Det vilde kor/30
Gyldendal, (s. 64–65).
TORA SYNGER
Gaverne hans de var snare at gæmme,
for han ejed ej Gods paa denne Jord.
Fejlene hans de var lette at glemme,
men aldrig saa glemmer jeg hans Ord.
Dansene hans de var vilde og gale,
mig var han saa lydig og saa tam.
Hælen hans slog Taget i Lensmandens Sale,
og aldrig saa jeg nogen som ham.
Armene hans de var myge at kende
og Øjet hans var blaat som en Sjø.
Viserne sine de sang han uden Ende
lige til den Dag han maatte dø . . . . .
Dagene mine de blir saa saare lange
og Døden saa unaadig og saa sen.
Tankerne mine de er ofte saa mange
— og endda saa har jeg bare en.