Det vilde kor/24
IV
Højsang
Højs. 7, 13
O se ikke paa mig, min Konge,
naar ud du kommer fra Salen.
Jeg brændtes saa sort af Solen,
jeg er dog en Rose i Saron,
jeg er dog en Lilje i Dalen.
Dig ropte jeg efter, min Konge,
og Vægterne hørte mig haabe.
Jerusalems Døtre hjalp mig,
vi fandt dig i Nøddehaven,
jeg slap ej din Kongekaabe.
O se ham, Jerusalems Døtre,
han er som en Hind paa Højen,
han er som en Raa paa Bjærget.
Som Hinden og Raaen den flyver
slig er han imod mig fløjen.
Nu Sangenes Tid er inde
og Vinterens Dage svundne.
Se, Blomster er sete i Landet,
de Duers Røster er hørte
og Druer i Blomst er fundne.
O før mig, min Kærest, til Haven
hvor Blomsterne staar og lugter.
Jeg reder vort Leje med Blomster,
din Kærlighed er vort Dække,
min er som de søde Frugter.
Kom med til min Moders Stue,
jeg elsker dig saa, du Kære.
Jeg sanked Alruner sammen,
der er baade gamle og nye,
til dig skal de alle være.
O kys mig. Din Mund er dejlig,
den er som den røde Lilje.
Jeg kender mig liflig af Elskov,
o før mig til Moders Kammer
og tag mig efter min Vilje.