En liden Krønike, nedskreven i et gammelt Missale

Legg til lenke
Fra Wikikilden

Som bekjendt kjendes intet Spor til, at Bogtrykkerkunsten er bleven udøvet indenfor Norges Grændser førend henimod Slutningen af Christian den Fjerdes Tid. Selvfølgelig ere dog langt tidligere Udlandets Presser blevne benyttede til Trykning af Skrifter, forfattede af Nordmænd eller udgivne til Brug i Norge.

De ældste Bøger af den Art ere de to mærkelige, efter den fortjente Erkebiskop Erik Walkendorfs Foranstaltning udgivne Kirkebøger; Breviarium Nidrosiense; Paris 1519. 8vo, og Missale pro usu totius regni Norvegiae secundum ritum sancte metropolitane Nidrosiensis ecclesie. Haun. 1519. Fol.

Af disse to for den katholske Gudstjenestes Historie i vort Land vigtige Bøger hører den ene, nemlig Breviariet, til de allerstørste literære Sjeldenheder. Noget aldeles fuldstændigt Exemplar existerer neppe nogetsteds. Det bedste findes paa det kgl. Bibliothek i Stockholm og vil ved Hjælp at et Exemplar paa det store kongelige Bibliothek i Kjøbenhavn rimeligvis kunne gjøres nogenlunde fuldstændigt, men Bogens Titelblad har man endnu intetsteds kunnet opdage. Vort Universitetsbibliotheks Exemplar er defect. Det kunde være meget at ønske, at dette Skrift maatte blive optrykt paany, f. Ex. som Universitetsprogram.[1]

Ulige flere Exemplarer ere blevne reddede af Missalet, hvis store Format synes at have bevaret det for flere af de Fataliteter, der altid true smaa Octaver. Det store kongelige Bibliothek eier 3 Exemplarer, vort Universitetsbibliothek ikke mindre end fire, (hvoraf et synes at være fuldstændigt), det Deichmannske Bibliothek ifølge Catalogen to, nu dog kun et, det Throndhjemske Videnskabsselskab tre. Ogsaa i Bibliotheker i Sverige og Udlandet tør det antages, at Exemplarer forefindes. Et saadant fandtes efter Klevenfeldts Vidnesbyrd 1743 i det kongelige Bibliothek i Paris.[2]

Hvad der her har foranlediget disse Bemærkninger er imidlertid ikke Missalets eget for Liturgiens Historie vigtige Indhold, men den Omstændighed, at man i flere af de levnede Exemplarer finder Optegnelser af historisk, især personalhistorisk eller localhistorisk Indhold. Det er som bekjendt en gammel Skik at nedskrive Familiebegivenheder og andre Hændelser i store og velindbundne Bøger, fornemmelig Bibler, og til dette Brug synes Missalerne jevnlig at have været anvendte. Udentvivl har enhver Hovedkirke været tilpligtet at anskaffe et Exemplar af denne for det hele Land bestemte Bog, hvis Kjøbere desforuden endog fik Tilsagn em 40 Dages Aflad „de thesauro militantis ecclesiae“. En Tidlang ere Exemplarerne da forblevne ved vedkommende Kirker eller Præstegaarde, og i den første Tid efter 1537 udentvivl fremdeles i nogen Grad blevne benyttede ved Gudstjenesten, indtil man efterhaanden fik bedre og tidsmæssigere Alterbøger. Præsterne have da i dem indført Fortegnelser over sit Inventarium og sit Mensalgods samt undertiden ogsaa en series pastorum, mærkeligere Dødsfald o. s. v. I det ene af vort Universitetsbibliotheks Exemplarer, der har tilhørt Beitstadens Kirke, findes saaledes, foruden en 1563 nedskreven Liste over Kaldets Mensalgods og Landskyld samt en Præsterække fra 17de Aarhundrede, ogsaa et „Register paa dennem, der have deres Kirkebolke“[3], optaget 1601 af Oluf Nielssøn, samt et af samme Mand 1614 nedskrevet Register over nogle Kaldsarchivet tilhørende Adkomstbreve og Documenter. I et andet Exemplar, det formentlig fuldstændige, der ogsaa har hørt hjemme nordenfjelds, findes antegnet, paa hvilke Dage Kirmessen eller Aarsdagen for Kirkernes Indvielse feiredes i „Neess“ (formodentlig Annexet af dette Navn under Bjugns, tidligere Ørlandets, Præstegjeld) og i Aafjorden[4]. I det tredie Exemplar, som har tilhørt Ringebo Kirke, findes et Inventarium, optaget 1557, og i det fjerde, som hidrører fra Ytterøen, foruden et Inventarium, som Biskop Hans Gaas har ladet Præsten forfatte, flere i Calendariet anbragte Nedtegnelser (af to Hænder) over Familiebegivenheder i Stedets Præstefamilier mellem Aarene 1556–1617, hvorved en Presbyterolog vilde kunne forbedre de i Erlandsens Skrift meddelte Oplysninger i denne Retning. Ogsaa to af de kjøbenhavnske Exemplarer udmærke sig ved lignende Annotationer[5]. Saa er ogsaa Tilfældet med de throndhjemske, af hvilke man i det ene Exemplar vil finde en ret interessant Præstehistorie for Aamot i Østerdalen, hvor dette altsaa har hørt hjemme. Exemplaret i det Deichmannske Bibliothek har tilhørt Holtaalens Kirke og indeholder nogle Smaanotitser om Kaldet.[6]

