa Saar og svullne Fødder; som Omslag i Podagra og Hold, og kunne bruges som Spinat. Roden bruges mod Hoste hos Faar, og de unge Rodskud kunne spises som Asparges.
(Bladene trekantet pileformige).
Strand G., Strand-Melde.
En Saltplante, ypperlig at brænde Potaske af.
(Bladene sylformige, kjødede).
Gabeklap, Brøndkarse G., Kravse, Kjælkarse, Vandkarse-Gabeklap. — (XV, 2).
Fordelende, opløsende, mod Skjørbug. De unge Blade give sund Salat.
(Bladene finnede, Smaabladene hjerteformig-rundagtige).
Bitter G., Vas-Sennep.
(Bladene aflange, takkede) samt
Smaablomstret Gabeklap, Vild Asparges, Bartskjær-Viisdom,
(Bladene dobbelt finnede, lidt haarede) ere ormdrivende. Den Sidstes Frøe brugt til at rense Bylder og Saar, mod Blodgang, Bugløb og Modersot.
Gentian, Rød G., Entian, Søte, Søtrot, Søtkonge, Skjærsøte, Skarsøte. — (V, 2).
Styrkende, urindrivende, vækkende Madlyst, skjærpende Fordøielsen. Rodpulveret, een eller to Theskeer fulde hver Aften og Morgen mod Orm og Kolden. Brugt ogsaa mod Steen og Podagra. Ypperlig at sætte paa Brændeviin. Kogt i Melk mod Urintrang. Samles høifjelds, og afsættes til Apothekerne.
Smalbladet Enzian, Vindsøte, Forsøte, Smalsøte.
Saarlægende.
(Kronerne blaae med grønagtige Folder).
Mark-Enzian, Stingurt, Holdgræs, Glangurt, Ilinggræs.
Afførende, brugt imod Hold. Kan bruges istedetfor Humle.
(Kronen fladkravet. De yderste Bægerflige meget store).
Gjøgemad, Suur G., Gouksyre, Qvælsøv, Natsæve, Natsvær, Regnblad, Tystgræs. — (X, 4).
Kjølende, fortyndende, modstaaende Forraadnelse, mod Skjørbug. Af Bladene uddrages Suurkløversaft, hvormed Rust- og Blæk-pletter aftages Linnedet, hvilket og skeer ved blot at gnide Pletterne med de friske Blade, og derpaa vaske dem. De skille ogsaa Melk.
Gran, Almindelig G. — (XXI, 7).
Den almindelige Qvae, blandet med de virak- eller harpixagtige Klumper, som findes i Myretuer, giver et godt Plaster. Beget, imænget med Smør, er et trækkende Plaster. Qvaen nedsvælges, stor som en Nød imod Steen og Flodhoste. The af Granknopper mod Skjørbug, vandagtig Hævelse og Forkjølelseshoste. Barken tjenlig til Garvning
Fyr, Fyrre-Gran, Furu, Toll.
Gulerod, Morot. — (V, 2).
Indeholder meget Sukker; og, ved at skrabe, stampe, koge dem, udpresse Saften og indkoge denne, faaes en Sirup, der baade kan bruges i Huusholdningen og som Lægedom, da den er ormdrivende og god mod Hoste. De raae Rødder ere gode, især for Børn, at spise fastende imod Orm. Stødte trække de Heden af brændte Saar og hele snart. Ypperlige at brænde Brændeviin af; som Fødemiddel for Mennesker og Fedemiddel for Kreaturer. Blomsterne rødfarve. — Bør dyrkes i det Store, i dybtpløjet, omgravet, feed, men ei nygjødslet Jord, hvori den da udsaaes om Høsten eller tidlig om Vaaren.
Gyldenriis, Almindelig G., Guldriis, Saugræs, Rejnssure. — (XIX, 2).
Styrkende, sammensnerpende.
Hamp, Sæde-H. — (XXII, 5).
Er et fortrinligt Middel imod Kaalorme. Lægges da frisk paa Korndyngen. Ormene besætte den, og man kan da inden kort ødelægge den største Deel.
Havre, — (III, 2).
Grynene bruges til Sygesuppe, formedelst deres fordelende blødgjørende Egenskaber. Brændt og drukket som Kaffe god mod Blodgang, baade som Forbyggelses- og Helsemiddel.
Hestehov, Almindelig H., Leerfivel, Hovgræs, Leerskrep. — (XIX, 2).
Blødgjørende. De spæde Blade kunne spises; de større bruges som Tobak, og skulle saaledes være gode mod Trangbrystighed. Godt Brystmiddel. Bladsaften mod Steen. Bladene kjøle og læge hidsige Saar; Lægges paa sprukne Brystvorter og Rosensaar.
Hestekastanie, Almindelig H. — (VII, 1).
Barken sammensnerpende, styrkende; og giver, tilligemed Hamsene, et godt Garvningsmiddel; farver tillige smukt bruunt. Kastanierne give et Meel, der baade kan bruges til Føde for Mennesker og fortrinligviis til at fede Fjærkræ, naar de afskalles, tørres, males, Vand paagydes, hvori Melet forbliver 1 Time, denne Paa- og Af-gydning igjentages 8 — 9 Gange, og det saa tørres. Dette Vand er tjenligt til at raadne Hamp i. Af Kastanierne, som og indeholde Olie og Potaske, kan brændes Brændeviin og brygges Edike. De anvendes ogsaa imod Qværsill. Afkoget af de yderste Skaller er et godt Middel mod Væggeluus. Barken afsættelig til Apotheket.
Hjertensfryd, Have H., Melisse. — (XIV, 1).
Nervestyrkende, slimopløsende. Hjertensfrydøl oplivende. Dyrkes i Haver undertiden som Kryderurt. Hjertensfryd, Krusemynthe, Isop og Salvie give en god og sund The. Afkoget i Viin, drukket mod Moderens Urolighed. Planten afsættes til Apoth.
Hjørneklap, Læge H., Vild Sennep, Veisennep. — (XV, 2).
Urindrivende. Brugt mod gammel Hoste og Hæshed. Kan bruges for Sennep.
(Roden trevlet).
Karseartet Hjørneklap, Kors-Karel.
Mod Skjørbug. De tidlige Blade kunne bruges som Kaal.
(Roden tapformig).
Hønsebid, Almindelig H., Svinearv, Vasarv, Hilsko. — (V, 3).
Afkoget med lidt Aske og Salt som Bad i Skab og Kløe. Byldesaarlægende, lægges bag Ørene mod Øienbetændelse. Med Tangaske grønfarver den Uld. De unge Blade brugelige som Spinat.
Høgeurt, Haarrig H., Museøre. — (XIX, I).
Sammensnerpende.
Pomeranzfarvet H.
Bruges som Farvemiddel for Safran.
Smalbladet H., Tørfivel, Naatsæve.
Guulfarvende.
Hør, Almindelig Hør, Liin. — (V, 5).
Skal-slimen blødgjørende. Liinolien bruges i Dyrlæge-konsten og i Medecinen. Afkog af Liinfrøe med Melk er godt Gurgelvand i Halssyge, samt Klisteer i Mavepine, Steensmerte, Tyndliv og Masttarmens Ømhed. The af stødt Liinfrøe bruges i Sidesting, Hoste, Vandskjære; Olien mod Gift og Tarmegigt. Stødte Liinkager gives Hestene i Drikke Morgen og Aften i Qværsill.
Vild Hør, Purgeer-Liin, Vild Liin.
Afførende, urindrivende. Saften, med Jernvictriol, sortfarvende.
Horndrager, Tobladet H., Huvensel, Natviol, Rams, Valmosøster, Hvid Nyseurt, Vinterhassel. — (XX, 1).
Æltet med Meel og Honning er Roden godt Udryddelsesmiddel imod Rotter og Muus. Roden, der bruges som Saleprod og Sliimmiddel, sankes om Høsten. Afs. til Apoth.
Hørsilke, Liinsilke, Liinskorv, Snyltegræs. — (IV, 1).
Rødfarvende.
Humle, Almindelig H. — (XXII, 5).
Opløsende, mavestyrkende, urindrivende. Afkoget godt imod Orm. Humle i en Pose, kogt i Ædike, Øl eller Viin, lægges om Halsen i Halssygdomme, paa Ledemode, der nylig have været af Led, og kold paa Stødhævelser.
Hyld, Almindelig H., Soff Hyld. — (V, 3).
Friske ere Blomsterne afførende; tørre sveddrivende, og bruges da som The i egentlig Forkjølelse, samt udvortes i Krydderposer. Bark og Bast urindrivende. Den mellemste Bark, som stærkt drivende, bruges imod Vattersot. Melkeafkog af Blomsterne, godt at holde i Munden mod Bylder. Af Bærene laves Hyldesirup, Hyldemoes, der ere sveddrivende, og løsende Midler, Hyldekager og Hyldeædike. Som Lægemiddel anvendes Hyld paa disse forskjellige Maader imod Rosen, Gigt, Hold, Tørværk og Forkjølelse. Bruges den som The, da bedst naar man gaaer tilsengs. Bladene gode mod Skab hos Faar; til at farve Læder med, samt til at indgnide allehaande Væxter med mod Insecter og Larver. Bærene, med lidt Spanskgrønt, bruunfarve alunbeidset Linned; og Uld faaer, beredet med Vismuth, ligeledes en smuk, bestandig blaagraa Farve. Barken bruuntfarver. Røgen af Bladene og Grenene fordriver Sirrisser, og Hyldqviste, lagte imellem Kornet, Kornorme. Især Blomsterne afsættes til Apotheket.
Hyrdetaske, Ager H., Pengegræs, Aakerlouk. — (XV, 1).
Fordriver Kornorme, Meelorme og Væggeluus.
(Rundskulperne kredsrunde).
Almindelig H., Hyrdepung, Svaalugræs.
Styrkende, sammensnerpende, blodstillende. Mod Saar, Skab og Blodflodd.
(Rundskulperne muurskeeformige).
Hvede, Almindelig H. — (III, 2).
Hveden kogt i Melk ædes mod Saar i Halsen; stiller ogsaa Hoste og Blodspytning. Klidet, ædikekogt, bløder, som Omslag, stive Aarer og Lemmer, som ere af Leed, samt er brugt imod Ormebid. Hvedemeels-suurdeig, har en varmende, udtrækkende, blødgjørende Kraft, hvorfor de anvendes mod Bylder og Liigtorner. Overhovedet har Byg samme Egenskaber som Helsemiddel som Hvede.
Quik-Hvede, Quikrod, Qvæke, Qvikkurot, Qvikketaae, Æxing, Skingræs, Æxrot, Tæggræs, Taggræs, Ilundæxing.
Saften opløsende, blodrensende, urindrivende; indkogt til Honnings Tykkelse er den meget tjenlig i Koldfeber, Guulsot og i alle indgroede Mavesvagheder. Afkoget indtages imod Kræft; er ligeledes godt Feberdrikke; og, iblandet med Sødmælk, godt Drikke i Lungesyge. Til Vinterbrug, opløser man i Vand, ved Kogning, Brød lavet af sammalte Qvikrødder og Korn. Pulver af Roden er brugt mod Orm. Roden afs. til Apoth.
Hvene, Hvinegræs. — (III, 2).
Smaahakket, kogt med lidt Alun, grøntfarver det.
Jordbær, Nakkebær, Meelklump. — (XII, 6).
