Et utrykt digt
Et utrykt digt.
Af Jens Zetlitz.
Nedenstaaende digt er fundet blandt de Kiellandske familiepapirer og er ifølge haandskriften, familietradition og indre kjendetegn utvilsomt af Jens Zetlitz.
Skiemt og Alvor
den
4de Marts 1806[1].
Melodie. Nyd Livets korte Morgenrøde &c.
1.
Den Dag vi bør til Glæden hylde,
Den Dag, vor Kielland Lyset saae!
O! var min Pungs som Hjertets Fylde! —
— — Jeg drømmer, at det var nu saa:
Jeg har hos mig den første Fæst,
Den heele Bye jeg ber til Giæst:
2.
Jeg seer, at Fruer og Madammer —
Naar Fæsten er med Skud forkyndt —
Omplantes i det eene Kammer
I allerbedste Høytids Pyndt,
Og Gentelmænd med Kaarder paa
I Klynger om paa Gulvet staae.
3.
Naar Fæstens Helt har taget Sæde,
Hver med sin Snaps forsynet sig,
Man sin præliminaire Glæde
Loed yttre i Lykønsknings Skrig.
Nu høres atter Skud som før
Hist aabner sig den ene Dør.
4.
Da triner ind hvidklædte Datter.
Tilhyllet Fad i Haanden bær,
Hun neyer dybt, hun neyer atter
Og byder om til hver i sær —
Man undres: hvad dog dette er?
Og see: en Vise har enhver.
5.
Her Søn med Violinens Triller
Behændig har sig stillet saa
At man ey seer, men hør, han spiller
Den Tone, Visen lyder paa;
Den — digted blot til Fæstens Pris —
Istemmes nu paa Engleviis.
6.
Vor Helt staar op, undseelig bukker,
Beskeden staar Poet og Vært.
Hver Sjæl er rørt og Mængden sukker
Ved hjertesmeltende Konsert. —
Da nye Liqueurs var budt omkring,
Sig aabner Døren med et Spring.
7.
Nu Værten først, dernæst de andre
Med hver sin Dame under Årm
Til dækket Bord andægtig vandre.
Men Gud i Naade sig forbarm!
Ey Suppen end paa Bordet staaer,
Jo! her det underligt tilgaaer!
8.
Omsider to Tariner komme
Med Suppe hvid, med Suppe brun,
Med Boller, Løg, Muskatteblomme;
Og Fricase af feed Kalkun,
Syv sprængte Ænder med Spinat,
Dertil et godt Glas sød Muskat!
9.
En Pudding, ælted af Brushaver,[2]
Dertil en deylig Østerssaus —
Jeg ønsker mig tre, fire Maver;
Thi sielden gives saadan Smaus —
Ved hver Qouvert var ungefær
Tre Flasker Margeaux for enhver.
10.
Som Bierget Ætna, naar det brager,
Udspruder Røg fra høie Top,
Saaledes, just i det man tager
Af svangre Postey Laaget op,
Da bredes ud en liflig Luft,
-— En aromatisk Damp og Duft;
11.
Dens Lava Rigdom indeholder,
Af Morkler, Trøfler, Champion,
Charlotter, Kardemomme, Boller
Og Østers sylted i Lemon,
Af Bombas, Karri, Laurbær,
En Spansk Anchios, lidt Ingefær.
12.
I dette Hav af Ganens Glæder,
Grundstoffet er Kramsfugles Bryst;
Og fiinest Fars det alt omklæder;
Derudenom af Deyg er kryst
En Skorpe — alt saa nydelig!
Siig! hvorfor er jeg ikke rig?
13.
Hver synes nok — for at beskrive
En Postey — Texten er for lang;
Jeg da — skjøndt nødig — vil indgive
De andre Retter paa en Gang;
Men sandt at sige! kommer ey
Saa lækker Ret som den Postey.
14.
Opstuget Hummer hist man skuer,
Raae Østers her, Skal-Østers der.
Nu korse sig Madammer, Fruer
For al den Mad, som de see her.
Nu kommer Åarets første Lax
Og Steg af allehaande Slags.
15.
En Kræm af Jordbær-Chocolade,
Rød Grød af Sago eller Riis,
Katrineblommer, Marmelade,
Og Blankmange, Gelee og Is;
O dersom det var Hverdags Mad
Bestandig jeg til Bords da sad!
16.
Nær var forglemt at nævnes Terter,
Dem af Pruneller komme ey —
/: De volde samme Støy som Ærter :/
Men Æble-, Mandel-, Butter Dey —
Paa Bordets Midte sees at staae
En stor med Udskrift: G: S: K:
17.