I et af de throndhjemske Exemplarer, hvilket tilhører Broder Knudtzons Donation, forefindes i Calendariet ikke ganske faa annalistiske Optegnelser, der tilsammen kunne betragtes som en liden Krønike. Denne sees at have været nedskreven paa Vardals Præstegaard af en derboende Sognepræst, hvis Navn dog ikke kan udfindes, da den Kundskab, man har om dette Præstegjelds Geistlighed i det sextende Aarhundrede, er utilstrækkelig og dertil synes at være upaalidelig. Antegnelserne, der i Originalen ikke ere ordnede efter Aarstal, men efter Maaneder og Datum, ere her bragte i Aarbogsform. Nogle Annotationer ere udeladte.

Anno Domini 1537 om Poske tid rømde Ercke bisp Oluff af Trondem till Holland. Om Sommeren derefter bleff Norlandenn røffuit.

Eodem anno S. Johannis Aften bleff Bisp Mogens ij Hammer fangit aff Her Trudt Gregerssen och førd till Danmarch.

Eodem bleff Christiernus eius nominis tertius kronit i Kiøbenhaffn.[7]

1570. Dec. 10. Initiatus sum sacris ordinibus a M. Francisco Superint. Asloiæ.

1574. Octobr. 3. Hørtes der en Tromme i Schoffuen hans Matz By[8].

1575. Dominica Trinitatis tog Peder Knudzen[9] Kyrckens Pending her aff Wardall efter Loduig Muncks Befaling, som Stigscriffuer hade.

1575. Juli. Saa stor en Hede, at mange Bygders Korn opbrende paa Ageren bode ved Søenn, Ringerige, Hadeland, Toten och her wdi Wardall, och warede same Hiede till den 27 Julii.

1576. Idibus Febr. Fuit in Wardall Sueno Nicolai Hallandus. Eodem die visitavit templum M. Joannes Nicolai, Asloen. &. Hama. Episcopus. Eodem die facta idolorum desolatio & destructio huius templi.

Anno domini 1576 om Sommerenn ginge en stor Pestilentz ij Olborg ij Danemarck, saa mange ... lige Folch, helst och af di ypperste, hensoffuede. Anno 1583 itidem.

