Det norske Folks Historie/3

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Det norske Folks Historie

fremstillet

af

P. A. Munch.

„Ich werde suchen die Kritik der Geschichte nicht nach dunkeln Gefühlen, sondern forschend, auszuführen, nicht ihre Resultate, welche nur blinde Meinungen stiften, sondern die Untersuchungen selbst in ihrem ganzen Umfange vortragen“ – Niebuhr.

Anden Deel.

Christiania.

Chr. Tønsbergs Forlag.

Trykt af H. J. Sørum.

1855.



Femte Afsnit. Selvstændighedstiden indtil Kirkeforfatningens Organisation og Tronstridighedernes Begyndelse.
1. Magnus’s Vælde. Einar Thambarskelves Indflydelse. Magnus’s Fordringer paa England. 2. Sven Ulfssøn i Danmark. 3. Sven Ulfssøns Oprør. Magnus’s første Felttog til Danmark. Slaget paa Lyrskovshede. 4. Magnus’s Fejde med Sven. Dennes gjentagne Nederlag og Fordrivelse. 5. Begivenheder i Norge. Einars og Sighvats Indflydelse. 6. Harald Sigurdssøn og hans Bedrifter i de sydlige Lande. 7. Haralds Sammenkomst med Magnus og Forbund med Sven Ulfssøn. 8. Harald og Sven angribe Danmark. 9. Magnus og Harald slutte Forlig og dele Kongedømmet. 10. Magnus og Harald paa Oplandene. Misligt Forhold mellem Kongerne. 11. Begivenheder paa Orknøerne. Ragnvald Brusessøns Drab. 12. Magnus’s sidste Tog til Danmark og Død. 13. Harald Sigurdssøn tiltræder Regjeringen som Enekonge i Norge. 14. Sven Ulfssøn Konge i Danmark. Begivenheder i England og Sverige. 15. Indenlandske Forhold. Kong Haralds strenge og kraftige Styrelse. 16. Kirkelige Anliggender. Haralds Forhold til den bremiske Erkestol. Anlægget af Kjøbstaden Oslo, og Oprettelsen af St. Hallvards Helligdom. 17. Haralds Forhold til Skatlandene og Island. 18. Haralds krigerske Forhold til Danmark. 19. Haralds første Krigstog mod Danmark. 20. Einar Thambarskelves Uenighed med Kongen og Fald. 21. Uroligheder formedelst Einars Drab. Finn Arnessøn dæmper dem. 22. Kalf Arnessøns Fald. Finn Arnessøn forlader Harald og bliver Kong Svens Jarl. 23. Halldor Snorressøns Uenighed med Harald. 24. Haralds Tog til Vendland, krigerske Virksomhed i Vesten, og Rejse i Nordiishavet. 25. Haralds Sejr ved Djursaa, og Tvist med Haakon Ivarssøn. Haralds Fare i Limfjorden og heldige Flugt. 26. Haakon Ivarssøn bliver paany uenig med Harald, og modtager Jarlsnavn af Sven. 27. Haralds Uenighed med Oplændingerne. Fredsslutning med Kong Sven. 28. Haralds Fejde med Haakon Jarl og Gauterne. Oplændingerne tugtes. 29. Engelsk-nordmanniske Anliggender. Tostig Godwinessøn hos Kong Harald. 30. Harald Haardraades Tog til England. Hans Nederlag og Fald ved Stanford Bro. 31. Kong Haralds Charakteer. Livet ved hans Hof. 32. Folkets Vilkaar, Skikke og Sæder under Haralds Regjering. 33. Norge deelt mellem Magnus og Olaf Haraldssønner. Krig og Fredsslutning med Danmark. Magnus’s Død. 34. Norges Forhold til Nabo-Rigerne. 35. Kirkelige Forholde. Fast Biskopsstol oprettet i Nidaros. 36. Olafs Bestræbelser for Landets Opkomst. Folkets lykkelige Stilling under hans Regjering. 37. Anseede Mænd og Ætter paa Olafs Tid. 38. Kong Olafs Død. Hans Personlighed og Træk af hans Godmodighed. 39. Mag. Adams Skildring af Forholdene i Norge. 40. Magnus Olafssøn og Haakon Magnussøn Konger i Norge. Magnus’s første Vesterhavstog. 41. Uenighed mellem Magnus og Haakon. Haakons Død. 42. Steigar-Thores Oprør og Fald. 43. Sveinke Steinarssøns Trods. Forhandlinger med ham. 44. Magnus’s Fredsaar. Den islandske Skald Gisl Illugessøn. 45. Magnus’s andet Vesterhavstog. Syderøernes fuldstændige Erobring. 46. Magnus’s Krig i Gautland. Fredsslutning i Gaut-Elven. 47. Skofte Agmundssøns Uenighed med Kongen og Bortrejse fra Landet. 48. Kong Magnus’s sidste Vestertog og Fald. 49. Eystein, Sigurd og Olaf Magnussønner Konger i Norge. Haakon og Magnus Jarler paa Orknøerne. 50. Udrustninger til et Korstog. 51. Ophævelsen af Sven Alsivessøns Paalæg. 52. Kong Sigurds Udrustninger, Afrejse og Ophold i England og Spanien. 53. Sigurd i Apulien. Hertug Roger faar Kongenavn. 54. Sigurds Ophold i Palæstina. Sidons Erobring. 55. Sigurds