Bærene urindrivende, fortyndende Legemets Safter, modstaaende Forraadnelse, gode mod Gigt og Steen. Jordbærvand i Omslag renser onde Skinnebeensaar. Hele Planten tjenlig til Garverie. De spæde Blade kunne bruges for The. Med Brændeviinuddraget af Bærene toes svage røde Øine.
Jordrøg, Læge J., Aakersissel, Fru-Mari. — (XVII, 1).
Sveddrivende, opløsende. Saften tjenlig i Guulsot og Hudsygdomme.
(Stenglen grenet, udbredt. Hele Planten graagrøn. Kronerne smaae, lysrøde med purpurmørke Mundinger, grønagtig Kjøl). Planten afs. til Apoth.
Iris, Tydsk I., Blaalilie, Sværdlilie, Blaa Sværdlilie. — (III, 1).
Roden afførende, fordelende. Blomsten giver smuk grøn og blaa Farve, der dog kun er tjenlig til Vandfarve.
Guul Iris, Vild Sværdlilie, Sævblomme, Sværdgræs, Kaardegræs, Guul Sværdlilie.
Roden med Jernvictriol, sortfarvende; dens Saft tjenlig i Garverierne. Den er tillige laxerende; og bruges mod Vatersot, Bugløb og Blodsot; lægges i smertende Tænder, samt tygges forat styrke Tandkjødet. Af Blomsterne udtrækkes med Edike en guul Farve.
Isop, Have I. — (XIV, 1).
Mavestyrkende, fordelende, ormdrivende. Isop-øl sundt især for Qvinderne. Bruges som The i Brystsyge, og til Gurgelvand i Halssyge. Planten afs. til Apoth.
Kaal, Almindelig K. — (XV, 2).
Saften, 1⁄2 Pægl drukket Morgen og Aften, er, ligesom Suurkaal, et ypperligt Middel imod Skjørbug. Saften bruges og i Omslag paa brændte Saar. Blaa kruset Kaals Frøe, indtaget i en Ske Øl eller Vand, imod Koldfeber. Frøet gives Qvæg i Melk imod Trommesyge.
Rod-Kaal, Mark-Roer.
Saften imod Gigt, som fortyndende Vædskerne. Skjæres i Skiver, koges i Bygvand, afsies til et Gurgelvand mod Trøske og Halssyge.
Kamille, Ager K, Ækregræs, Barbrogræs. — (XIX, 2).
Theen brugt som et fordelende, og opløsende, krampestillende, lindt-sveddrivende Middel i Modersyge, Mavepine, Forkjølelse, Hjertevee. Pulver af Knoppene en Theske hver Time den gode Dag imod Koldfeber; ligeledes et Ølglas stærkt Afkog hver 3die Time. Afkoget befordrer Qvindernes almindelige og FødselsRenselse. Blomsterne, noget Hørfrøe og Havregryn, noget Rødløg eller Hvidløg, Smør og Honning, lavet til Grød er et modnende Byldeomslag. Blomsterne afs. til Apoth.
(Frugtbunden kegleformig; Bladene haarede, hele Planten graagrøn).
Gaase-Kamille, Suurguld, Gaaseguld, Gaasedil, Huus-Kameelblomst.
Blomsten guulfarvet victriol-tilberedet Uld.
(Frugtbunden kegleformig; Bladene glatte).
Farver-Kamille, St. Hans-Guld, Letguld.
Blomsterne smukt guulfarvende; dog ubestandigt.
(Bladene filtede under. Bladene enlige paa faabladede Stilke).
Kalmus, Almindelig K., Kalmerod. — (VI, 1).
Roden er i høi Grad oplivende og styrkende, slimopløsende. En Theske Pulver tages imod Koldfeber, kold eller svag Mave, Mangel paa Madlyst, Bug- eller Tarme-vrid. Roden tygges imod Smitte, og er ypperlig at sætte paa Brændeviin. Hele Planten lagt paa Sengebunden fordriver Væggeluus. Roden afs. til Apoth.
Blomsterkolben paa Midten omtrent af det bladagtige Skaft. Roden tyk, krybende, tæt besat med hvide Trevler. Skaftet opret, tveægget, stribet, 2—3 Fod høit. Bladene sværdformige, ved Grunden omfattende Skaftet. Blomsterne guulgrønne, og sidde, i Form af Ruder, tæt sammen. Blomstrer ved Bredden af Vand Midtsommers.
Katost, Rundbladet Katost, Marikaabe. — (XVI, 2).
Roden, som meget blødgjørende, brugelig i Omslag og Klisterer imod haard Stolgang, Tyndliv med Hudløshed, Mavekrampe, Koldpis. Bladene tilligemed Hørfrøe og Valmu-Knopper, kogte i Melk med usaltet Smør til Grød, lægges i en Pose, der dog maa være blød og let, paa Underlivet imod Efterveer, og paa Siderne mod Sidesting. The af Hyldblomster og Katostblade, med en 40 Draaber Kampfer-brændeviin, bruges mod Tørhed og Stivhed i Øinene. Blomsterne ere sammensnerpende og afsættelige til Apoth.
Karse, Have K., — (XV, 1).
Blodrensende, urindrivende, opløsende mod Skjørbug. Afkoget i Viin med Honning, fastende taget, borttager Ondt for Brystet.
Kummen, Almindelig K., Karve. — (V, 2).
Opløsende, mavevarmende, vind- og melk-drivende. Roden indeholder Meel. Karve, Hampefrø og Rødløgskal kogte i 2—3 Glas Øl gives Koen mod besværlig Kalvning. Bør ikke forsømmes at sanke den.
Kattehale, Piilbladet K., Rødgupel, Viegupel. — (XI, 1).
Farver med Vismuth castanjebruunt; med Potaske guult; med Kjøkkensalt kjødfarvet; med Salmiak og Alun bruunguult; med Jernvictriol sort. Sammensnerpende. Garveplante.
Kjørvel, Almindelig K. — (V, 2).
Opløsende, blodrensende, urindrivende. Afkog i Melk godt at drikke fastende imod Lungesot. Afkoget i Vand adskiller indvortes sammenløbet Blod af Slag eller Stød. Saften gives en Spiseske, 3—4 Gange daglig imod Tørfnat. Frisk Kjørvel i Suppe og som Kaal god mod Skjørbug og Skarpheder i Blodet. Lægges i Hønsenes Drikke som Helsemiddel. Frøet afsættes til Apotheket.
Kløer, Knudret K, Hestetang, Knoptang. — (XXIII, 4).
Grøntfarver.
Klokke, Rundbladet K, Blaaklokke, Blaa-Bjelle, Bjelleblom, Fingerborr, samt
Eenblomstret, rundbladet Klokke, og
Stiv, rundbladet Klokke. — (V, 1).
Saften af Blade og Blomster giver Blaat, og, med Alun, Grønt. Tøjet farves alene ved at valke Blomsterne og Tøjet imellem hinanden.
Kløver, Rød K., Kleverblad, Hestesmære. — (XVII, 3).
Blomsterne bruges af Qvinder som et drivende Middel.
Klynger, — (XII, 6), hvortil Bringebær, Bjørnebær, Multebær, og Tejebær høre, ere Allesammen sunde, blodrensende og modstaaende Forraadnelse. Multebær ere saaledes høit anpriste mod Skjørbug. Saften af disse forskellige Arter Klynger anvendes fortrinligen i Sygedrikke og Suppe. Afkoget af Bringebærblade anvendt imod Fnat og Skab.
Knavel, Aarig K., Tandgræs, Bergfløi. — (X, 2).
Blaatfarvende. Skal fordrive Tandvee, naar Tanden holdes over Dampen af dens Afkog.
(Hele Planten guulagtig hvid).
Knopurt, Blaa K., Kornblomster. — (XIX, 3).
Blomstersaften blaafarver med Alun.
Almindelig Knopurt, Knapblom, Knapgras, Katauge, Engekogler.
Bladene bestandigt-guulfarve med Alun.
Koedriver, Huulkravet K., Kusimmer, Kummesblom, Mari-Nöklebaand, Mari Nykjil. — (V, 1).
Blomsterne sættes paa Viin imod Hoste; melkkogte befordrede de Renselsen. Roden sættes paa Øl. God at blande i The.
Kokleare, Læge K., Finmarke-Kaal, Stort Eriksgræs. — (XV, 1).
Urindrivende, opløsende, fortrinlig imod Skjørbug; ogsaa anvendt imod Kolik. Sund som Salat eller Kaal. Planten afs. frisk til Apotheket.
(Rodbladene næsten kredsrunde).
Peberrod-Kokleare, Peberrod.
Samme Egenskaber, samt ormedrivende. Peberrod-øl godt imod Skjørbug. Med skrabet Peberrod, vædet med Viin eller fransk Brændeviin, gnides Tandkjødet i Skjørbug, samt Skjørbugspletter og Saar. Reven Peberrod, vædet med Ædike, bindes paa Overarmen eller i Nakken eller bag Øret, og trækker da, som Spanskflueplaster, i Gigt, Tand-, Hoved-, Øren- eller Øienpine. Saften tages med Sukker imod Stakaande, Slimhoste og Vandsot. Daglig taget Peberrod, Bitterkløver og Syre, indkogt med 11⁄2 Pot Vand indtil Halvparten, læger Skjørbug aldeles, om Curen fortsættes i 3 Uger. Afs. til Apoth.
Kogleax, Søe-K, Sjøsæv, Loppesær, Basæv. — (III, 1).
Af den tilberedes en ypperlig Kobbertrykkersværte.
Kongelys, Filtbladet K., Lungegræs, Lungesotgræs, Lungerod, Lungesotrod, Kongstaka. — (V, 1).
Afkog af Roden mod Svindsot, og mod Hoste hos Qvæget; Afkog af Blomsterne mod Brysthoste og Vandskjære. Blade og Blomster blødgjørende; saaledes lægges de kogte varme Blomster paa smertefulde Tagger: lægges de i Olie, faaes et godt Klisteer i Olien imod Tarmevrid. Blomsterne citronguulfarve med Alun; høiere-guulfarve med Tilsætning af Gips; med Kogsalt give de blegguult; med Potaske viinguult. Blomsterne afhændes til Apotheket.
Korsknop, Almindelig K., Vedbende-Korsknop. — (XIV, 1).
Hjertestyrkende, urindrivende, sammensnerpende; og, formedelst sidste Egenskab, tjenlig til Garvemiddel. Afkoget med Sukker mod Brystsyge og indvortes Saar. Dampen af det simple Afkog, ført igjennem en Trægt til Øret, skal lindre Øresusen. Med Saften, viinblandet, bestryges Øinene mod Stær.
(Støvknapperne sidde i Form af et Kors. Liggende Stengel. Blomsterne violette, meget større end Bægeret, i Krandse).
Kjerringtand, Almindelig K., Tiriltunge, Mari-Guldskoe, Hønseblom. — (XVII, 3).
Guultfarvende.
Kragefod, Kraakefotgræs, Myrhat. — (XII, 6).
Garveplante. Roden indeholder et rødt Farvestof.
Krap, (IV, 1).
Den ypperste rødfarvende Plante. — Lønner Dyrkning i feedleret Jord f. Ex. et Qvarteer i Haven?
Kræge, Hægebær K., Hægebær. — (XII, 1).