Tilgiv! Jeg viger lidt tilbage:
Da Stegen kom, man Glasset toeg:
Og sat det op til fitted Hage
Og det just need i Halsen sloeg
Da Værten med et vældig Vraal.
Udraabte: Hr. Agentens Skaal!
18.
Væl havde han betænkt en Tale
Meer Ord om ikke Tanke-rig,
Som Dagens Høytid skulde male,
Men just da Tiden viiste sig,
Han mindtes ey Begyndelsen,
Dog kom han vel fra Meningen.
19.
Foruden den blev Skaaler flere
Uddrukne, efter Værtens Ord,
For baade fierne og for nære,
Saa og for den: Med Haand paa Bord,
Jo! tro mig: Værten har det slemt!
En vigtig Skaal kan let blie glemt.
20.
Naar Bogstav-Terten var fortæret,
Tre Snese Flasker heed-Viin tømt,
Tilfredshed over alt erklæret,
Og Mad og Drikke nok berømt,
Man drak tilsidst enstemmige:
Til skyldigste Taksigelse!
21.
Som ind saa ud Tilbagetoget
I største Orden for sig gik.
Man syntes som man feylte noget,
Til hver sex Kopper Kaffe fik. —
Fem Damer, som fik lidt Vapeurs,
Saa sagte listed sig til Dørs.
22.
Endeel. Monfrairer og befinde
Sig ey saa rigtig hist og her,
Men da man mærker: det er Vinde,
Man tar sig Tingen ikke nær.
Nu kommer Piber og Tobak,
Derved en god politisk Snak.
23.
Hr. Vært i ryddiggiorte Stue,
Hvor Spillemænd uventet stod,
Indfører Hr. Agentens Frue,
Og med hvidstrømpet smidig Fod
Uddreyer zierlig Menuet;
Som Commandeuren nok saa net.
24,
Da Menuetten var tilende,
Blev Damen til Hr. Søn levert,
Og han opfører nu.med hende
En Dans, han selv har componert,
Hvis sidste Tour udfalder saa
At Raden dannede et K.
25.
I samme Takt Kanoner lyde!
Politikerne flux opstaae,
De kaste Piber, ind de bryde,
Man studse ved det skjønne K.
Tre Gange blev DaCapo hørt
Tre Gange blev den Dans opført.
26.
Tilfredse man tilbage ile,
For nye Pibers Røg at faae,
Da staae ti Boller Punch og smile,
To Daaser med det fine Skraa,
Tre Flasker hvid og rød Liqueur,
Med Brød og Ost som, det sig bør.
27.
Imidlertid man Kort ombyder,
Ved Borde plante man sig need.
Kuns Skaaler nu og da afbryder
Fem Timers tavse Flid og Sved.
Tre Timer efter Klokken 10
Var Dans og Kortspil rent forbi —
28.
Om man just ey kan sulten være,
Dog aabnes meer bemeldte Dør;
Min Datter neyer, har den Ære
At byde hver sin Plads som før,
Undskylder hendes Frihed, at
Kuns koldt Mad er paa Bordet sat.
29.
Her skjønne Sager mod os vinke,
Til Bordet som er stærkt oplyst:
En med Manskjetter pyntet Skinke,
Nye røget Hamborg Oxebryst,
Og Tunger, Pølse fersk og salt
Et Ansigt af en Svinegalt.
30.
Der sig paa alle Fire strækker
Tre nydelige Grise smaae.
Det loed, som vilde de fortrække
Fra Guillotinen, hvor de laae,
I opsprængt Kjæft sad Pærer, som
Man borttog førend Kniven kom.
3l.
Der stod en Sursteg dygtig spækket,
Der stegte Køller af en Hjort,
En Dyreryg, hvis Led var knækket
Og Ryper af den bedste Sort
Tre Giæs, hvis Isterflom randt ned
Igjennem travle Hagers Sved.
32.
En Lax og Aal, en Pigvar, Brasen
Som svømmer i geleret Fidt;
/: Den maatte være ret et Åsen,
Hvis Mundvig nu ey vædsker lidt :/
For Terten med Konfekten paa
Mon Kransekagen overgaae.
33.
Her smilde ogsaa smaae Ruletter,
Som hist og her var planted om,
Adskilligt Nips paa smaae Askjetter,
Hvoraf dog mest i Lommen kom.
Der var tre Sorter Is, men hvem
Kan — om behager — og faa Kræm.
34.
Tariner saaes paa trende Stæder
Med Biskop fyldte alle tre;
Jeg troer: det er til Værtens Hæder
At Viin slet ikke manglede;
Ved hver Qouvert der stod saa net
En Flaske Rhinsk og to Lafet.
35.