Ophold i Constantinopel og Hjemreise. 56. Kong Eysteins Virksomhed. Jemtelands Erhvervelse. Forbindelser mellem Fyrsteætterne i Norden. 57. Eysteins øvrige Indretninger og Bygnings-Arbeider. 58. Kong Sigurds kirkelige Virksomhed. Faste Biskopssæder, Klostre, Tiende. 59. Begivenheder paa Island. Biskopsstol paa Hole. Lovbogen skreven. Sæmund og Are frode. 60. Misligt Forhold mellem Sigurd og Eystein. Søgsmaalet mod Sigurd Ranessøn. Kong Olafs Død. 61. Eysteins og Sigurds Fælles-Regjering. 62. Kong Sigurds Tog til Smaaland. 63. Begivenheder paa Orknøerne. Magnus Jarls Drab. 64. Kale af Agder, ophøjet til Jarl over Orknøerne under Navn af Ragnvald. Magnus Jarl erkjendes for Helgen. 65. Kong Sigurds ulykkelige Sindstilstand. Folkets Overbærenhed med hans Fejltrin. 66. Harald Gille kommer til Norge og erkjendes for Kongens Broder. 67. Kongehelles Forskjønnelse og Opkomst. Kong Sigurds Giftermaal med Cecilie. 68. Uenighed mellem Kongesønnen Magnus og Harald Gille. Kong Sigurds Død. 69. Norges lykkelige Forfatning under Kong Sigurd. Fremmede Forfatteres Vidnesbyrd derom. Byernes Opkomst og Udseende. 70. Magnus Sigurdssøn og Harald Gille tages til Konger. 71. Uroligheder i Danmark. Forbindelser mellem de danske og norske Kongefamilier. 72. Indbyrdes Krig mellem Kongerne. Haralds Nederlag paa Fyrileiv. 73. Harald Gilles Tilbagekomst og Seir over Magnus i Bergen. Magnus afsat, blindet og sat i Kloster. 74. Begivenheder paa Orknøerne. Paal Jarl bortføres, og Ragnvald faar Herredømmet. 75. Begivenheder paa Syderøerne, Island og Grønland. 76. Harald Gilles Giftermaal og Forhold til Danmark og Sverige. 77. Kongehelle plyndret og ødelagt af Venderne. 78. Lendermandsvældet under Harald Gille. Sigurd Slembedjakn. Kongens Drab. 79. Haralds Sønner tages til Konger. Sigurd Slembedjakn tager Magnus blinde ud af Klosteret. 80. Magnus’s Flugt til Erik Emune, og dennes uheldige Tog til Norge. 81. Sigurd Slembedjakns æventyrlige Røvertog. 82. Kong Sigurd forener sig med Kong Inge til fælles Forsvar. Sigurd Slembedjakn og Magnus blindes Nederlag og Død. 83. Norges Ro og Lykke under Formynder-Regjeringen. Eystein Haraldssøn bliver Konge. Mægtige Lendermands-Ætter. 84. Kongerne, deres Charakteer, Udseende, og Familieforhold. 85. Begivenheder i Skatlandene. Harald Maddaddssøn bliver Ragnvalds Medregent paa Orknøerne. Kong Gudrød paa Syderøerne. 86. Ragnvald Jarls Korstog. 87. Agmund Drengs Død. Gregorius Dagssøn erhverver Magten. 88. Uroligheder paa Orknøerne. Erling Haraldssøn bliver Jarl. 89. Kirkelige Forhold. Nye Klostre. Norge faar sin egen Erkebiskop. 90. Stridigheder mellem Kongerne. Sigurds Fald. 91. Eystein overfalder Gregorius, og tilføier Inge Skade. Forliget ved Seløerne. 92. Kong Eysteins Fald. 93. Haakon Sigurdssøn opstilles som Kronprætendent, og faar Kongenavn. Hans første Uheld mod Kong Inge. 94. Fortsat Strid mellem Inge og Haakon. Gregorius’s Fald. 95. Kong Inges Fald. 96. Haakon Sigurdssøns korte Herredømme og Fald. Magnus Erlingssøn bliver Konge i Inges Sted. 97. Sigurd Sigurdssøn (Markusfostre) tagen til Konge i Haakons Sted. Hans Nederlag og Undergang. 98. Forbund mellem Erling og Erkebiskop Eystein. Rigs- og Kirke-Møde i Bergen, hvor det verdslige og geistlige Aristokrati enes om at dele Magten. Magnus Erlingssøns Kroning. 99. Syderøiske og orknøiske Begivenheder. Ragnvald Jarls Fald. 100. Irlands og Østmændenes Undertvingelse ved Englænderne. 101. Begivenheder paa Island. 102. Kultur-Udvikling. De enkelte Personers og Klassers indbyrdes Forhold. Familieret. Egteskab, Arv, Værgemaal. 103. Kongens Indtægter. Forsvarsvæsen. 104. Statsretlige Forhold. Administration. 105. Sukcessionen. Tronprætendenters Berettigelse. 106. Biskopperne og deres verdslige Stilling. Lensfyrsterne. 107. Thingvæsen og Rettergang. 108. Folkets Vilkaar og Næringsveie. 109. Skaldekunst og Literatur. 110. Kultur og Leveviis.



PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.