Barken sammensnerpende, styrkende. Bladene og Blomsterne skulle fordrive Muus samt Utøi paa Sviin. Bærene anvendte mod Blodsot. Den mellemste Bark siges kogt at være god mod Skab.
Kirsebær K.
Afkoget af Blatene i Melk imod Guulsot. Ved og Bark bruunrødtfarve.
Plomme K.
Frugterne lindt afførende. Vedet giver med Kogsalt, Kastanjebruunt; med Alun Mørk-citronguult; med Salmiak Kaffebruunt; med Kobbervictriol Mørk-askegraat.
Slaaen-K., Slaaen, Slaapebær.
Blomsternes Afkog mildtafførende. Barken imod Koldfeber. Med Jernvictriol give Bærene Blæk; umodne, friske farve de Bleegbruunt; tørre rødt paa Uld. Blomsterne kunne bruges som The. Umodne Slaaenbær og Barken tjenlige til Garverie.
Kulsukker, Læge K, Valgræs — (V, 1).
Brugt mod Hoste og løst Liv; samt et Plaster af Roden paa friske Saar. Af Dyrlægerne brugt som et blødgjørende, sammensnerpende og fordelende Middel. Afkog af Roden smidiggjør Læder. Hele Planten, dog især Roden i Blomstringstiden, tjenlig til Garvning. Med Vismuth bestandig bruuntfarvende.
Lactuk, Salat L., Salat, Endivien. — (XIX, 1).
Kjølende, urindrivende, noget søvnbringende.
Lav, Guul L., Guulblik, Jyvremeel. — (XXIII, 4).
Indeholder meget guult Farvestof. Støvagtig.
Skorpeagtige.
Melkhvid Lav.
Giver paa Uld Bruunt, Guult og Grønagtigt.
Askegraa Lav.
Bruunt og rødagtigt Farvestof.
Vind-Lav, Blaasmose, Blaasskjærpa.
Violetfarvende.
Viinsteen-Lav, Hvidblik, Hvidsteenmose, Hvidkork.
Rødfarvende; meget farveriig. — (Af denne udføres med Fordeel).
Taglagt.
Steen-Lav, Steenmose, graa og blaagraa Steenmose, Farvemose, Kork, Korkmose, Graakork, Ormemos.
Farver mangeslags bruunt.
Bladede.
Iislandsk Lav, Iislandsk Mose, Jeitebrou.
Ypperlig i Bryst- og Lunge-sygdomme, i tærende Febre, Blodgang, Blodhoste og Mavepine af skarpe Gifter. Bruges meget som Velling, hvortil den da renset gives først, forat borttage noget af Bitterheden, et lidet Opkog i Vand, derpaa hakkes, og koges i Melk; spises da som den er, eller opblandes med lidt Rugmel. Mod Blodgang maa den dog alene koges i Vand. Man kan og koge en Gelee af den, og nyde en Thekop om Morgenen med lidt Rugbrød til, samt bruge den som simpelt Afkog eller The. Er meget tjenlig til Føde, samt bruuntfarvende. Afsættes til Apoth.
Lunge Lav, Lungenæver.
Meget bruunt Farvestof. Brugelig til Garvning. Anvendt imod Qværsill eller Krop.
Meel-L.; Gaaner-mos, Kantskaaler, Mjølmose.
Meget bruunt og grønagtig Farvestof.
læderagtig.
Hunde Lav.
Bruunfarvende. Brugt mod gale Hundes Bid.
navleagtig.
Snabel Lav.
Skal, ligesom og Ask-Lav, være tjenlig til Føde.
Skaaldannede.
Skarlagvortet Lav.
Violet- Bruunt- Grønt-farvende.
Rundtakket L., Skovbæger, Svovlmose.
Mørkbruunt- grønagtigt-farvende.
Buskagtige.
Rensdyr-L., Rensdyr-mos, Renmos, Hvidmos, Qvitmose, Ekalak.
Brugt mod Brystsyge. Guultfarvende, indeholdende meget Næringsstof. Skal være gjødende for Svinet.
Kuglebærende Lav.
Bruunt-grønagtigtfarvende.
Traadformige.
Marlokket L., Lo, Lav, Skjur-lav, Kraakeliin.
Naar den tørres, koges, gnides, affalder Skorpen, der er orange- og bruuntfarvende, og det Tilbageblivende kan bruges som Krølhaar.
Skjæg-Lav, Kraakstry, Kraakelav, Granstry, Ikorns-lav, Gran-lo.
Meget orange- og bruuntfarvende.
Lavendel, Almindelig L. — (XIV, 1).
Fordelende; bruges i Kryderposen og Kryderthe. Blomsterne fordrive Møl. Afs. til Apoth.
Leverurt, Hvid L., Høstsimmer, Jaablom, Øineblom, Mari Sengebaand. — (V, 4).
Brugt mod Øien og Lever-sygdomme.
Lind, Almindelig L., Lindetræ. — (XIII, 1).
Blomsternes The bruges imod Forkjølelse. Af dem kan ogsaa faaes Brændeviin, ligesom af Frøerne Olie.
Linnea, Nordlig L., Norislegræs, Marislegræs, Linnei-urt, Klaagræs, Beenværksgræs, Tørværksgræs, Hvide Klokker. — (XIV, 2).
The af Blomsterne brugt imod Skarlagensfeber, Udslet, Brystsyge, Gigt; og Afkog af Bladene mod Ondt i Fødderne hos Faar.
Loestilk, Almindelig Loestilk. — (V, 2).
Bladene gives Kreaturene med Salt som et Helsemiddel.
Skotsk Loestilk, Vild Løbstilk, Lubbestok.
Mod kold Mave og Kolik hos Folk og Fæ. Afkog i Viin af Rod og Frøe mod Guulsot og Miltsyge. Stødte lægges Frøene paa giftige Bid. Afkoget af Planten godt som Gurgelvand mod Bylder i Halsen, og borttager, ved at vaske sig med det, blaae Pletter efter Bylder. Bruges ogsaa som fordelende Omslag. Afkog i Viin af Bladene skal øge Diegivendes Melk. Af Pulver af Roden tages en Theskee Morgen og Aften i Modersyge, samt forat paaskynde Renselsen. Hele Planten gives Faar i Salt som Helsemiddel. Stilken sydes i gammelt Øl, Ædike paaslaaes, hvilket gives Qvæg i Qvægsyge. Løbstilk, Alansrod og Burrerod lægges i Sviintruen, naar Sygdom gaaer iblandt dem.
Løg, Hvid Løg. — (VI, 1).
Orm- sved- urin-drivende, trækkende. To, tre Knopper tages daglig mod Sliimhoste, Vandsot, Kolde. Sættes til varm Melk imod Forkjølelses-hoste, Kighoste og Orm.
Vild Løg, Eng-løg, Hroald-løg, Blaarøskje.
Stærkt urindrivende.
Have-Løg, Rødløg, rød, hvid, guul, spansk eller hollandsk Løg.
Urindrivende, mod Skjørbug, trækkende. Mod Orm spises den raa, fastende, paa Smørrebrød. I Omslag brugt mod Øreværk.
Løn, Valdbirk L., Valdbirk, Naur, Æretræ — (VIII, 1) samt Sukker-Løn,
indeholde begge Sukkersaft; dog den Sidstes Sevje meest. Fortjener derfor at opelskes.
Tandbladet Løn, Almindelig Løn.
Ogsaa sukkerholdig. Grene og Blade bruuntfarvende. Lønnesevjen besparer 3⁄4 Malt, naar den bruges istedetfor Vand til Brygning.
Løvefod, Almindelig L., Mari-kaabe, Maristok, Kaabe-græs, Skaak, Skaakegræs, Skuggegræs, Kaasegræs, Fiddlestak, Murri-stak. — (IV, 1).
Sammensnerpende, styrkende. Mod Blodflod hos Quinder har man anvendt Blomsternes The; Uddrag af Bladene udv. mod Radesyge og alslags Krampe; Afsødet i Melk mod Brok; som Omslag mod for slatte Bryster; Bladene mod gamle Saar. Er en Garveplante og guulbruuntfarvende.
Fjeld Løvefod, Fjeldkaabe, Vesle Maristak.
Brugt mod Halskirtler og Brysthævelser.
(Bladene hvidagtige, fingrede, silkede under).
Løvetand, almindelig L., Troldkoneskøer, Fivel, Fivel-Bækkeblom, Kappelup, Laxeblomster, Hesteblomster, Hestefivel, Kirkegaardsblomster. — (XIX, 1).
Roden et ypperligt opløsende, afførende, urindrivende, blodrensende Middel. Afkoget mod Koldfeber. Saften som Drik og Klisteer i Svindsot; indtages i Hudsygdomme, Guulsot, Vattersot, Tungsind og Kjertelforstoppelser. Salaten af de unge Blade meget sund. Roden afs. frisk til Apoth.
Lungeurt, Almindelig L. — (V, 1).
Sammensnerpende, saarlægende. Afkoget brugt mod Brystsvagheder. Bladene bruuntfarve. Samme Helsekræfter omtrent have
Smalbladet Lungeurt, og
Strand L., Fjærva, Hilsko, Strand-Portulak, Fjæreportulak,
hvilken sidste ogsaa er anvendt som hjertestyrkende.
Lyng, Almindelig L., Hestelyng, Bustelyng, Myrkrækling, Rørlyng, Bulyng, Røskjel-lyng, Røslyng, Risp-lyng, Rosbærlyng, JamnesSøster. — (VIII, 1).
Ypperlig Garveplante. Bruuntfarvende med forskjellige Tilsætninger af Alun, Potaske, Jernvictriol.
Mose-lyng, Poseblom, Souvpatter og Blaa-lyng, Jyvre-Bræk, Gripgræs.
Have omtrent samme Egenskaber.
Marrube, Hvid M., Hvid Marrou. — (XIV, 1).
Opløsende, styrkende. Afkoget mod Fnat, Guulsot, Hovedpine, og befordrer Renselsen. Garveplante. Brugt mod Qversill. Planten afs. til Apoth.
(Bægerets 10 Tænder børste-krogformige. Kronen hvid).
Matrem, Have M. — (XIX, 2).
Krampestillende, mavestyrkende, orm- og vind-drivende. Garveplante, forjager Myg og Fluer.
Melde, Strand-M., Takket Strand-Melde, Vessel-Mjølne, Grasmjølne, Grasmjelte. — (V, 2).
Lys-olivenfarver alunbeitset Uldent.
(Bladene linieformede, meget smale).
Meelbær, Almindelig Meelbær, Mjølnebær. — (X, 1).
Bark, Blade og de modne Bær steendrivende. Blade og Bark med Victriol sort-, med Alun, graat-farvende. Garveplante, og anvendes til Saffian. Bladene iblandes Tobak.
(Bladene utakkede. Ved de kjødfarvede Kroner sidde farvede (d.e. ikke grønne) Bægerblade, Bæret nedtrykt, kugelformigt, 5 frøet).
Melkurt, Almindelig M., Korsurt. — (XVII, 2).
Urin- sved-drivende, aabnende.
(Blaahvide Blomster).
Bitter Melkurt.
Har samme Kræfter.
Merian, Almindelig M., Rødpors, Klevhumle, Vildmynthe, Skogmynthe, Skaarekonge, Bergkonge, Bergmynthe, Kongegræs, Vild Thimian, Tost. — (XIV, 1).
