Fermannen
Norske Viser og Stev i Folkesproget, utgitt av P. A. Munch, P. T. Mallings Forlagshandel, (s. 35–36).
9. Fermannen.
(Af E. Storm. Gudbrandsdalsk Dialekt).
Eng! kaa’ er di Grønske, kaa’ er dine Blome?
Kvafor er døk, Aakre! reint denne Tid saa tome?
Jorda, stakkar! reint er avkleidd vurte’,
Derfor staar ’o at ’ti bara Skjurte.
Kvafor er døk, Aakre! reint denne Tid saa tome?
Jorda, stakkar! reint er avkleidd vurte’,
Derfor staar ’o at ’ti bara Skjurte.
Kvafor er paa Vatnom slik ei Bru ’taav Kalde?
Knaft paa henna trakke Folkefoten belle[1]:
Jau! eit Bil[2] skal Mile væra mindre!
Faafængt er der Fossen Veg vi’ hindre.
Knaft paa henna trakke Folkefoten belle[1]:
Jau! eit Bil[2] skal Mile væra mindre!
Faafængt er der Fossen Veg vi’ hindre.
Efter detta Bile figjin[3] Femann stonda’,
Seer hann Vaat paa Staangen, trast han ut seg skonda’;
Ikkje venda’ hann, um Snjog hom søla’,
Ikkje hell um Sno ha’s Anlet mjøla’.
Seer hann Vaat paa Staangen, trast han ut seg skonda’;
Ikkje venda’ hann, um Snjog hom søla’,
Ikkje hell um Sno ha’s Anlet mjøla’.
Gods ’ti Høie bella Vaarskid[4] vel forvaaraa’,
Fermann veit sin Skjelling ondevægs at spaaraa:
Kjæringa ha’ gjeva med ’om Niste:
Kaku, Smør og Ost er ’ti ha’s Kiste.
Fermann veit sin Skjelling ondevægs at spaaraa:
Kjæringa ha’ gjeva med ’om Niste:
Kaku, Smør og Ost er ’ti ha’s Kiste.
Nær hann nok ha’ ferdast[5], kem han at aat Dalen,
Øyken humra’, Mannen stonda ette’ Garden;
Tente Penning hann ’ti Skaape gøyme’,
Og ’ti Kjæring-Arm si’ Trøtheit gløyme’.
Øyken humra’, Mannen stonda ette’ Garden;
Tente Penning hann ’ti Skaape gøyme’,
Og ’ti Kjæring-Arm si’ Trøtheit gløyme’.