Din arme raad
Gyldendal, (s. 132–133).
DIN ARME RAAD
Hele dit ydre stammer
om dét, som i sindet flammer!
Foran din kjærlighets billed
laller du brudte strofer
af smerte og fryd og savn!
Bestandig, naar længslen luer
gjennem din frie sjæl,
er i den selvsamme stund
dit ydre dens ruin,
et ras af styrtede buer
og sekelherjede søiler,
en levning af et fordums
fantastisk Palatin!
om dét, som i sindet flammer!
Foran din kjærlighets billed
laller du brudte strofer
af smerte og fryd og savn!
Bestandig, naar længslen luer
gjennem din frie sjæl,
er i den selvsamme stund
dit ydre dens ruin,
et ras af styrtede buer
og sekelherjede søiler,
en levning af et fordums
fantastisk Palatin!
Din elskede følger med tiden,
og regner med siste nu ―
hvordan kan hun sé spliden
dypt i dig selv, som du!
og regner med siste nu ―
hvordan kan hun sé spliden
dypt i dig selv, som du!
Hvordan kan hun fornemme
hvor liten og brudt en del
din pande, dit blik, din stemme
blev af din fjerne sjæl?
hvor liten og brudt en del
din pande, dit blik, din stemme
blev af din fjerne sjæl?
Bær dine træk frimodig,
gaa med dem stolt og stum —
la hende trøstig tro, de
rummer dit væsens sum!
gaa med dem stolt og stum —
la hende trøstig tro, de
rummer dit væsens sum!
Lat, som om alt, en kvindes
længtende drøm kan naa,
dèr, i dit favntak findes —
dét er din arme raad!
længtende drøm kan naa,
dèr, i dit favntak findes —
dét er din arme raad!