Sveddrivende, opløsende. Merians-thee fordriver Snue og Hovedpine. Merians-øl varmende, befordrende Fordøielsen. Ædikekogt er den ypperlig at gnide hule, urene Tænder med. Sættes paa øl, at det ikke skal surne; fordriver Møl. Garn rødfarves ved blot at koges med den sønderhakkede Plante og ofte at udbankes; eller og ved at udbløde Garnet i Alunvand, tørre det, lægge det i en Suppe af Skov-apalbark, koge det i en Lud og derpaa med Merian. Planten afs. til Apoth.
Have Merian.
Slimopløsende, nervestyrkende.
Milturt, Almindelig M. — (X, 2).
Saarlægende.
(Ingen Krone. Bægeret farvet. Kapselen 2snablet, mangefrøet. Moseplante med kantet Stengel, udeelte, nyreformige Blade og næsten skjermformig Blomsterstand).
Mjødurt, Almindelig M., Mourt, Morygræs, Jonsokgræs, Kalgræs, Mevordgræs, Mjødongræs, Maigræs, Korsgræs. — (XII, 5).
Mod Saar og Beenbrudskader som Omslag. Sortfarvende med Jernjord. God Garveplante.
(Bægeret undersædigt, 5kløvet. 5 Kronblade. Blomsterne skjermede. Halv Busk).
Rødblomstret M., Porkrot, Galtknap, Bjergmandel.
Garveplante.
Morgenfrue, Læge M. — (XIX, 4).
Guultfarvende.
(Udeelte Blade. Stilkede, brandgule Blomster. Haveplante).
Mynthe, Kryse-M. — (XIV, 1)
Hjertestyrkende, urindrivende. Pulver af Bladene indtages med lidt Sukker imod Hoste; The af Bladene imod Hvidflod. Krusemyntepose, kogt i Ædike, lægges paa Maven mod Durchløb og Brækning af Forkjølelse. Bladene afs. til Apoth.
Lodden Mynthe, Løen M., Laak M.,og dens Afart Stor lodden Mynthe, Myre-M., Vand M.; samt Ager-Mynthe, Vild-Mynthe, Horse-M., Voldhumle, Skovmynthe.
Have omtrent samme Kræfter.
Myssike, Krands-M., Muske, Amur, Sjusoveren, Lugtkrands, Regnkrands. — (IV, 1).
Sammensnerpende, fortyndende, krampestillende. Theen mavestyrkende. Viinaftrækket brugt mod Brystsyge. Ædes frisk om Morgenen mod gale Hundes Bid. En Salve af Planten, kogt med usaltet Smør, bruges mod Saar og mod Sprækker paa Kjørenes Patter. Roden rødtfarvende.
Nelde, Brænde N., Nesle, Netle, Brændehætte, Brændenot, Eiter-Nosle. — (XXI, 4).
Urindrivende. Udvortes (ved Pidskning) imod Lamhed. Saften god i Lungesot. Afkoget af Rødderne befordrer Renselsen.
Tveboe Nelde, Stor Brændehætte, Tola.
Afkog af Roden mod Guulsot og Madlede; Afkog af Urten brugt som Bad for Hænder og Fødder i Udslet. Roden uden Tilsætning grøntfarvende; med Kjøkkensalt mørkere grønt, med Victriol olivengrønt, med Allun guultfarvende. Stenglerne give en brugbar Hør. Hele Planten fortjener at lægges Mærke til som et ypperligt, melkdrivende Foder.
Nellikerot, Feber N., Benedicturt, Bengtrod, Karvefollata — (XII, 6).
Styrkende, sveddrivende Kræfter i Roden; mod Koldfeber; bevarende Tandkjødet, samt Ølet saaat det ikke surner. Garveplante.
Eng Nellikerod, Baadsmandsgræs, Baadsmandsbuxer, Valhumle Raubjald, Tørild, Karvefollata.
Samme Egenskaber. Roden afs. til Apoth.
Osmunde, Maane O., Mari Lykjur. — (XXIII, 1).
Anvendt mod Bugløb.
Slangerede Osmunde, Tilg, Molfoertilg, Talg, Tælgblom, Kaaljædske, Ormeslaak, Ormeblomvinge, Største Ormeblom.
Roden lysrødtfarvende.
Oxetunge, Læge O., Huulnæsle, Ku-tunge. — (V, 1).
Et kjølende Middel. Sukker af Planten (faaes ved Afdampning) til en Valnøds Størrelse indtaget, anvendt imod Tungsind. Roden meget rødfarvende. Blomstersaften med Alun grøntfarvende.
(Kronen tragtformig. Svælget lukt ved smaae Hvælvinger. Frøene sidde i Frugtbunden. Grenet Rod; trind, grenet Stengel. De violette Blomster sidde i eensidige Ax. Man vogte sig at forvexle den med Hundetunge).
Oxeøje, Hvidblomstret O., Præstekrave, Præstekrull, Præsteblom, Sigriblom, Maris Sengefoer. — (XIX, 2).
Blødgjørende, smertestillende, vinddrivende.
Padderokke, Almindelig P., Kjerringrok, Snelgræs, Hestefivel, Ikornrove, Stuuk, Sourstylk, Myrgran, Ræverumpe, Ikornrumpe. — (XXIII, 1).
Garveplante. Anvendt som Pulver mod Vattersot. Afsættes til Apoth.
Persille, Selleri P.
Mod Skjørbug; samt god for Faarene som Helsemiddel. Saften mod Vandsot. Knuset Persille god mod Stik af Bier, Bremser og Myg, samt mod Brystkjertler. Frøet fordriver Utøi af Hovedet. Den krusede bør foretrækkes til Dyrkning, da man ikke udsætter sig for at feile imellem den sunde og den giftige.
Perikon, Prikbladet P., Hyperikon, Prikket Mandeblod, Apotheker-P., Terpentingræs, Pereken, Hestemaare, Tankegræs. — (XVIII, 1).
Opløsende, styrkende, meget blodstillende. The af Knopperne mod Brysthoste og Orm. Perikon-balsom, god mod allehaande Saar, laves af Blomsterne, æltede med Terpentinolie eller ferskt usaltet Smør, som sættes i Sand imod Solen 2—3 Uger, og omrøres hver anden Dag. Hele Planten lægges paa Rosten, forat klare Ølet. Blomsterne fortrinlige at sætte paa Brændeviin; rødfarvende især uldent. Blomsterne afs. til Apoth.
Fiirkantet Perikon, Mandeblod.
Samme Egenskaber omtrent.
Piil, Rød-Piil, Tydsk-Piil, Abeliin. — (XXII, 2).
Basten guultfarvende. Da Busken er smuk og fortrinlig til Fletarbeide, burde den gjøres mere almindelig.
Laurbærbladet-Piil, Istervie, Lystervie, Hisseren, Jolster.
Barken god mod Koldfeber og Orm, samt til Garvning. Barken afs. til Apoth. Skjør Piil, Skjør Vie.
Barken brugt mod Forraadnelses- og Koldfeber. Roden rødtfarvende.
Krybende P., Krypvie, Vesselvie.
Barken bruges til Garvning, og dens Saft, tilligemed Saften af almindelig Meelbær, til Blæk.
Vidie-P., Selje, Silju.
Barken sortfarver Linned, og bruges til Handskemagerie og Garvning.
Pileurt, Bredbladet P., Piilgras, Krypgras. — (VIII, 2).
Roden fordelende, opløsende.
(Blomsterne Shannede, halv-tohunnede. Kronerne rosenrøde, axdannede).
Pferskenbladet P., Pilegræs, Topgræs, Vandpeber.
Bladene guulfarve alunbeitset Garn.
(Blomsterne 6hannede, halv-tohunnede).
Udstrakt P., Hønsegræs, Gaardgræs, Langarve, Fuglefrøe, Titingfrøe, Trampegræs.
Saften mod Næseblod, og i Omslag mod Blodflod. Rodens Afkog i Melk drukket mod Bugløb.
(Røde og hvide Blomster i Bladhjørnerne. Roden seitrevlet).
Boghvede P., Boghvede.
Frøene afgive et Næringsmiddel, hvis Brugbarhed gjør dens Dyrkning værd, hvor den ei er udsat for Nattefrost. Suppen af den friske Plante bruuntfarver, med Vismuth og Tin, Uldent; de tørre Stengler guulgrøntfarve. Af den forraadnende Stengel skal man have uddraget en bestandig blaa Farve.
Bitter Pileurt, — (se de skarpe, mistænkte Planter!)
Pimpinelle, Almindelig P., Qvæsgras, Bikjekarve, Tandpingræs, Tandrod. — (V, 2).
Roden som sammensnerpende, anvendt i Lægekonsten. Planten giver Viin en kryderagtig Smag. Troes at helbrede Tandvee og Stakaande. Pulver af Roden øger Diegivendes Melk. Roden giver Brændeviin en blaa Farve. Roden afs. til Apoth.
(Rodbladene have ægformige, Stengelbladene linieformede Smaablade. Grenene, som bære de hvide, skjermformige Kroner, næsten bladløse).
Poppel. — (XXII, 7).
Knoppernes Balsam, udvortes brugt, smertestillende; ligeledes ere Knopperne, blødte i Linolie, brugte ind- og udvortes i adskillige Brysttilfælder. Balsamen smøres paa Tindingen i Feber. Den mellemste Bark koges og lægges over Brændt. (Hører til Slægten: Asp).
Potentil, Gaase-P., Mure, Muregræs, Gaasgræs. — (XII, 6).
Afkoget mod indvortes Saar; mod Blodspytning, Tandpine, Næseblod, Bugløb, Blodflod, Blodgang, Hvidflod, som Omslag. Saften grøntfarver, kogt med Alun. Rødderne spises som Pastinakkens. God Garverplante.
(Blomsterne eenlige paa Stilkene).
Sølv Potentil.
Skidenguultfarvende Tøi, beitset med Tinopløsning. Garveplante.
(Blomsterne tæt sammen, mindre end Foregaaendes).
Krybende Potentil, Kryb-mure.
Garveplante.
(Kronbladene gule, store).
Pors, Mose P., Post. — (XXII, 4).
Fortrinlig til Indsprøitninger i Saar hos Dyr; indvortes brugt, befordrer den Fordøielsen. Raklerne og Frøet guulfarve Uld. Planten forjager Muus og Møl; giver, kogt i Smør, en Øresalve. Ypperligt Garvemiddel.
Portulak, Halte P. — (XI, 1).
Fortyndende, kjølende.
Post, Mose P., Finnethe, Squatram, Lummer, Finmarkepost, Skovrosmarin, Vildrosmarin, Stiagras. — (X, 1).
Mod Udslet brugt i Bad. Mod Kighoste og Blodgang som The. Afkoget mod Utøi paa Qvæg og mod Veggeluus. Ypperlig Garveplante.
Prunelle, Almindelig P., Ølkall, Blaakaalle. — (XIV, 1).
Afkoget brugt mod Saar og Bylder i Halsen.
(Støvdragerne i Spidsen 3kløvede. Blomsterne i et aflangt Hoved med omfattende Blomsterblade).
Ranunkel, Hjertebladet R., Vaarkaal. — (XIII, 6).
Fordelende, opløsende.
Løgartet R., Fjeld-soløje, Knylsoløje, Solhvifver.
Blomsterne guulfarve alunbeitset Uld.
(Andre Ranunkelarter — se blandt skarpe, mistænkelige Planter).
