Det vilde kor/54
ABDULLAHS HAAB
Nu slutter alt Sommerens Liv iaar
og Løvet rødner og gløder.
Det er som om Sorbustræerne staar
i grønne Skogen og bløder.
De staar i Olivenskogen som Saar
som ingen binder og bøder.
Det ringer til Lig i et nær Kapel,
det lyder saa vildt og øde.
Det er som en Røst foruden Appel
at møde til sidste Møde.
Lad ringe saa flittigt! Farvel, Farvel,
imorgen ligger vi døde!
Der venter en Verden bag Verden her
hvor Fabelhaverne suser.
Der venter en Bolig med Rum til hver
som Menneskens Sjæle huser.
Der synger Musik i Kilderne der
og Paradisfugle bruser.
De Hurier staar i Olivenlund
som Liljer i Morgenrøde.
Med Øjne som Stjærner og Smil om Mund
de gaar sin Elsker imøde.
O ringte nu Klokken i næste Stund
for mig som den første Døde!