Det vilde kor/50
Gyldendal, (s. 105–106).
KVANNELEDERSKERNES SANG
Han strejfer om paa Fjældet saa bringehøj og stor
og drikker Lys fra alle Himlens Sole.
Og synger han en Vise om den dejlige Jord
da er det som en knæggende Fole.
Han sætter sig i Baaden og sejler over Sjø,
da gæster han sit Morgenland derude.
Og alle Piger nejer naar han byder Adjø
og graater for den vigende Skude.
Han rider ind i Dalen med Jægerhornmusik
og steder Gut og Ægtemand i Vaande.
Ti ingen Kvinder staar sig for det Brus i hans Blik,
den Duft af alle Blomster i hans Aande.
Han tramper ind i Dansen den varme Sommernat
naar Spillemanden filer sine Strænge.
Og Pigen skønner ikke hvor sødligt det blev fat —
hun fandt sig brat selvanden udi Enge.