Regnfand, Almindelig R., Tandsie, Ringefan, Rørkonge, Roudrøllik. — (XIX, 2).
Frøet orm- og sved-drivende, fordelende, opløsende, modstaaende Forraadnelse. Blomsternes The mod Modersyge. Bruges i Bad for udebleven Renselse. Fordriver Fluer, Væggeluus, Lopper. Lægges paa Rosten forat bittre Ølet. Indeholder grønt Farvestof. Bruger man Frøet mod Orm, da gjør man bedst i at tage det 3 Dage irad i Løgmelk. Blomsterne og Frøet afs. til Apoth.
Balsom-R., Balsom.
Mavestyrkende.
Rhabarber, Budtbladet R., — (IX, 1).
Roden mavestyrkende, afførende. Saften bruges imod Skjør bug, Guulsot, Koldfeber, imod Slutningen af Blodgang, Forstoppelse og Barnesygdomme, saasom Trøske, engelske Syge. Et Barn gives da een Theskee 3 — 4 Gange om Dagen; voxne Folk taale ligesaamange Spiseskeer. Af 4 Lod Rhabarber, 2 Qvintin renset Potaske, satte paa passende meget, kogende Vand, tages 3 Spiseskeer mod Kolik og mod Bugløb. Ved Kogning i Alunvand, guulfarver Roden Læder og Uld. De unge Blade give en sund Føde som Kaal, og Bladstilkene kunne bruges i Kager istedetfor Æbler. Roden afs. til Apoth.
Bølget Rhabarber.
Samme Egenskaber.
(Bladene bølgede, fiinhaarede).
Haandbladet Rhabarber.
Samme Egenskaber. Indeholder meget Farvestof. — Er bleven med Fordeel dyrket i Norge. Rhabarber fortjener sin Plads i Haven.
Ribs, Almindelig R., Viinbær. — (V, 1).
Kjølende, mildt afførende, modstaaende Forraadnelse. Saften fortrinlig i Sygesuppe. — En Have maa ikke være uden disse nyttige Bær; ja man bør endog plante dem hist og her i Engene eller rundtom Husene. En fortræffelig Viin laves af dem; ligesom og Brændeviin og Ædike. Benyttede man til Viin, mere end man gjør, de forskjellige Ribs- og Klynge-arters Bærsafter, og lagde man mere Vind paa deres Opelskning, da besparedes en stor Deel af de mangfoldige Penge for Landet, som nu forsvinde for denne Overdaadsartikel.
Solbær-Ribs, Solbær.
Rensende, urindrivende, smertestillende og mod Gigt. The af Bladene mod Hoste og Stakaande. Bladene sortfarve med Jernvictriol.
Stikkelsbær R.
Samme Egenskaber som Almindelig Ribs.
Rose, Have R, — (XII, 6).
Rosenvand godt at toe betændte Øine i. Rosensukker, ypperligt i Lungesot, faaes ved at støde de friske Blomstblade med Halvparten Sukker til en Grød.
Almindelig R., Nypetorn, Nype-Klung.
Bladene tienligt Garvemiddel.
Røllike, Nyse-R., Hvid Regnfan, Smaae Præstekraver, Præstekruller. — (XIX, 2).
Brugt som Nysemiddel. Rodens eller Frøets Afkog i Viin udfører al kold Slim med Stolgangen. Roden tilligemed almindelig Tusindgyldens, hakket og lagt i Øl, forebygger, at det surner.
Almindelig Røllike, Jordhumle, Harhøns, Barbrik, Kvit Røllike.
Styrkende, krampestillende. Anvendt mod Brystsvaghed, Krampetilfælde i Underlivet og Mavepine, som The. Friske, stødte Blade lægges paa friske Saar. Med Afkoget toes skabbet Qvæg. Sættes paa Øl; bruges som Kaal, The og Tobak. Roden tygges fastende eller Munden skylles med Afkoget i Ædike mod Tandpine. Blomsterne afs. til Apoth.
(Bladene finnede, haarede).
Røn, Almindelig R., Rogn, Rognetræ. — (XII, 3).
Sevjen mod Vattersot, Skjørbug, gyldne Aare, samt befordrer Renselsen. Rognebærlaag med Bjerkaske imod Brud-saar paa Heste. Af en Haandfuld unge Skud, kogte i en Pot sød Melk og afsiede, gives Kreaturet 2—3 Gange daglig mod Blodpis. Pulver af Barken er brugt imod Koldfeber, og tyk Saft, kogt af Bærene, imod langvarigt Bugløb. Rognekjervlaag styrker vanmægtigt Qvæg. Barken bruuntfarvende, og tjenlig, tilligemed Qvistene, til Garvning. Af Bærene kan Ædike laves.
Rundbælle, Guul R. — (XVII, 3).
Blomsterne mørkguultfarvende.
(Bægeret ophovnet, indsluttende en rund Bælle. Hovedformige, af Blomstbladene indsluttede, gule Blomster).
Rør, Tagrør, Røir, Vasrøir. — (III, 2).
Afkoget af Vipperne grøntfarver med Tilsætning af Alun, lidt Spanskgrønt og Fiskegalde.
(Bægerne 5blomstrede).
Grenet R., Buskrøir.
Grøntfarvende som forrige.
Ræddik, Almindelig R. — (XV, 2).
Urindrivende, opløsende, mod Skjørbug og Steen. Sukker ihældes en udhulet Ræddik; det Smeltede drikkes mod al Slags Hoste. De store Sorte fortjene at dyrkes som sund Vinterrodfrugt.
Salvie, Læge S. — (II, 1).
Sveddrivende, modstaaende Forraadnelse. Afkoget mod Blodsot, som Gurgelvand i Trøske og Halssygdomme, mod svag Mave og Hvidflod. Salvieøl skal fordrive Gigt og fremdrive Renselsen. Bladene og smaaskaaren Tobaks Afkog i Øl holdes i Munden mod Tandpine. Denne sunde Krydderplante forsvarer sin Plads i Haven. Afs. til Apoth.
Sanikel, Skov-S. — (V, 2).
Brugt mod Saar.
(Skjermen næsten kugleformig, Skiveblomsterne golde. Frøerne besatte med hagede Pigge. Næsten bladløs Stengel, lappede Blade. Kronen hvid-rødagtig).
Salturt, Aarig S., Saltting, Saltgræs. — (I, 1).
Indeholder særdeles megen Soda-Potaske. Asken, der, 2 Lod opløste i varmt Vand, ogsaa er et godt Bad i Skabb, renser vel urene Tænder.
Seline, Kjern S., Vasmærke, Finsk Ingefær. — (V, 2).
Mod Kjertelhævelser.
(Kronbladene hjertedannede. Frøene sammentrykte, imidten stribede, Mose-Skjermplante).
Semperviv, Almindelig S., Tagløv, Tagløg. — (XI, 5).
Bladene, blottede for Yderhinden, give et godt Liigtorn-omslag, naar de, flere Aftener irad, paalægges indtil Tornen blødner, samt et kjølende Omslag mod brændt Skade. Kan bruges som Portulak.
Senep, Hvid S. — (XV, 2).
Melkeafkoget af Frøene ypperligt i Skjørbug, Vattersot, forslimet Mave og Sliimfebre. Malet Senep, Suurdeig og Salt samFORRIGE æltet give Senepsdeig, der lægges paa Steder, Gigten har flyttet sig fra i Utide. Plaster af samæltet Frøe og Ædike blødgjør røde Blegner. Pulveret med Honning og Vand giver Gurgelvand mod Halsbylder. Senepskage i Hjertegropen anbefalt i Cholera. — Bør dyrkes hist og her; ja kunde det vel, saa Intet behøvedes indført.
Skabiose, Afbidt Skabiose, Faareblade, Grønskall, Blaakoll, Blaabarst, Blaabast, Blaakall, Skor, Skore, Grønblad, Skorv, Skoleplukke, Lætteplukke. — (IV, 1).
Afkoget mod Springorme og Saar af indtraadte Søm. Bladene give, med Hestehovblade og lidt Alun, ved Afdampning, en grøn, og, med Jernvictriol, en sort Farve. Den tørre Rod og Plante guultfarver. Garnet lægges da lagviis med Planten en kort Tid, afskylles koldt, og koges igjen med friske Blade.
(Det fælles Bæger fleerbladet; hver Blomsters enkelte Bæger dobbelt, oversædigt, sidder ovenover Frugten. Trevlet Rod, bladfuld Stengel, Kronerne blaaagtige, kugelformigt samlede).
Almindelig Skabiose, Blaahat, Skøtten, Skabos, Rødknap.
Grøntfarvende. Asken indeholder meget Salt.
(Randkronernes yderste Flige større end de indvendige; rødagtige Blomster).
Skjolddrager, Blaa Skjolddrager. — (XIV, 2).
Sveddrivende, brugt imod Feber. Læder, beredet i Melk, grøntfarves, naar det udgnides med Blomsterne, og overstryges med svagt Alunvand.
(Bægerets Munding efter Blomstringen tillukket. Smaae Moseplanter med smukke blaae Kroner, meget længere end Bægerne, i Bladhjørnerne).
Skreppe, Have S. — (VI, 2).
Roden afførende, brugt imod Hudsygdomme; Afkoget brugt mod Galdesygdomme. Saften tjenlig i hidsige skorbutiske Sygdomme.
Kruset Skreppe, Heimuld, Hømuld, Homuld, Høymuld, Heimol, Svinrot, Høymaalo, Svinsyre.
Roden, stødt med Salt og Ædike, gnides paa Saar; dens Afkog brugt mod Skabb og Guulsot; tjenlig til Guulfarvning og Garverie. Det stødte Frøe anvendt imod Blodgang.
Rød Skreppe, Spids Heimuld, Smal Heimuld, Spidssyre, Hestesyre.
Roden guultfarvende; mod Hudsygdomme; tjenlig til Garvning. Frøet, kogt, mod Blodsot; stødt, mod Bugløb. Afkoget mod Skab og Kløe, som Fod- og Haand-bad.
Strand-Skreppe, Havsyre, Guulsyre.
Roden guultfarvende.
Vandskreppe.
Med Rodpulveret gnides skorbutisk Tandkjød. Afkoget mod Blodflod, og tilligemed Roden, stødt og udvortes brugt, anvendt imod sure Been.
Syre-Skreppe, Engsyre, Syrgræs, Sure, Rausure.
Frøet mod Bugløb. Roden bruges til Garverie, Rødfarvning, samt til Guulfarvning, ved at koges i Valle.
Slangehoved, Almindelig S., Vargflab, Ulvegab. — (V, 1).
(Kronen uregelmæssig, blaa, stor, før den aabnes rød; vortet Stengel; eensidig axformig Top).
Smelde, Blære-S., Smeldpunger, Pungjer, Aakerkaal, Hermanskaal, Gustegræs. — (X, 3).
Blomsterne brugte, som Afkog, imod Gigt; imod Rosen udvortes; tørre eller som Pulver paa Kræftskader. Bladene lægges paa Skaar.
Snerle, Almindelig S., Vinnelgræs, Aakervinnel, Smaavindel, Snarbændel, Aakerbendel. — (V, 1).
Blomstersaften, med Alun, citronguult-farvende.
(Bladene piilformige med spidse Bagflige).
Snerre, Kjern-S., Myrmaur, Dymaur. — (IV, 1).
Roden rødtfarvende.
