Ephemerer/20
Utgitt av Johan Dahl, (s. 83–84).
Bellini.
Fjernt i de dunkle, i de varme Lunde,
Hvor trygt Catania paa Vulkanen sover –
Der blev han födt; og Harmoniens Vover
Frit om den unge Sjæl alt bæve kunde.
Thi Livet strömmer der med Friskhed over
De grönne Bjerge i Akkorder runde –
Og Sproget flöiter södt fra Folkets Munde
I Viindruerankens dæmrende Alkover.
Han löste disse Hjemmets Melodier
Og skabte sig af dem et Sporg, som trænger
Til Hjertets sidste Dyb, skjöndt Ordet tier.
I Stilhed kan han nu ei dvæle længer:
Sit varme Liv til Kunsten han indvier
Og Æreskrandsen blank i Norden hænger.
Hvor trygt Catania paa Vulkanen sover –
Der blev han födt; og Harmoniens Vover
Frit om den unge Sjæl alt bæve kunde.
Thi Livet strömmer der med Friskhed over
De grönne Bjerge i Akkorder runde –
Og Sproget flöiter södt fra Folkets Munde
I Viindruerankens dæmrende Alkover.
Han löste disse Hjemmets Melodier
Og skabte sig af dem et Sporg, som trænger
Til Hjertets sidste Dyb, skjöndt Ordet tier.
I Stilhed kan han nu ei dvæle længer:
Sit varme Liv til Kunsten han indvier
Og Æreskrandsen blank i Norden hænger.
Hvi blev han ei i sine gyldne Dale?
Han kunde sendt som Budskab sine Toner
Let over Alperne til Kuldens Zoner
Og smeltet Isen med sin friske Tale.
Men han kom selv, for i de kolde Sale
At hente Smigers tomme Flitterkroner –
Han kunde sendt som Budskab sine Toner
Let over Alperne til Kuldens Zoner
Og smeltet Isen med sin friske Tale.
Men han kom selv, for i de kolde Sale
At hente Smigers tomme Flitterkroner –
Da knuged ham de haarde Regioner
Og Sydens unge Blomst vel maatte dale.
I fremmed Jord nedsænkte de hans Kiste
Og i Paris man klager höit og lider
Fordi sit Legeværk man skulde miste.
Men i hans Födeland ved Nattetider
Af al hans Sang en Efterklang, den sidste,
Igjennem Myrtheskoven sagte glider.
Og Sydens unge Blomst vel maatte dale.
I fremmed Jord nedsænkte de hans Kiste
Og i Paris man klager höit og lider
Fordi sit Legeværk man skulde miste.
Men i hans Födeland ved Nattetider
Af al hans Sang en Efterklang, den sidste,
Igjennem Myrtheskoven sagte glider.