Ephemerer/07
Utgitt av Johan Dahl, (s. 31–33).
Napoleons Grav.
Imellem Sankt Helenas Klipperygge,
Som stige nögne mod den röde Luft,
Der groer en saftgrön Dal med Sommerskygge,
Med höie, svale Træer, hvor Fugle bygge,
Og kvidre i den friske Aftenduft.
Som stige nögne mod den röde Luft,
Der groer en saftgrön Dal med Sommerskygge,
Med höie, svale Træer, hvor Fugle bygge,
Og kvidre i den friske Aftenduft.
Mod Stranden hist i grönne klare Bölger
Blidt vugger sig det afrikanske Hav –
Den lette Sky med Aftensolen fölger,
Og dybt i Dalens dunkle Baggrund dölger
Imellem Lövet sig en eensom Grav.
Blidt vugger sig det afrikanske Hav –
Den lette Sky med Aftensolen fölger,
Og dybt i Dalens dunkle Baggrund dölger
Imellem Lövet sig en eensom Grav.
Det lave Gitter har kun indelukket
En glat, firkantet, simpel Marmorsteen,
Af frodigt Græs og Blomsterpragt omvugget;
Paa Pladen er et enkelt N udhugget –
Ha! dette N kan her kun være Een!
En glat, firkantet, simpel Marmorsteen,
Af frodigt Græs og Blomsterpragt omvugget;
Paa Pladen er et enkelt N udhugget –
Ha! dette N kan her kun være Een!
Men ingen ægte Ild om Graven brænder
For Ham, som engang löfted' Tidens Ring.
Den dorske Neger eget Navn knapt kjender,
Den röde Skildvagt hid og did sig vender
Og nynner Stumper af ”God save the King”.
For Ham, som engang löfted' Tidens Ring.
Den dorske Neger eget Navn knapt kjender,
Den röde Skildvagt hid og did sig vender
Og nynner Stumper af ”God save the King”.
Hist ligger dog en Engelskmand paa Knæerne
Og söger om i Græsset med sin Stav:
De Kiselsteen han sanker under Træerne,
Skal i Europa glimre i Musæerne –
Han bragte dem fra Buonapartes Grav.
Og söger om i Græsset med sin Stav:
De Kiselsteen han sanker under Træerne,
Skal i Europa glimre i Musæerne –
Han bragte dem fra Buonapartes Grav.
Kun Een i Tanker læner sig til Gittret,
Det er en Fransk, en skrammet Grenadeer.
Hans stærke Legem har i Krampe zittret,
Fast klemmer han om Sprinklet, vildt, forbittret
Han over Graven hen mod Norden seer.
Det er en Fransk, en skrammet Grenadeer.
Hans stærke Legem har i Krampe zittret,
Fast klemmer han om Sprinklet, vildt, forbittret
Han over Graven hen mod Norden seer.
Napoleon! min Herre og min Keiser!
Er du henslængt i denne usle Krog?
En Verden for dit Navn sit Minde reiser –
Men ingen Stötte paa din Gravhöi kneiser;
Hver Tigger har et Kors, en Indskrift dog.
Er du henslængt i denne usle Krog?
En Verden for dit Navn sit Minde reiser –
Men ingen Stötte paa din Gravhöi kneiser;
Hver Tigger har et Kors, en Indskrift dog.
Kun enkelt Eventyrer Vei sig baner
Til Sankt Helena, til din Grav, til Dig –
Hvi komme ikke Frankrigs stolte Svaner
Med dine Kroner, dine röde Faner
Og hente hjem det keiserlige Liig?
Til Sankt Helena, til din Grav, til Dig –
Hvi komme ikke Frankrigs stolte Svaner
Med dine Kroner, dine röde Faner
Og hente hjem det keiserlige Liig?
Du har ei Ret, Sön af den gamle Garde,
Lad kun din Keiser hvile her i Fred.
Thi Sankt Helena er hans höie Varde,
Der synger Oceanet som hans Barde,
Naar stærkt det bruser mod hans Klippebred.
Lad kun din Keiser hvile her i Fred.
Thi Sankt Helena er hans höie Varde,
Der synger Oceanet som hans Barde,
Naar stærkt det bruser mod hans Klippebred.
Hvad skal han med et Mausolæums Flitter,
Halvt skjult af Myresværmen i Paris?
Hvor den Nysgjerrige paa Pragten titter,
Beundrer koldt det rigtforgyldte Gitter
Og glemmer Helten for en Marmorfliis.
Halvt skjult af Myresværmen i Paris?
Hvor den Nysgjerrige paa Pragten titter,
Beundrer koldt det rigtforgyldte Gitter
Og glemmer Helten for en Marmorfliis.
Paa Sankt Helena var han Fange vorden –
Paa Sankt Helena gik hans Sol i Hav; –
Der skal han ogsaa hvile trygt i Jorden,
Mens gjennem Seklers Rum en vældig Torden
Udströmmer fra hans stille, simple Grav.
Paa Sankt Helena gik hans Sol i Hav; –
Der skal han ogsaa hvile trygt i Jorden,
Mens gjennem Seklers Rum en vældig Torden
Udströmmer fra hans stille, simple Grav.