Sump-Snerre, Smaa-maur, Smaa-snert.
Bladene rødfarve Uld.
Guul Snerre, Guulmaur, Jomfru Maris Sengefoer, Maris Fægre, Opskred Fægre, Maur, Voldhumle.
Bladene imod faldende Syge og Modersyge. Blomsterne imod Blodpis hos Qvæget; med Alun guultfarvende; bringe Melken, ved Samkog til at oste sig. Roden, sammalt med Maltmeel, kogt i Vand, lagviis lagt med Garnet en Times Tid, hvilket derpaa afvaskes, rødfarver. Farver smukt Olivengrønt, naar Garnet var guult.
Bredbladet Snerre.
Krampestillende som forrige. Roden rødtfarvende.
Trenervet Snerre, Maur, Maureblom, Hvit-Maur, Taagmilde, Fægre, Laattarrotgræs.
Roden, pulveriseret, kogt med Tøi, der forud er kogt med Birkeløv, smukt rødfarvende. Farven mørknes med Potaske.
Burre-Snerre, Snører, Snerpegræs, Snerjegræs, Tinner, Tenal, Drageren, Meldstok, Draagorm, Klængje, Herkjegræs, Snerp, Bændel, Tenne, Aakerband.
Roden rødtfarvende.
Soldug, Rundbladet S., Vortegræs, Øjengræs, Ringormgræs, Lusegræs, Duggræs, Tættegræs, Mari Øyentaare. — (V, 6).
Duggen, eller Slimet paa Bladene, mod Ringorme; og, med Melk, mod Fregner. Brugt imod Koldfeber. Faaer Melk til at løbe sammen.
(Blomsterne i eensidige Klaser).
Langbladet Soldug.
Har samme Kræfter.
Steenfrøe, Læge S.
Steenopløsende, urindrivende. Rodbarken rødtfarvende.
Slynget S., Uægte Steenfrøe, Sminkrot.
Roden rødtfarvende.
Steenbræk, Navle-S., Siphilblom, Aarsgrøde, Fjeldfrue, Bergkrands, Fjeldrose, Lungegræs, Seifølde. — (X, 2).
Bladene lægges paa brændt Skade; Afkoget af dem mod Lungesot.
(Kapselen tvedeelt. 5 Kron- og 5 Bæger-blade. Lidt tykke Blade. Blomsterne i Enden af Stengelen).
Kornet Steenbræk, Bergbræk, Nyrsilre, Lugtsilre, Vistsilre, Porcelæn-Blomst.
Urindrivende, olivent- og graaguult-farvende.
Trekløftet S., Fingresilre, Trefingergræs.
Brugt mod Guulsot.
Steenurt, St.-Hans-Urt, Smørbug, Fedebok, Huusløg, Traategræs, Jønssokgræs, Kinkgræs, Saftgræs. — (X, 4).
Kjølende. (Bladene flade, takkede).
Bitter Steenurt, Skjørbugsknopper, Bergknopper, Fuglekjøt, Hestegræs, Vortegræs, Veijardram, Vejerdrav, Bergekongen, Mutul, Telikaur, Berge-nutar.
Øl- eller melk-kogt anvendt mod Slag, Skjørbug, Kræft. Saften uddrager af Hestens Øie Heden efter Stød. Knuust, sat paa Brændeviin, bruges den mod Svulster hos Hesten. Ogsaa uden Brændeviin, alene knust, lægges den med Nytte paa brændte eller andre Saar.
(Trinde Blade).
Starr, Sand-S., Sand-Stere, Kryp-Sterr, europæisk Sassaparil. — (XXI, 3).
Roden blodrensende, urin- og sved-drivende.
(De nederste Blomstblade hindeagtige).
Skov-Starr.
Lapperne lægge den i Skoe, snoe den om Hænder og Fødder mod Kulde om Vinteren, Hede og Myg om Sommeren.
Stikle, Vand-stikle, Heste-stikle, Stikkelgræs. — (V, 2).
Frøet brugt mod Feber, Skjørbug, Svindsot.
(Stor Vandskjermplante med ligesom afbidt, krandstrevlet Rod; Frugten kronet).
Storskjerm, Bjerg-S. — (V, 2).
Sveddrivende, oplivende, anvendt mod Bugvrid, Orm, Feber.
(Skjermen udbredt, flad. Leddet knollet Rod. Stor Skjermplante med trekobblede Blade).
Storkeneb, Skov S., Skovflok, Souskjære, Troldmandsflok, Skovøje, Syvskjær, Stunggræs. — (XVI, 2).
Violetfarvende, og, med Jernjord, sortfarvende. Garveplante.
(Frugten 5kronet, med et tilbagebøjet Neb. Bladene omtrent 7lappede).
Svalerod, Hvidblomstret S. — (V, 2).
Roden sved- og urin-drivende; viinkogt, mod Vattersot og Guulsot. Taverne af Stengel og Rod give et Hør.
(2 Bægerkapsler. Langfnokket Frøe. Kronen tilbagebøjet. Honninggjemmet 5hornet. Kronerne hvide, smaae, skjermsatte).
Svaleurt, Almindelig S., Selidon, Seladon, Svulugræs. — (XIII, 1).
Lægges frisk under Fodbladet mod Hævelse. Afkoget mod Guul- Vand- og Svind-sot. Saften borttager Vorter, Ringorme og Pletter i Øinene; men bruges den til det Sidste, da maa den strax igjen afvaskes hvergang med Melk. Smukt guulfarvende især paa Silke, og, med Alun, paa Klæde. Ved Gjæring faaes et Indigoblaat. Roden afs. t. Apoth.
Sværtevæld, Almindelig S., Marru, Sværtgræs, Blækgræs. — (II, 1).
Med Jernvictriol bestandigt sortfarvende.
(Kronen rørformig, hvid, med rodflettede Flige, 4deelt. Stenglen 4kantet. Bladene klæbrige prikkede).
Tamarisk, Tydsk T., Klaaved. — (V, 3).
Afkoget mod Skabb. Bladene tjenlige til Garverie.
(10hannede Blomster, lyserøde, i Klaser. En Busk).
Tidsel, Forskjelligbladet T., Hvidstol, Bjønsturt, Hesteblad, Hesteskaase, Hestekjære, Ulveliim, Hvidblad, Reentistel, Quitmoblekkje, Hvidbleke, Engborst. — (XIX, 1).
Guultfarvende. Bladsaften mod Saar.
Thimian, Vild T. — (XIV, 1).
Nervestyrkende, slimopløsende, vinddrivende. Karvet, kogt i Melk, afvredet i et Linned, lægges varmt paa Kinden, hoven af Tandværk. Udblødt i Øl, givet Faar imod Ringsyge. Bør findes i Haven (Have Thimian). Afs. t. Apoth.
Tobak, Almindelig Tobak, Bonde-Tobak, Soldater-Tobak. — (V, 1).
Af disse 3 Arter kunde, og fortjente at dyrkes her, især den 1ste, hvortil man kan anvende Jordstykket nedenfore Møgdyngen. Tobak hører vel iblandt de giftige eller mistænkelige Planter; men, da dens Nytte dog er mangfoldig, og saa mange fornuftige Folk finde sig vel ved at bruge den, tillade vi os ikke at bagtale den videre. Fortjeneste har Tobakken dog især hos vædskerige, fede Personer. Den er drivende, og befordrer Brækning, bevarer mod Smitte og Sygdom. Skal man f. Ex. ud i stinkende, tung, kold Taage, da gjør man vel i at berede sig hertil med en Pibe Tobak eller en Skraa. Afkoget bruges mod Utøi hos Qvæget, og, indkogt til en Salve, hvortil lidt Grankvae sættes, paasmurt imod Kjertelhævelser og allehaande Saar. Tobak sættes paa Brændeviin til det er bruunt, og Qvæget gives en Thekop heraf mod Trommesyge, efterat først en Klump Sæbe, saa stor som en Valnød, er stukket det i Halsen. Olien er anvendt imod Ormebid. Af Tobaksaske, Salt, Gjær og Rugmel æltes Kugler, som indgives Faar mod Forstoppelse. Faaer Faaret svullent Hoved af forstoppet Sliim i Næsen, da lade man det indsnuse Asken. Tobaksrøg, inddreven i Masttarmen, virker sikkert Aabning.
Tormentil, Opret T., Mundskollerod, Tepperod, Blodrod, Heelrod, Manderod, Tolvmændsrod, Tillerod, Hulrod, Tilmantille. — (XII, 6).
Urindrivende, sammensnerpende. Melkafkoget mod Blodgang. Tormentil-salt, fortrinligt imod Blodsot og Bugløb og al indvortes Flod, brændes af de tørrede Planter i en Gryde eller stor Leerpotte. Regn eller rindende Vand gydes saa paa Asken; omrøres af og til i et Par Dage, afhældes i et reent Kar. Vand paahældes atter og afgydes saaledes i dette Kar, indtil Asken ikke mere smager. Alt det ophældte Vand sættes nu i et aabent Kar i Solen, og afsydes sagte til ikkun Saltet bliver tilbage. Planten skal stille Næseblod. Roden er brugt til Garverie, og rødtfarver alunbeidset Tøi især med Bærene af almindelig Qvalkved eller Korsbær.
Torskemund, Tørbladet T., Torskeflab, Dødningehoved, Stranneblom, Liinurt. — (XIV, 2).
Afkoget mod Skarlagfeber og Guulsot. Kogt i Olie, giver den en Salve, god mod den blinde Gyldenaare. Udblødt i Melk brugt imod Fluer. Guult- og oliventfarvende paa Linned.
(Kapselen 2rummet. Et fremragende Honninggjemme. Blomsterne gule og i Ax).
Tusindgylden, Almindelig T., Kollagras.
Styrkende. Et Afkog brugt mod Luus. Med Vand grønguult-, med Kogsalt bruunguult-, med Alun mørkcitron-, med grøn Victriol grønagtig-bruunt-farvende. Kan bruges istedet for Humle.
Ulvefod, Almindelig U., Kraakefod, Kraakefiit, Kraakefod-mos, Kraakestiig, Løen Kraakefod, Ræve, Ræver-jamne. — (XXIII, 1).
Frøet strøes paa hudløse Steder hos Børn.
Fjeld Ulvefod, Guld-jamne, og Flad Ulvefod, Jævne, Idne, Idnak.
Guultfarvende.
Valmue, Glat V., Aaker-Valmue. — (XIII, 1).
Bedøvende, smertestillende.
(Kapslerne aflange).
Korn Valmue, Vild Valmue.
2 Lod Frøe i en Pægel Vand skaffer Søvn, og standser Skjælven. Saften af Blomstbladene rødtfarvende med Syrer. Begge Arters Frøe olierige.
Vau, Farve V., Reseda. — (XI, 3).
Meget guultfarvende.
Veibred, Glat V., Groeblad, Groeblækkje, Groreblekkje. — (IV, 1).
Hele Planten styrkende, sammensnerpende; som Pulver mod Blodflod. Frisk spises Planten mod indvortes Saar og Bugløb; og Bladene lægges paa allehaande Saar og Skab (til Ex. paa Saar af Spanskflue). Afkoget mod Lungesyge. Frøet blødgjørende. Frisk bruges Roden mod Bugløb hos Qvæg.
Haaret Veibred, Souvtunge, samt Lancetbladet Veibred, Livgræs, Smaae Groeblad, Spids Groeblad.
