Det vilde kor/14
Gyldendal, (s. 33–34).
DROT
Min Gang er en Torden, min Næse er krum,
mit Blik er som blinkende Biler.
Jeg hersker i Landet som mægtig Drot,
der skummer en Saltvandssjø mod mit Slot
og Støtter i Stormen smiler.
Gud fri dig, Prinsesse, jeg jager dig frem
fra Havens de skjulteste Stier!
Du flyr under Latter de Trapper op
og kaster dig ned med din Venuskrop
og lukker dit Øje og bier.
Jeg leder dig hen. Du er stor og høj
og skøn som en Gudernes Gave.
Du kender og følger mit Fingerpeg,
du lystrer og aabner din Favn til Leg
— til Leg i din Rosenhave.
Alverden gaar under. Vi leger os bort
mens Tider og Timer de iler.
Det Lys over Himlen er Lynet blot
og Bruset er Sjøen som bryder vort Slot.
Og Støtter i Stormen smiler.