Imedens man paa Stegen kiilte
Der hørtes atter: drøye Skud,
Hvorpaa enhver til Lommen iilte
Og drog benævnte Vise ud
Den sunget blev ret smukt igjen
Tre Hurraraab paafulgte den.
36.
Da sidste Skaal man havde drukket:
Til skyldigste Taksigelse:
Blev hver en Stoel tilbagetrukket,
Saa det i Huset rystede.
Den som var mest illuminert
Var den troskyldige Hr. Vært.
37.
Dog kunde han paa Døren følge
Dem samtlig med al Modestie.
Glad var han — jeg det ey vil dølge
At al den Stads var vel forbi;
Han bad med Lys i Hænderne:
Tag dem i Agt for Trapperne!
***
38.
Sig bedste Ven var det at hædre
En Fødselsdag som denne! Ney!
Var Leyligheden noget. bedre
Min Høytid toeg en anden Vey:
De Fattige jeg gav en Fest
Det frydede dit Hjerte bedst.
39.
Men og — jeg føler det med Smerte —
Og her forstikker Plutus sig!
Den Nødtørft for mit Vennehjerte,
Den maa jeg. og fornægte mig —
Dog! Ønsker jeg endnu formaaer,
Paa Riim de dog lidt Høytid faaer:
40.
Gid Bankosedler, rede Penge
Og Skjøder, Vexelbreve maae
Hvert Aar til flere Skuffer trænge
Og Debitorer Velstand faae, '
Lad Avind segne ved dit Held,
Naar mange derved trives vel.
41.
Vil nogen Skipper havarere —
Din Kran saa god som andres er —
Man dennes Vexler honorere!
Ey Åssurancen være tver!
Haan over dem, som ønskede
Os skildt ved den Velsignelse.
42.
Kast Æolus! din Hunde-Pibe!
Neptun! Styrt ned i dybe Hiem!
Naar I se Kiellands ladte Skibe!
Og du Mercur, ledsage dem!
Lad Fragten stige, Kursen med!
Jo Hyttens Brødre lee derved.
43.
Ey Muus paa dine Bøger gnave!
Ey Merskums Piber faae Skavank!
Gid dine Heste bedst maa trave
Og Junkeren[3] ey meer slaae Skank
Elsk Klubben! der hver Aften mød!"
Hvo hadede sit eget Kjød!
44.
Gid kneben Solo du maae vinde,
Og kjøbe heldig, naar du spør!
Til Matadorer sig indfinde
De fleste Spil kun i Coleur!
Spil rolig og med jævn Profit
Men vogt dig for Gevinst paa Kridt.
***
45.
Det er for Livets bedste Sommer
At slige Ønsker passe sig;
Men, naar engang vor Vinter kommer,
Er Dages Kald ey disses lig.
Vee dem, som angerqvalte da
Skal søge Glæden udenfra.
46.
Hent i dig selv de sande "Glæder
Ved Mindet af din Fordumsdaad !
Du vandt fortjent din Borgerhæder,
Bar Byrder og gav vise Raad.
Se dem, du frelste! og vær fro!
Tilbageskue! Nyd Ledaals[4] Ro!
47.
Der Snese Aar og glade Dage
Deel Livets Gode: Held og Fryd
Med din trofaste, elskte Mage!
Det Dyds Exempel, Skjønheds Pryd!
Din skiønne Dotter, hver din Søn
Dig yde Faderglædens Løn!
48.
Der Børne-Børn og Børn af Venner:
Johanner, Gabrieler smaae,
Axelianer, Jensemænner,
Jonasser og Jacober[5] faae
Ved Bedstefaders hulde Brøst
Em tidlig Sæd til Dydens Høst!
49.
Der smil af Ungdoms Daarligheder!
Skue ynksom paa de Uslinger,
Der troe: de og har opnaaet Hæder
Fordi de eyer Skillinger,
Som Enkers Suk, Fortrængtes Sved
Og Uskylds-Taarer klæber ved.
50.
Mens du paa stolte Ledaal nyder
Sød Løn for Flid, for Pligt, for Dyd,
Sig Venskab, Uskyld, Armod fryder
Og toner ud i Jubellyd:
Han gav os Raad og Trøst og Brød;
Velsignet Dag, da han blev fød!
- ↑ Agent G. S. Kiellands fødselsdag. G. S. K., f. 1760 d. 1821, var g. m.
en frøken Bull, en søster af Zetlitz's kone, og saaledes dennes svoger. - ↑ En gammel stavangersk kokkekone.
- ↑ Saa hed i flere slegtled altid en ridehest i den kiellandske familie.
- ↑ Kiellands herregaard.
- ↑ De kiellandske familienavne.