Have samme Egenskaber.
Strand Veibred, Strandkaal.
Melkafkoget mod Bugløb; Vandafkoget mod Guulsot.
(Bladene liniedannede, meget smale).
Vibefidt, Almindelig V., Tætegræs, Melkekors, Feitgræs, Slimgræs. — (II, 1).
Mildt afførende. Med Linolie imod Saar. Bladene lægges paa Yuret, naar dette lider af Sprekker. I Afkoget, der ogsaa gulner og befordrer dets Væxt, vaskes Haaret mod Utøi. Faaer Melk til at løbe sammen.
Vintergrøn, Rundbladet V., Sauspring. — (X, 1).
Bladenes Afkog mod Brystsvaghed.
(5 Kronblade. Støvknapperne have 2 Huller. Kantet Stengel. Udelte, stive Blade. Mange Blomster. Halvbusk).
Eenblomstret Vintergrøn, Øjenblomst, Reigneblom, Øinegræs, Liden Souspring.
Bladene lægges, vædede i Munden, paa svage Øine.
Viol, Vellugtende V., Martsviol. — (V, 1).
Ved at rive Blomsterne i en Morter, og hensætte den afpressede Saft i smaae Kobberkar, skal faaes en fiin Grønfarve. Roden foraarsager Brækning.
(Uden Stengel. Krybende Vandgrene).
Hunde Viol, Gaukskoe, Souøira.
Roden foraarsager Brækning.
(Stengel. Bladene aflang-hjerteformige).
Fleerfarvet V., Stedmodersblomst, Dag og Nat, Svuluhat, SjukMoblom.
Afførende, urindrivende. Roden rødtfarvende; og, med forskjellige Blandinger, guulgrønt- og bruunagtigt-farvende. Planten afs. til Apoth.
Visse, Farver V. — (XVII, 3).
Meget tjenlig til Guulfarvning, til Grønt paa Blaat. Planten giver, kogt med Kalkvand, afsiet, og atter kogt med Kridt og Alun, Saftguult.
Volverlei, Bjerg V., Guldblomme, Hest-Soløje, Stoksvær, Ølkonge. — (XIX, 2).
Opløsende, nervestyrkende. Temmelig svag The af Blomsterne drikkes Morgen og Aften, og ligeledes Øl, hvorpaa Blomsterne ere satte, imod Lamhed, samt naar man har stødt sig eller forløftet sig. Afkoget ypperligt til Indsprøitninger i Dyrsygdomme.
(Randkronerne mangle Støvknappe. Middelstor Fjeldplante med rank Rod og Stengel, udeelte Blade, eenlige, store, mørkgule Blomster).
Vedbende, Almindelig V. — (V, 1).
Bærene afførende, sammensnerpende. Saften, som udsvedes efter Indsnit, opløsende. De unge Skud og Blade brugelige i Garverierne.
(Klattrende Busk. Bæret 5frøet, omgivet af Bægeret. Bladene ægformige, lappede. Guldgule Blomster i en Halvskjerm).
Vrietorn, Tveboe V., Gjeitbark, Træet, Fanden flaaede Gjeita ved. — (V, 1).
Bærene mildtafførende. Barken, men især Basten, guultfarver Linned. Saftgrønt laves af de modne Bær ved at støde dem, hensætte dem i 8 Dage, perse dem igjennem en Liinklud, hvorpaa det Usiede sies igjennem Flonel, koges i Kobberkar ved sagte Ild, under bestandig Omrøren, med tilsat Alun, til Honning Tykkelse, og hensættes derpaa i Blærer, forat tørres. End smukkere bliver Farven, hvis Saften paanyt opløses i Vand, gjennemsies og tørres. De tørrede Bær, udgnedne i Alunvand, guulfarve, hvilken Farve mørknes med Alun. Bark og Bær afsættes til Apotheket.
(Bæret 3rummet. Han- og Hun-blomster paa forskjellige Planter. Det potteformige Bæger bærer Kronen, der er guulgrøn, siddende 4, 5 sammen i Bladhjørnerne. Torne i Enden af Grenene).
Tvekjønnet Vrietorn, Troldhæg, Hundehæg, Troldkjerringhæg, Olsukhæg, Hundeved, Brakal.
The af Mellembarken renser for Orm og Forstoppelse; ligesaa Afkoget af Barken i Øl; men den taales kun af stærke, voxne Folk. Anvendt som stærkt drivende Middel i Vandsot og Forkjølelse. Barken, aftaget i Juni, tørret et Aar og udblødt i Bøgeaske, kraprødfarver Uld, naar denne lægges i Suppen, og varmes, uden at koge, i 2 Timer. Den indvendige Bark guultfarver. De grønne Bær lysguul-farve vismuth-beredet Uld. De modne Bær graaligfarve Uld, og blaaligfarve, hvis Salpeter tilsættes. Violet faaes med Ædike. Suppen af Bærene giver, naar den har gjæret, med Vismuth, smukt Grønt.
Æbletræ, Æble-Abil, Vild Apal; og Pære-Abild, Pæretræe. — (XII, 5).
Baade Æble- og Pære-træe give særdeles sunde Frugter: blodrensende, lædskende, fortyndende; og, som saadanne, en fortrinlig Kost i baade hidsige og kolde Febre. Syrlige Æbler, kogte i Havresuppe, give en ypperlig Feberdrik. Raadne Æbler, imængede lidt stødt Kampfer, bruges som Salve paa Frost- og Brandskader. Æblesaft skal stille Krampe, naar den smøres paa det lidende Sted. Barken af Æbletræe guultfarver. Saften af begge Arter giver en fortræffelig Most, og indeholder meget Sukker. — Bør lægges Vind paa.
Ælm, Smaabladet Alm, Alm, Eben. — (V, 2).
Barken anvendt kogt i Omslag mod Beenbrudskader, Udslet og aabne Saar. Saften i Bladblærerne mod alleslags Øienskader og Vunder. Bladene, sammensnerpende, ogsaa brugte i Hudsygdomme. Barken bruuntfarver. Bladblærerne og de spæde Qviste rødtfarve. Barken afsættes til Apotheket.
Ærenpriis, Strand-Æ., Finnegræs, Blaat Farvegræs. — (II, 1).
Blomsterne blaatfarve Linned.
(Bladene ulige-takkede).
Tykbladet Æ., Bekbung.
Bladene, æltede med Kingelvæv og Salt, saarlægende; som The er Planten brugt imod Skjørbug og Sliim. Afs. til Apoth.
Lancetbladet Ærenpriis har samme Kræfter.
Læge Ærenpriis, Barsleik, Barleik, Busleik, Flesmegræs, Norsk The.
Saarlægende, styrkende, sammensnerpende. Bladene, kogte, æltede i Havregrød, lægges paa Qvægets Bylder. Afs. til Apoth. De ere tillige tjenlige istedetfor The. Dog skal til dette sidste Brug Tveskjægget Ærenpriis, Kummertrøst, Smaaklok, Smaabjælle (med rynkede Blade og himmelblaa Krone) have Fortrinet.
(Bladene aflange, lodne. Kronen blegblaa).
Øientrøst, Læge Ø., Blodstrip, Svaalublom, Blodstemgræs. — — (XIV, 2).
Mildt sammensnerpende. Brugt imod Øjensvaghed.
(Kapselen 2rummet. Støvknappene tornede. Smaae Engplanter med enkelte Blade ligeover for hinanden modsatte; og eensidige Ax besatte med Blomstblade. Kronerne hvide med violette Striber og guult Svælg).
GIFTIGE OG MISTÆNKTE PLANTER
Anemone, Koebjelde A., Kubjelle. — (XIII, 6).
Saften er overordentlig skarp og bidende, saa den trækker Blæmmer paa Huden. Blomsterne give en grøn Farve, og et grønt Blæk lader sig lave af dem.
(Skaftet eetblomstret med haaret Svøb, opret, trindt, haaret, enkelt, 6—8 Tommer høit. Bladene delte i mangfoldige, smale Flige, haarede. Roden lang, træagtig. Blomsten ludende, stor iforholdtil Planten. Kronbladene blaaeviolette, bred-landseformige. Frøet langhalet, ligesom med hvid Uld paa. Blomstrer i April og Mai).
Bulmeurt, Almindelig B., Tandværksgræs, Feldurt, Bolmurt, Styggræs, Stinkgræs, Søvngras, — (V, 1).
Hele Planten, især Roden og Frøene, er giftig og foraarsager et fjantet Raserie, ja Døden. Alle Huusdyr undtagen Geden, vrage den. Anvendt i Lægekonsten.
(Skjøndt dens hæslige Lugt og Udseende synes noksom advarende til at gjøre den kjendelig som farlig Giftplante, da ingen indenlandsk Urt i den Grad har noget Modbydeligt ved sig, anføres dog her dens fulde Mærker da den just ligesom tilbyder Børn sine dødbringende Bægre, ved at voxe i Mængde netop paa saadanne Tomter, som de udkaare til Leg, hvori endog ofte dens pottedannede Bægere spille en Rolle. Hele Planten afhændes til Apothekerne. Roden fingertyk, tapformig, i Spidsen deelt. Stengelen opret, grenet, bladet, trind, tæthaaret (især i Spidsen), fidtet ligesom hele Planten, der er 1—11⁄2 Fod høi. Bladene uden Stilke, vexelviis siddende, indbugtede fra Siden, noget finnede, spidse. Blomsterne skidengule med violette Aarer, sidde i Enden af Grenene i et, førend Blomstringen kort, men, medens den varer, meget forlænget, eensidigt, tilbagebøiet, bladet Ax. Bægeret potteformigt, i Randen 5kløvet. Blomstrer i Juli nær Have, Huser eller Gjærder).
Druemunke, Axblomstrende D., Paddebær, Troldbær, Ormegræs, Faarelort. — (XIII, 1).
Bærene skadelige; kogte med Alun give de sort Blæk.
(Roden knudret. Stenglen opret, glat, grenet, 1—2 Fod høi. Bladene sammenhobede. Blomsterne aflange, hvide, snart affaldende, sidde i tætte korte Klaser i Enden af Stengelen og Grenene. Bægeret affaldende. Bærene sorte).
Fingerbølle, Rød F., Fingerguld, Fingerguldblad, Fingerhat, Fingerbor, Rebjøller, Røbjøller, Rævebjølle. — (XIV, 2)
Volder oversættes Brækning, Bugløb og andre onde Tilfælde. Anvendt i Lægekonsten. Planten afs. til Apoth.
(Roden trevlet. Stenglen rank, udeelt, stribet, bladet, 2—3 Fod høi. Bladene duunhaarede, ægformig-aflange, nedvendte, aarede. Bægerne dybt delte. Blomsterne violette, indvendig hvide med røde Pletter, budte, sidde i lange Ax. Blomstrer i Juli).
Fireblad, Halsbyldegræs, Lusebær, Bjønbær, Rævbær, Svinebær, Troldbær, Vinterstø, Amonlouv, Tussegræs. — (VIII, 3).
Roden virker Brækning. Bærene giftige for Fugle idetmindste. Bladene, afplukkede før Blomstringen og tørrede, purpurrødtfarve alunbeitset Garn.
(Er kjendelig nok ved sit ensomme Bær og Bladene ikors i Stenglens Top).
Foldblad, Lysblomstret F., Hvid Nyserod, Hvidt Nysgras. — (VI, 3).
