Ephemerer/05
Utgitt av Johan Dahl, (s. 26–27).
Det norske Flag.
Hvad er det man kalder det norske Flag?
Dog vel ei den Klud, som blaffer svag
Og ræd paa de hjemlige Stavne?
Den skammer sig jo for den lyse Dag,
Og stryges fra Stangen med raske Tag,
I Sigte af fremmede Havne.
Dog vel ei den Klud, som blaffer svag
Og ræd paa de hjemlige Stavne?
Den skammer sig jo for den lyse Dag,
Og stryges fra Stangen med raske Tag,
I Sigte af fremmede Havne.
Lad fare Jer Sang om dets Farver tre –
En Spotsang er det, – Udlændinge lee,
Naar slig Begeistring I lave;
I seile jo under et fremmed Flag,
Den norske Frihed og Eidsvolds Lag
Er Lögn paa de fremmede Have.
En Spotsang er det, – Udlændinge lee,
Naar slig Begeistring I lave;
I seile jo under et fremmed Flag,
Den norske Frihed og Eidsvolds Lag
Er Lögn paa de fremmede Have.
Tungt maa den norske Snekke vel gaae,
Naar fremmede Farver over den slaae
Med mörke, knugende Folder –
Matrosens Hjerte blier sygt og træt,
Han kan ei entre i Vantet let,
Naar Skjændsel i Touget holder.
Naar fremmede Farver over den slaae
Med mörke, knugende Folder –
Matrosens Hjerte blier sygt og træt,
Han kan ei entre i Vantet let,
Naar Skjændsel i Touget holder.
Vi nöies ei blot med Friheds Aand –
öiet vil fölge dens röde Baand,
Og Hjertet dens Farver vil kjende.
Der er en Magt i det döde Symbol,
Og Frihedens indre varmende Sol
I synlige Straaler maa brænde.
öiet vil fölge dens röde Baand,
Og Hjertet dens Farver vil kjende.
Der er en Magt i det döde Symbol,
Og Frihedens indre varmende Sol
I synlige Straaler maa brænde.
Alt længe sukked' den norske Mast
Under den fremmede dunkle Last –
Da mödtes de Normænd paa Thinge:
Der vilde de bygge et Minde op,
Og stolt og frit paa dets höie Top
Det norske Flag skulde svinge.
Under den fremmede dunkle Last –
Da mödtes de Normænd paa Thinge:
Der vilde de bygge et Minde op,
Og stolt og frit paa dets höie Top
Det norske Flag skulde svinge.
Vel maatte der standses halvfuldendt,
Det blev et sörgeligt Monument:
Flagtougene maatte briste.
Men Folkets Tanke kan ikke döe,
Der er for dybt i dets friske Söe –
Det kan ei sin Kjærlighed miste.
Det blev et sörgeligt Monument:
Flagtougene maatte briste.
Men Folkets Tanke kan ikke döe,
Der er for dybt i dets friske Söe –
Det kan ei sin Kjærlighed miste.
I Öiet gjemme vi Flagets Blaa,
Kindens Rödme husker derpaa,
Det boer i den hvide Pande.
Engang skal det heises i Masten dog,
Og fölge den norske Snekke paa Tog
Kjækt til de fjerneste Lande.
Kindens Rödme husker derpaa,
Det boer i den hvide Pande.
Engang skal det heises i Masten dog,
Og fölge den norske Snekke paa Tog
Kjækt til de fjerneste Lande.