1577. Mart. Visitavit hic templum D. Nicolaus in Gran, praepositus. Anno domini 1577 paulo ante solis ortum 18 Julii vir reuerendus ex hac miseriarum calamitatumque valle in perpetuam cum piis felicitatem Magister Torbernus Olaus[10], Ecclesia Totensis pastor, emigrauit placideque cum patribus vitam finivit. Eiusque funus templo eidem ab omnibus Hammerensibus canonicis summa cum reuerentia demandatum, quem in extremo sum omnibus benedictis resurrecturum credimus. Habita vero oratione ad ecclesiam de eius vita, nobilitatis genere et obitu D. Carolus eiusdem successor: Hic invitatus ad coenam magnam fuit et venit, veniensque non recusavit

1577. Novbr. 5. Terrae motus magnus hic apud nos in Wardall factus est. Quod sequatur, videmus.

1578. Anno domini 1578 die ipso paschatis curia reuerendi viri D. Petri, pastoris ecclesiae Ordall in Walldris tota opinor combusta.

1578. Junii. Beginte disse Mend i Wardall at giøre di Stoche Bure po Seuolld Skou effter Fogdens Peder Knudzens Befaling.

1578. Anno 78 haffer wert meget tørt,

Bønderne til Oslo god Wey med Landskilld ført.

Idibus Martiis blev Daffin Hundt begraffuit och lagd ij Kijste, huilche icke tilforn skied var her med nogen, men den tid bleff først optagitt aff mig, befalldt for Orsages Skylldt.

1579. Maij 15. Det er gamelt, at du skall Hø til Haluardi haffue,

Uden dine Heste skall den hare Jord graffue.

Men anno 1579 var icke Hø eller Halm til di.

1580. Febr. Scholast. Virg. Døde Nils Stub, Laugmand i Oslo.

1581. Oct. 7. Døde velvise Mand Niels Krabbe paa Toden. Sønndag tilforn bleff Mogens Suale ij Oslo begraffuit. Lige som de mercklige Mend fuldes megit i Krig och Orlog emod deris Fiender tilsammen, saa fuldes di ochsaa sammen till Jorden en Wey till deres enige Wenner[11].

1582. 3 Mart. Døde velbyrdige Høstru Margrette paa Samsal udi Suabo.[12]

1583. Augusti. Døde gudfrictig wellærd Mand Her Claus Hiort, Prouist offuer Hadelands Prosteri och Sogneprest paa forne Hadeland, och fem af hans Barnn och hans Capellan, och døde paa Hadeland well 500 Personer.

1583. Octbr. Wijnter Nothen døde først af Pestilentz en Basker paa Jerstad, och samme Siugdom warett ind till andet Aar 1584 Winter Dagen, och tha stylltes och bleff hendød 700 Personer, som Hr. Jens Capellan sagde mig. Men Hr. Carl selv siger, at det var 900.[13]

1584. Jan. Hen soffuit velwis och forstandig Mand Pouil Anderssøn, som var Laugmand her i Oplandenn, och var han icke wden ett Aar Lagmandt.

1584. 16 Febr. Hen soff i Herren gudfrictige och wellact Høstru Karine paa Hoffwijn, salig Her Bordz Efterleuerske[14], och bleff begraffuit hæderligen i Stange Kierke then første Martii.

1584. 19 Julii. Døde hæderlig og gudfryctige Quinde Gulog, Hr. Carls paa Toden, aff Pestilentz med en af sine Piger, Margareta ved Naffn[15]. Gud giffue dennem en glædelig Opstandelse. Och den Tid war paa Toden hen død noget paa det fierde Hundrit.

1585. 19 Sept. giorde erlig og velbiurdige Mand Henrich Brochenhuss sitt andett Brølup med gudfryctig och welbijurdige Jomfru Doritte Julsdatter till Mulen ij Oslo.

