Det norske Folks Historie/3

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Det norſke Folks Hiſtorie

fremſtillet

af

P. A. Munch.

„Ich werde ſuchen die Kritik der Geſchichte nicht nach dunkeln Gefühlen, ſondern forſchend, auszuführen, nicht ihre Reſultate, welche nur blinde Meinungen ſtiften, ſondern die Unterſuchungen ſelbſt in ihrem ganzen Umfange vortragen“ – Niebuhr.

Anden Deel.

Chriſtiania.

Chr. Tønsbergs Forlag.

Trykt af H. J. Sørum.

1855.



Femte Afſnit. Selvſtændighedstiden indtil Kirkeforfatningens Organiſation og Tronſtridighedernes Begyndelſe.
1. Magnus’s Vælde. Einar Thambarſkelves Indflydelſe. Magnus’s Fordringer paa England. 2. Sven Ulfsſøn i Danmark. 3. Sven Ulfsſøns Oprør. Magnus’s førſte Felttog til Danmark. Slaget paa Lyrſkovshede. 4. Magnus’s Fejde med Sven. Dennes gjentagne Nederlag og Fordrivelſe. 5. Begivenheder i Norge. Einars og Sighvats Indflydelſe. 6. Harald Sigurdsſøn og hans Bedrifter i de ſydlige Lande. 7. Haralds Sammenkomſt med Magnus og Forbund med Sven Ulfsſøn. 8. Harald og Sven angribe Danmark. 9. Magnus og Harald ſlutte Forlig og dele Kongedømmet. 10. Magnus og Harald paa Oplandene. Misligt Forhold mellem Kongerne. 11. Begivenheder paa Orknøerne. Ragnvald Bruſesſøns Drab. 12. Magnus’s ſidſte Tog til Danmark og Død. 13. Harald Sigurdsſøn tiltræder Regjeringen ſom Enekonge i Norge. 14. Sven Ulfsſøn Konge i Danmark. Begivenheder i England og Sverige. 15. Indenlandſke Forhold. Kong Haralds ſtrenge og kraftige Styrelſe. 16. Kirkelige Anliggender. Haralds Forhold til den bremiſke Erkeſtol. Anlægget af Kjøbſtaden Oslo, og Oprettelſen af St. Hallvards Helligdom. 17. Haralds Forhold til Skatlandene og Island. 18. Haralds krigerſke Forhold til Danmark. 19. Haralds førſte Krigstog mod Danmark. 20. Einar Thambarſkelves Uenighed med Kongen og Fald. 21. Uroligheder formedelſt Einars Drab. Finn Arnesſøn dæmper dem. 22. Kalf Arnesſøns Fald. Finn Arnesſøn forlader Harald og bliver Kong Svens Jarl. 23. Halldor Snorresſøns Uenighed med Harald. 24. Haralds Tog til Vendland, krigerſke Virkſomhed i Veſten, og Rejſe i Nordiishavet. 25. Haralds Sejr ved Djursaa, og Tviſt med Haakon Ivarsſøn. Haralds Fare i Limfjorden og heldige Flugt. 26. Haakon Ivarsſøn bliver paany uenig med Harald, og modtager Jarlsnavn af Sven. 27. Haralds Uenighed med Oplændingerne. Fredsſlutning med Kong Sven. 28. Haralds Fejde med Haakon Jarl og Gauterne. Oplændingerne tugtes. 29. Engelſk-nordmanniſke Anliggender. Toſtig Godwinesſøn hos Kong Harald. 30. Harald Haardraades Tog til England. Hans Nederlag og Fald ved Stanford Bro. 31. Kong Haralds Charakteer. Livet ved hans Hof. 32. Folkets Vilkaar, Skikke og Sæder under Haralds Regjering. 33. Norge deelt mellem Magnus og Olaf Haraldsſønner. Krig og Fredsſlutning med Danmark. Magnus’s Død. 34. Norges Forhold til Nabo-Rigerne. 35. Kirkelige Forholde. Faſt Biſkopsſtol oprettet i Nidaros. 36. Olafs Beſtræbelſer for Landets Opkomſt. Folkets lykkelige Stilling under hans Regjering. 37. Anſeede Mænd og Ætter paa Olafs Tid. 38. Kong Olafs Død. Hans Perſonlighed og Træk af hans Godmodighed. 39. Mag. Adams Skildring af Forholdene i Norge. 40. Magnus Olafsſøn og Haakon Magnusſøn Konger i Norge. Magnus’s førſte Veſterhavstog. 41. Uenighed mellem Magnus og Haakon. Haakons Død. 42. Steigar-Thores Oprør og Fald. 43. Sveinke Steinarsſøns Trods. Forhandlinger med ham. 44. Magnus’s Fredsaar. Den islandſke Skald Giſl Illugesſøn. 45. Magnus’s andet Veſterhavstog. Syderøernes fuldſtændige Erobring. 46. Magnus’s Krig i Gautland. Fredsſlutning i Gaut-Elven. 47. Skofte Agmundsſøns Uenighed med Kongen og Bortrejſe fra Landet. 48. Kong Magnus’s ſidſte Veſtertog og Fald. 49. Eyſtein, Sigurd og Olaf Magnusſønner Konger i Norge. Haakon og Magnus Jarler paa Orknøerne. 50. Udruſtninger til et Korstog. 51. Ophævelſen af Sven Alſivesſøns Paalæg. 52. Kong Sigurds Udruſtninger, Afrejſe og Ophold i England og Spanien. 53. Sigurd i Apulien. Hertug Roger faar Kongenavn. 54. Sigurds Ophold i Palæſtina. Sidons Erobring. 55. Sigurds
