Det vilde kor/55
GANGSPILSVISE
En Sang for Bøljan blaa,
en Sang for alle Sejlere i Verden som jeg saa.
Farvel til en og hver!
Nu stunder jeg til Landene alt med den hede Varme
hvor alle galne Piger smaa med nøgne Ben og Arme
er som jeg selver er
saa vennehuld og kær.
Jeg vender mig og drejer mig
og sjunger mig en Sang.
Jeg nikker mig og nejer mig,
og Spillet gaar sin Gang.
Paa Land saa er min Mø
mens jeg idag skal sejle til en saare fremmed Ø.
Jeg alle Farver saa,
de sorte som er krøllade, ja gule samt de røde,
men aldrig saa jeg nogetsteds et Øjenpar saa søde
som dine himmelblaa,
de ganske bittesmaa.
Du elsker mig og ejer mig
og holder mig i Fang.
Da nikker jeg og nejer mig,
og Spillet gaar sin Gang.
Her haver du mit Ord:
med dig saa vil jeg leva og dø paa søden Jord.
Og Gud han vær os nær!
Vi lever alle kortelig en Række Levedage,
men bed din Gud hans Vilje ske, saa vender jeg tilbage,
trods meget stort Besvær
og mangt et ondt Begær.
Du pudser mig og plejer mig
ved Dag og Natten lang.
Jeg nikker mig og nejer mig,
og Spillet gaar sin Gang.
En Sang for Vejr og Bør,
en Sang saa rent hjærtinderlig som ingensinde før.
Op Sejl paa talget Stag!
saa stævner vi til Østerled, ja til Mogulens Rige,
der vinker mig et Elfenben, en ganske dejlig Pige
med lifligt Sindelag
til begges Velbehag.
Jeg ved saa vel jeg grejer mig
i Smil og Bægerklang.
Da nikker jeg og nejer mig,
og Spillet gaar sin Gang.