Ephemerer/09
Utgitt av Johan Dahl, (s. 36–37).
Goethes Portrait.
Du kjender vist det gamle, stærke Hoved,
Som hilser dig saa kraftigt hist fra Rammen?
Her holder Kjernen hvad det Ydre loved'
Og Aand og Legem smelte skjönt tilsammen.
Som hilser dig saa kraftigt hist fra Rammen?
Her holder Kjernen hvad det Ydre loved'
Og Aand og Legem smelte skjönt tilsammen.
Höist rar er denne heldige Forening,
Thi Aanden pleier ei at være kræsen,
Men skjuler ofte under Negernæsen
Sin fine Skjönhed og sin sande Mening.
Thi Aanden pleier ei at være kræsen,
Men skjuler ofte under Negernæsen
Sin fine Skjönhed og sin sande Mening.
Men her var Geisten alt for overlegen,
Her maatte den dog vælge slig en Bolig –
Her boede den midt under Skjönhedsstregen
Og Aanden var, som Formen, kraftig, rolig.
Her maatte den dog vælge slig en Bolig –
Her boede den midt under Skjönhedsstregen
Og Aanden var, som Formen, kraftig, rolig.
See dette Ansigt, denne klare Pande!
En Tempelhvælving over Sjælens Guder;
Og disse Marmortræk, saa faste, sande,
Hvor dog det indre Liv sig friskt bebuder.
En Tempelhvælving over Sjælens Guder;
Og disse Marmortræk, saa faste, sande,
Hvor dog det indre Liv sig friskt bebuder.
De lange Tider har ei Nakken böiet,
Og Kraftens Roser end paa Kinden glöde;
Men fra den dunkelklare Ild i öiet
En egen Verden straaler dig imöde.
Og Kraftens Roser end paa Kinden glöde;
Men fra den dunkelklare Ild i öiet
En egen Verden straaler dig imöde.
Det er saa herligt Liv og Mod at suge
I fulde Drag af sligt et Kjæmpebilled',
Som et Aarhundrede i Verden stilled'
Til Tröst for dem, som ville Gaven bruge.
I fulde Drag af sligt et Kjæmpebilled',
Som et Aarhundrede i Verden stilled'
Til Tröst for dem, som ville Gaven bruge.
Vel raadner alt en Stund Originalen
I Gravkapellet ved sin Fyrstes Side –
Portraitet hænger dog i Mindesalen
For höit, til Tidens Tand paa det kan bide.
I Gravkapellet ved sin Fyrstes Side –
Portraitet hænger dog i Mindesalen
For höit, til Tidens Tand paa det kan bide.
Hans eget Ansigt vil vel stedse blive
Den bedste Commentair til Faust og Meister:
Geniets Magt vil det engang oplive,
Om Poesien fast af Verden reist er.
Den bedste Commentair til Faust og Meister:
Geniets Magt vil det engang oplive,
Om Poesien fast af Verden reist er.