Digte (Lie)
Fortale.
Skal man blive Noget tilgavns her i Verden, maa
man offre Kaldet sin hele, udelte Kraft. Min Livsstilling har ført det med sig, at jeg i Litteraturen, for hvilken jeg har følt Kald, overhovedet
blot har kunnet give de snare Gjesteroller,
hvoraf atter Følgen er blevet, at min poetiske
Production oftere har været betinget af en udvortes Foranledning, Noget, hvorom denne Digtsamling bærer Vidne, skjønt, som jeg vil haabe,
ikke just til Beviis paa, at de enkelte Digtes Værdi
derved formindskes. Jeg havde ofte tænkt engang at samle og udgive de Digte, som jeg saadan
efterhaanden havde skrevet, og hvoraf mange have været trykte før. Det er denne Tanke, som jeg nu realiserer, idet jeg offrer en Hecatombe af Poëmer til
Luerne, for at de øvrige nogenlunde skulle kunne bestaa sig for Skjønhedsgudens Øje. Der bliver desværre efter denne Offring ikke mange igjen; thi det
var mine tidligste kjæreste Digte, som jeg slog Haanden af. Men maaske finder Læseren endda, at der
er formange. Af lutter Svaghed har jeg aligevel ladet
et Par leve med deres store Feil, saasom de er
bundne til Stemninger, som ere mig kjære.
Forf.
Indhold.
- ↑ Fordi boken kom ut helt på slutten av 1866, valgte forleggeren Jacob Dybwad å sette det påfølgende året på tittelbladet.