L. D.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. ↑ Breviariet er omhyggeligt beskrevet af Chr. Bruun, Aarsberetninger fra det store kongelige Bibliothek, I, S. 268–275. See dog ogsaa R. Nyerup, Historisk-statistisk Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge i ældre og nyere Tider, B. 2. Kbh. 1804. S. 449–451.
  2. ↑ Magazin for Reiseiagttagelser, udgivet af R. Nyerup. Tredie Bind, Kbhvn. 1823. S. 462. Exemplaret havde tilhørt den i Syvaarskrigens Historie bekjendte Christiern Munk, og en anden Eier havde deri indskrevet nogle religiøse Rim, som Klevenfeldt meddeler.
  3. ↑ I Fortiden vare Kirkegaardene inddelte i „Bolker“, saa at enhver Fjerding i Bygden, og inden Fjerdingen enhver Gaard havde sin bestemte Part til Gravsteder. En udførlig Oplysning om denne gamle Bygdeskik findes i G. Milzovii Presbyterolegia Wos-Hardangriana, Hafn. 1679, 4. p. 10, hvor det heder om Kirkegaarden paa Voss: „Considerandum se nobis exhibet coemeterium hujus templi, quod in tot dividitur partes, in quot Parochiam hanc olim diviserunt majores nostri, hoc est octo. Etenim unicuique Octonarium suum proprium certumque in coemeterio suos humandi mortuos assignarunt locum, quem sua lingua Bolk, hoc est, quasi tu dixeris classem seu partem appellarunt, v. g. Dørfvedals Bolken, Guulfjerdings Bolken etc. Octo illis praenominatis adjecerunt nonam, quam Utle Bolken, id est extraneorum classem, vocarunt & peregrinis apud nos defunctis humoque mandandis pie destinarunt.“ Sammenlign N. Nicolaysen, Norske Fornlevninger S. 358.
  4. ↑ At kjende disse Dage kan stundom have sin Betydning for Bestemmelsen af Diplomers Datering. Notitserne hidsættes derfor:
    Aug. 10 (Laurentius Martyr). Hoc die dedicacie ecclesie Sancti Andree in Neess.
    6 Oct. (Die Eskilli Episcopi & Martyris). Hoc die est dedicacie ecclesie Sancti Johannis baptiste in Aafjorden.
  5. ↑ Chr. Bruuns Aarsberetninger, 1, S. 263–268, hvor ogsaa Missalet og de i Kjøbenhavn værende Exemplarer deraf findes beskrevne.
  6. ↑ Her findes bl. A. om en af Stedets Præster følgende: „Her Michel Jonssøn døde 1629 in Martio, der han haffde leffuit hundrede och femten Aar, og er dette isandhed at referere, at ther han lang thidt haffde veret uden tender, da, nogle aar før handt døde, udvoxte der nogle udi hans mundt, spitze lige som smaa Grise tender. Lectori vera narro. Scripsi in curie parochiali Holtaalen 1630 11 Februari ipso die visitationis. P. I. S. S. N. (ɔ: Petrus Jani Schelderup, Superintendens Nidrosiensis).
  7. ↑ Disse 3 Notitser synes at hidrøre fra en ældre Haand.
  8. ↑ Udentvivl den saakaldte Dyste-Tromme, om hvilken fortælles i A. Fayes norske Folkesagn, S. 66.
  9. ↑ Foged paa Thoten, see Norske Magasin, 2, paa flere Steder. Om hans Fader, Knud Pedersen, see H. Rørdam, Kjøbenhavns Universitets Historie, 1, S. 654 fgg. Broderen Morten var Kannik i Hamar; hans interessante Stambog findes i Ny kirkehist. Samll., 3, S. 658.