Virker omtrent som Fingerbølle.
(Roden tyk, skraa, meget sidetrevlet. Stenglen opret, udelt, trind, 2—3 Fod høi. Bladene bred-ægformige, omfatte Stenglen, ved Blomsterne tilspidsede. Blomsterne klasede, i Toppen gule. Blomstrer i August).
Galnebær, Giftig Galnebær. — (V, 1).
Overmaade giftig. Anvendt i Lægekonsten. Planten afs. til Apoth. Roden tyk, krybende. (Stenglen opret, grenet, urteagtig, 2—3 Fod høi. Bladene stilkede, skidengrønne, spidse, 2 sammen. Blomsterstilkene enlige i Greenhjørnerne med 1 Blomster paa hver, hvilket er hængende, skiden-violet, lidt haaret. Støvknappene store hvide. Bæret furet, glindsende sort. Blomstrer i Juli).
Gifttyde, Vand G., Sellsnæpe, Sprengrod. — (V, 2).
Svarer fuldkommen til sit første Navn. Især Roden er farlig. Anvendt i Lægekonsten. Bladene afsættes til Apotheket.
(Roden tyk, budt, indvendig hvid, afdeelt i Rum, udvendig, sort og besat med Trevler. Stenglen opret, grenet, furet, bladet, huul, 1—3 Fod høi. Bladene 3 kobblede, glatte. Smaabladene til begge Ender spidse, takkede, paa Underfladen blegere. Skjermene bestaae af mange, ved Grunden rødagtige Straaler, og staae modsatte Bladene. Kronbladene hvide. Blomstrer i August).
Halvsvøb, Almindelig H., Vild Persille, Hunde-Persille. — (V, 2).
Virker — især er Roden farlig — Hovedsvimmel og en utaalelig Tørhed i Munden.
(Roden tapformig. Stenglen opret, fiinstribet, lidt grenet, bladet, 1—3 Fod høi. Bladene dobbelt finnede, glatte, mørke. Skjærmene sidde modsat Bladene paa lange Stilke, med lange, udgrenede Straaler. Kronbladene hvide. Den kan ogsaa kjendes ifra den sunde Persille ved sin Hvidløgslugt, og ved at den tidlig opskyder sin Stengel. Blomstrer i Juli og August).
Huulsvøb, Almindelig H. — Hundekex, Hundekarve, Hundeslænge, Bikjekjex. — (V, 2).
Om den ikke kan sættes iblandt de erklæret-giftige Planter, saa hører den dog fra Arildsold iblandt de mistænkte. Blomsterne ere ellers meget gode til Guulfarvning, naar de enten bruges tørre, eller friske med Alun. Bladene og Stengelen grøntfarve.
(Tapformig Rod. Stengelen huul, tyk i Ledene, jevn stribet. Bladstilkene korte, brede, hule, ribbede paa Underfladen. Bladene meget indskaarne. Den midterste Bladnerve haaret. Smaasvøbene 5; hule, tilbagebøjede, randhaarede Blade. Kronbladene hvide, flade. Blomstrer i Mai og Juni).
Knudret Huulsvøb.
Mere mistænkelig end Foregaaende.
(Stengelen ru).
Hundetunge, Læge-H. — (V, 1).
Hører blandt mistænkelige, bedøvende Planter. Roden farver rødt og med Jernvictriol mørkgraat. Anvendt i Lægekunsten.
(Roden tapformig eller grenet, tyk. Stengelen opret, grenet, uldhaaret, kantet, af de nedløbende Blade. Bladene mørkgrønne, omfattende, blødhaarede. Blomsterne brunrøde, ildelugtende i en topformig, tilbagebøjet Klase i Enden af Stenglen og Grenene. Bægeret uldhaaret. Ligner Oxeøje. Blomstrer midsommers).
Kjelderhals, Almindelig K., Tived, Tyrved, Tusved, Tutved, Tysved, Tysbast, Kiusved, Kjusbast. — (VIII, 1).
Bærene og Barken overmaade giftigt-brændende og skarpe, saaat de endog kunne være dræbende. Af Bærene kan tillaves en rød Malerfarve; og, tørrede et Aar over, bruges de til at forgive Udyr med. Stenglerne farve bruuntguult. Barken kan udvendig bruges for Spanskflueplaster. Bær og Bark afs. til Apotheket.
(Noksom kjendelig ved sine lysrøde, vellugtende Blomster, der fremkomme meget tidlig og før Bladene, lige af Grenene. Stammen buskagtig 1—7 Fod høi. Bladene landsedannede, affaldende. Bærene aflang-kugleformige, høirøde).
Mysse, Kjernmysse, Misne, Brandrøt, Myrblom, Buttegræs. — (XXI, 2).
Saften af Stengel og Rod er af en skarp, brændende Beskaffenhed; men, tørres Roden, males, udblødes og afdampes, da lader den sig meget vel bruge til Meel.
(Roden krybende, meget sidetrevlet. Skaftet opret, trindt, glat, tykt, 3—5 Tommer høit. Bladene store, stilkede, glatte, stribede, heelrandede, flere sammen ved Roden. Bladstilkene rendede, omfattende, med en hindeagtig Rand. Hylsteret paa Enden af Skaftet, ægformigt-tilspidset, tykt, indvendig hvidt. Bærene mørkrøde, siddende lige paa Skaftet. Blomstrer midsommers).
Natskygge, Bittersøde N., Kiplyng, Æteved. — (V, 1).
Bærene skulle være skadelige. Stilkene afsættes til Apotheket.
Pileurt, Bitter P., Peppergræs, Vaspepper. — (VIII, 2).
Meget skarp, ædende. Med Alun og Viinsteen olivenfarvende, som forstærkes med Jernvictriol. Anvendt i Dyrlægekonsten. De kogte Blade lægges, som et trækkende Plaster, paa Kinden imod Tandpine.
(Blomsterne 6hannede, 2hunnede, rødhvide, udvendig prikkede. Bladene landsedannede, bølgede. Axene traadformige nikkende. Stenglen opret, glat, tykledet, 1—11⁄2 Fod høi. Leddene røde ved den nederste Kant. Blomstrer i Forhøsten).
Raigræs, Giftigt R., Byg-svingling, Skjæg, Sjak, Skeak, Bygskjak, Skjærax. — (III, 1).
Frøet virker Svimmel og andre slemme Tilfælde. Maa med Flid udryddes af Ageren.
(Axet bestaaer af flere Smaaax. Straaet ru i Enden. Roden korttrevlet, dunet).
Afarten: Stakløst, giftigt Raigræs har samme Egenskaber.
Skarntyde, Plettet S., Flek-sleik, Flek-Kjex. — (V, 2).
Hele Planten, men især Roden, giftig. Anvendt i Lægekunsten. Planten afs. til Apotheket. (Roden tapformig, hvid, kjødagtig. Stenglen opret, trind, glindsende glat, især ved Grunden bestrøet med røde Pletter, smal, stribet, bladet, meget grenet i Toppen. Bladene indskaarne, takkede, glindsende. Bladstilken rendet. Skjermen mangestraalet, Kronbladene hvide, hjerteformige. Blomstrer midsommers).
Stormhat, Nordisk S., Træorm, Tørje, Luushat, Ølfløike, Tolorm, Troldhat, Troldkjærringhat, Taralm, Tøralm, Toralm, Talalm, Tørjom, Lusegræs, Torrhat, Skovhat, Olmflok, Huusløk, Hundflok. — (XIII, 3).
Har, ligesom den hvidagtige og den i Haver dyrkede Afart, stærk giftige Egenskaber, saaat endog dens Uddunstninger skulle være skadelige. Roden udblødt i Melk er en Fluegift. Planten afs. t. Apoth.
(Noksom kjendelig af sine smukt-blaae, hjelm- eller vogndannede, axsatte Blomster, og store 3—5 delte Blade. Blomstrer paa skyggefulde Steder midsommers).
Ranunkel, Nedbøiet R., Renselgras. — — (XIII, 6).
(Bladene ægformig-lancetformige) samt
Tigger R., Kjel-Soløie.
(De nederste Blade haandformige; de øverste fingerdannede) og
Bidende R., Kragefod, Soløje, Eng-soløie, Vold-Soløje, HvitSoløje, Solemblom, Trækblomster.
(Bladene 3kløvede, mangedeelte. De øverste Blade linieformige).
Ere alle brændende, skarpe, blæretrækkende.
Svamp, Flue-Bladsvamp. (Hatten brandguul-rød, hvidtvortet) med dens Arter, samt Kolik-Bladsvamp. (Hatten haaret, guul, Stokken huul) og Heel-Bladsvamp, Ekornsop, Tørsop, Jærvsop. (Hatten høirød) ere giftige. Endeel andre Svampe anføres vel som spiselige, men man gjør vist bedst i at lade dem staae.
Tax, Almindelig Taxtræ, Barlind. — — (XXII, 12).
Blade og Bær skadelige. Roden indeholder Farvestof. Dens Ved, fiinraspet, æltet med en Deig og indtaget til en Vægt af et Lod strax, er et Middel mod gale Hundes Bid.
(Stammen rank. Naaleformige, traadede Blade og stilkede Blomster i Bladhjørnerne. Bæret rødt, aabent i Toppen).
Vorteurt, Stilkbladet V., Ringormguld, Ringormgræs, Aakerløk, Ulvemelk, Vargmjølk. — (XI, 3) samt
Kilebladet Vorteurt, Lancetbladet Vorteurt og Kjern-Vorteurt.
(Svøbene graablaa, Blomsterne gule. Ved Strandkanten).
Have alle en meget bidende, ædende Saft eller Melk, som det ikke engang er raadeligt at anvende udvortes.
(Kjendes alle bedst paa den hvide Saft. Kapselen stilket, trekantet. Bladene udeelte. Uanselige Skjermblomster).
Forebyggende Cholera ere de mavestyrkende og varmende Planter. Deslige Midler haves i Karvens Frøe, Kalme- og Qvanrod, Malurtens, Balsamens, Regnfandens og Perikons Blomster, hvilket tages sat paa Brændeviin. Løvetandrodens Saft kan ogsaa anbefales, ligesom man og roser meget en Dram med Spanskpeber i.
EFTERMÆLE
Du har læst mit Arbeide (ikke mit Værk) Ven? Det har neppe tilfredsstillet dig? Lad mig haabe, at Du ialfald skaansomt betitler det „en Opfordring til de Lærde om at give Bonden noget Bedre“, eller at Du siger — og det er hvad jeg vil — „Du gav dog Bonden et Begreb om hvilke forunderlige Kræfter Skaberen lagde i sin Planteverden“. Jeg veed, at vor Ven Hakon Almelie tilegnede sig idetmindste et saadant Heelbegreb af mine Optegnelser; thi idag vaktes jeg tidligen af hans Stemme . . jeg slog Vinduet op, og hørte ham raskt henvandrende over Engen at synge:
saamangen Blomme fin,
som rækker stakkels Syges Mund
et Bæger Medecin.
saamangen kraftig Rod,
som har bag Skallen styg og bruun
det sunde Hjertes Blod.
saamangt uvisligt Blad,
som gjemmer bag sin blege Bark
en Regnbues Farverad.
i Nattens dybe Hvælv.
Nu vugger Morgnens spæde Blom.
Favn der Algodhed selv.
— Dette er en Maimorgen-psalme . . i Hakons Mund uskyldig som Lærkens.