Det vilde kor/06
Gyldendal, (s. 9–10).
VIOLONCEL
Den Ring jeg har paa min Finger
jeg fik en glædelig Stund,
hun løste en Stræng af Flasken
og snodde mig Ringen rund.
Hun hilste Godnat til alle
og rakte mig Skatten frem,
jeg kendte et Stød af Glæde
og jodled paa Vejen hjem.
Jeg ligger om Natten og tænker
paa hele det blinde Spil:
vi sad saa mange rundt Bordet,
men mig gav hun Ringen til.
Hun rakte mig sorgløst Gaven,
et Lune paa maa og faa.
Saa skiltes vi ad for Livet;
hun tænkte ej mere derpaa.
Men ofte naar bedst jeg mener
den hele Historie død,
der farer mig gennem Brystet
et velkendt berusende Stød.
Og Ringen er bleven forliden
og snører min Finger itu —
jeg skatter den mere derfor,
jeg mindes hende endnu.