  10. ↑ Mag. Thorbjørn Olafssøn af Familien Skaktavl, var første evangeliske Sognepræst paa Thoten, hvilken Stilling han ifølge den under hans Billede i Sognets Kirke anbragte Inscription skal have tiltraadt 1537. Hans Dødsaar har ellers været angivet til 1571. Han omtales paa flere Steder i vore historiske Kildeskrifter, saaledes f. Ex. i Samll. t. N. F. Sp. og Hist. 3, S. 336, men maa ikke forvexles med en anden samtidig Mag. Thorbjørn Olafssøn, der var første lutherske Biskop i Throndhjem. Det sidste Spor, som kjendes til Familien Skaktavl, turde være i Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhuus, udg. af J. R. Hübertz, B. 3. (Kbhvn. 1845) S. 345–346, hvor der omtales to gamle Jomfruer, „fødde i Norge af den gamle norske Adel, fædrene Side Schachtaffel“, der levede i Aarhus 1746 i yderst smaa Kaar med en liden Naadepenge af Christian VI.
  11. ↑ Medens Mogens Svale, en Landsdommersøn fra Fyn, der gjennem Forbindelse med Christiern Munk paa Akershus kom til Norge, længe har været bekjendt for sin fremtrædende Deltagelse i Syv- aarskrigen søndenfjelds, skjønt hans Dødsaar hidtil ikke vidstes, har Nils Krabbe været saagodtsom ubekjendt. Det eneste Sted, hvor han, saavidt jeg ved, har været nævnt (H. Strøm, Physisk-økonomisk Beskrivelse over Egers Præstegjeld, Kbhvn. 1784, S. 272), maatte nemlig forekomme saa mistænkeligt, at det ikke syntes at fortjene Tiltro, da Strøm sammesteds gjør Mogens Svale til svensk Anfører. Strøms Ord ere disse: „Anføreren paa de Svenskes Side skal have hedt Mons Svale, og paa de Norskes Side skal en ved Navn Krabbe have ført Krigen, hvoraf det Ordsprog skal være kommen at kalde enhver Støi og Allarm Krabbe-Krigen, som her endnu er brugeligt.“ Vi see altsaa, at der virkelig er nogen Sandhed i Strøms efter Folkesagnet nedskrevne Ord. Om vor Nils Krabbe er den samme, der nævnes to Gange i Absalon Pederssøns Capitelsbog (Norske Magasin, 1, S. 301 og 329), er usikkert, dog er det ikke usandsynligt, at dette er Tilfældet. Ved „Krabbekrigen“ har man almindeligvis alene forstaaet Svenskekrigen under Frederik III og Carl Gustav, men der er Intet iveien for, at ogsaa Syvaarskrigen søndenfjelds kan have været kaldet Krabbekrigen, ligesaavel som den stundom hed Svalekrigen. Dette er saameget rimeligere, som Strøms Bemærkning om, at „Krabbekrig“ paa Ekerkanten bruges for Uroligheder i Almindelighed, fremdeles holder Stik (hvad jeg selv har havt Anledning til at iagttage), hvilket langt lettere lader sig forklare som hidrørende fra den ældre, Egnen selv berørende end fra den senere paa andre Kanter førte Feide. Et Sagn, jeg selv har hørt, om at Svensken i sin Tid skjød paa Vestfossen, maa ogsaa stamme fra Syvaarskrigen, skjønt det nu fortælles med det anachronistiske Tillæg, at han tog Feil af Vestfossen og Kongsberg.
  12. ↑ Svadebo, den gamle Benævnelse paa en af Bygderne i Ringsaker.
  13. ↑ Denne Notits angaar altsaa Pesten paa Thoten.
  14. ↑ Altsaa Enke efter Hr. Baard Rolfssøn, den første lutherske Præst i Stange, som kjendes. Han tilhørte den adelige Slægt Rosensværd eller Hartgenger, hvorfor Enken her kaldes „Hustru“. Rimeligvis var den i Syvaarskrigen bekjendte Rakkestad-Præst, Hr. Østen Baardssøn, hans Søn.
  15. ↑ Hr. Carl Thordssøn Skonk, rimeligvis ligesom flere Præster i de største Sognekald paa denne Tid, navnlig i de oplandske Bygder, af Adel, var Sognepræst paa Thoten fra 1568 (ved Resignation af Mag. Thorbjørn Olafssøn) indtil 1593. Hans Datter Catharina eller Karin blev gift med disse Annalers Forfatter den 29de Octbr. 1574, hvilket sees af en her ikke medtagen Antegnelse. Et Sagn om Hr. Carl læses i mine Bygdesagn, 1, S. 21.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=En_liden_Krønike,_nedskreven_i_et_gammelt_Missale&oldid=202456»