Ophold i Conſtantinopel og Hjemreiſe. 56. Kong Eyſteins Virkſomhed. Jemtelands Erhvervelſe. Forbindelſer mellem Fyrſteætterne i Norden. 57. Eyſteins øvrige Indretninger og Bygnings-Arbeider. 58. Kong Sigurds kirkelige Virkſomhed. Faſte Biſkopsſæder, Kloſtre, Tiende. 59. Begivenheder paa Island. Biſkopsſtol paa Hole. Lovbogen ſkreven. Sæmund og Are frode. 60. Misligt Forhold mellem Sigurd og Eyſtein. Søgsmaalet mod Sigurd Ranesſøn. Kong Olafs Død. 61. Eyſteins og Sigurds Fælles-Regjering. 62. Kong Sigurds Tog til Smaaland. 63. Begivenheder paa Orknøerne. Magnus Jarls Drab. 64. Kale af Agder, ophøjet til Jarl over Orknøerne under Navn af Ragnvald. Magnus Jarl erkjendes for Helgen. 65. Kong Sigurds ulykkelige Sindstilſtand. Folkets Overbærenhed med hans Fejltrin. 66. Harald Gille kommer til Norge og erkjendes for Kongens Broder. 67. Kongehelles Forſkjønnelſe og Opkomſt. Kong Sigurds Giftermaal med Cecilie. 68. Uenighed mellem Kongeſønnen Magnus og Harald Gille. Kong Sigurds Død. 69. Norges lykkelige Forfatning under Kong Sigurd. Fremmede Forfatteres Vidnesbyrd derom. Byernes Opkomſt og Udſeende. 70. Magnus Sigurdsſøn og Harald Gille tages til Konger. 71. Uroligheder i Danmark. Forbindelſer mellem de danſke og norſke Kongefamilier. 72. Indbyrdes Krig mellem Kongerne. Haralds Nederlag paa Fyrileiv. 73. Harald Gilles Tilbagekomſt og Seir over Magnus i Bergen. Magnus afſat, blindet og ſat i Kloſter. 74. Begivenheder paa Orknøerne. Paal Jarl bortføres, og Ragnvald faar Herredømmet. 75. Begivenheder paa Syderøerne, Island og Grønland. 76. Harald Gilles Giftermaal og Forhold til Danmark og Sverige. 77. Kongehelle plyndret og ødelagt af Venderne. 78. Lendermandsvældet under Harald Gille. Sigurd Slembedjakn. Kongens Drab. 79. Haralds Sønner tages til Konger. Sigurd Slembedjakn tager Magnus blinde ud af Kloſteret. 80. Magnus’s Flugt til Erik Emune, og dennes uheldige Tog til Norge. 81. Sigurd Slembedjakns æventyrlige Røvertog. 82. Kong Sigurd forener ſig med Kong Inge til fælles Forſvar. Sigurd Slembedjakn og Magnus blindes Nederlag og Død. 83. Norges Ro og Lykke under Formynder-Regjeringen. Eyſtein Haraldsſøn bliver Konge. Mægtige Lendermands-Ætter. 84. Kongerne, deres Charakteer, Udſeende, og Familieforhold. 85. Begivenheder i Skatlandene. Harald Maddaddsſøn bliver Ragnvalds Medregent paa Orknøerne. Kong Gudrød paa Syderøerne. 86. Ragnvald Jarls Korstog. 87. Agmund Drengs Død. Gregorius Dagsſøn erhverver Magten. 88. Uroligheder paa Orknøerne. Erling Haraldsſøn bliver Jarl. 89. Kirkelige Forhold. Nye Kloſtre. Norge faar ſin egen Erkebiſkop. 90. Stridigheder mellem Kongerne. Sigurds Fald. 91. Eyſtein overfalder Gregorius, og tilføier Inge Skade. Forliget ved Seløerne. 92. Kong Eyſteins Fald. 93. Haakon Sigurdsſøn opſtilles ſom Kronprætendent, og faar Kongenavn. Hans førſte Uheld mod Kong Inge. 94. Fortſat Strid mellem Inge og Haakon. Gregorius’s Fald. 95. Kong Inges Fald. 96. Haakon Sigurdsſøns korte Herredømme og Fald. Magnus Erlingsſøn bliver Konge i Inges Sted. 97. Sigurd Sigurdsſøn (Markusfoſtre) tagen til Konge i Haakons Sted. Hans Nederlag og Undergang. 98. Forbund mellem Erling og Erkebiſkop Eyſtein. Rigs- og Kirke-Møde i Bergen, hvor det verdslige og geiſtlige Ariſtokrati enes om at dele Magten. Magnus Erlingsſøns Kroning. 99. Syderøiſke og orknøiſke Begivenheder. Ragnvald Jarls Fald. 100. Irlands og Øſtmændenes Undertvingelſe ved Englænderne. 101. Begivenheder paa Island. 102. Kultur-Udvikling. De enkelte Perſoners og Klaſsers indbyrdes Forhold. Familieret. Egteſkab, Arv, Værgemaal. 103. Kongens Indtægter. Forſvarsvæſen. 104. Statsretlige Forhold. Adminiſtration. 105. Sukcesſionen. Tronprætendenters Berettigelſe. 106. Biſkopperne og deres verdslige Stilling. Lensfyrſterne. 107. Thingvæſen og Rettergang. 108. Folkets Vilkaar og Næringsveie. 109. Skaldekunſt og Literatur. 110. Kultur og Leveviis.



PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.