Første Nat paa Hospitalet
Første Nat paa Hospitalet.
Igjennem det store Fønster
Fuldmaanen stirrer ind.
„Ak, ligger du der, min Elsker,
vel blegere end mit Skin?“
Fuldmaanen stirrer ind.
„Ak, ligger du der, min Elsker,
vel blegere end mit Skin?“
„Jeg gik forbi din Hytte;
paa Arnen var ei Glød,
paa Væggen stod Uhret stille,
i Vinduet Rosen død.
paa Arnen var ei Glød,
paa Væggen stod Uhret stille,
i Vinduet Rosen død.
Nu gaaer jeg til Stjernehaven.
Der falder Dug saa sval.
Jeg den din Feber bringer
i mine Horns Pokal.
Der falder Dug saa sval.
Jeg den din Feber bringer
i mine Horns Pokal.
Nu gaaer jeg til fjerne Høie,
hvor Udødeligheds Blommer groe.
Fyldt er med Livsenshonning
Nektariets Gyldensko.
hvor Udødeligheds Blommer groe.
Fyldt er med Livsenshonning
Nektariets Gyldensko.
Jeg gaaer til Drømmenes Rige;
jeg fanger et Par saa smukt.
De skulle med Vifter jage
din Pandes Sved paa Flugt.
jeg fanger et Par saa smukt.
De skulle med Vifter jage
din Pandes Sved paa Flugt.
Om fiir og tyve Timer,
imellem Eet og To,
Du kan igjen mig vente,
med Helsebod og Ro.“
imellem Eet og To,
Du kan igjen mig vente,
med Helsebod og Ro.“
Mens Maanen har sin Sanger
frelst med sin Panacee,
om Hospitalet siges,
der Underværker skee.
frelst med sin Panacee,
om Hospitalet siges,
der Underværker skee.
Saa gaaer det til i Verden,
saa skiftes Æren ud.
Den kalder sig Bjørnens Skytte,
som kjøber kun dens Hud.
saa skiftes Æren ud.
Den kalder sig Bjørnens Skytte,
som kjøber kun dens Hud.