Den velstaaendes Tenestgjentæ
Norske Viser og Stev i Folkesproget, utgitt av P. A. Munch, P. T. Mallings Forlagshandel, (s. 63–65).
20. Den velstaaendes Tenestgjentæ
paa Eiker.
(I Eger Sogns Dialekt, af H. Allum).
De’rnte gret for rektig Kjær’st aa faa, Di,
Kan jeg sjøl te’ han jeg likær gaa, Di?
Sku’ en ente like
Mej, saa opklæd Pike;
Ærli’ Gjente er jeg au’ inno, si!
Kan jeg sjøl te’ han jeg likær gaa, Di?
Sku’ en ente like
Mej, saa opklæd Pike;
Ærli’ Gjente er jeg au’ inno, si!
Pokkern ta’ den Jø’rn Hoen ifjor, Di!
Jaggu tænker jeg de, han holt Ord, Di!
Han ifraa mej rente
Te’ ei a’en Gjente;
Men jeg er au like smal iaar, si.
Jaggu tænker jeg de, han holt Ord, Di!
Han ifraa mej rente
Te’ ei a’en Gjente;
Men jeg er au like smal iaar, si.
Anne tok imot en færdi’ gla’, Di.
Skam faa henner! de var ente bra, Di,
Han flau’ ofte til mej,
For ha’ Hvilnæt me’ mej.
For i Nær han tænkte mei aa ha, si.
Skam faa henner! de var ente bra, Di,
Han flau’ ofte til mej,
For ha’ Hvilnæt me’ mej.
For i Nær han tænkte mei aa ha, si.
De var au best aa b’gjynde sjøl og fri, Di,
Saa de kunne ei Forandring bli, Di;
Te’ en Mann jeg trænger,
For jeg vi’nte længer
Gaa og tene bort mi beste Ti’, si.
Saa de kunne ei Forandring bli, Di;
Te’ en Mann jeg trænger,
For jeg vi’nte længer
Gaa og tene bort mi beste Ti’, si.
Peer han seer me’ ut saa kaut og rar, Di,
Lel jeg no te’ overs for ’en har, Di;
Ja jeg vi’nte si’ no’,
Kan vel bi’æ enno;
Jon er heller ingen voxin Kar, Di.
Lel jeg no te’ overs for ’en har, Di;
Ja jeg vi’nte si’ no’,
Kan vel bi’æ enno;
Jon er heller ingen voxin Kar, Di.
Gu’kveld Jens! jeg kommer no te’ dej Gut!
Tru’ det saale’s kunne skikke sej, Gut.
At jeg kunne faa dej;
Ja du glaner paa mej’,
Jeg kan træle trut og er’nte lei’, Gut.
Tru’ det saale’s kunne skikke sej, Gut.
At jeg kunne faa dej;
Ja du glaner paa mej’,
Jeg kan træle trut og er’nte lei’, Gut.
Jeg er’nte my’i over tredve Aar, Gut!
Han er a teent, som slik ei Gjente faar, Gut.
Lønnæ har jeg lagt op,
Og no har jeg sagt op,
For no vi’ jeg være for me’ sjøl, Gut.
Han er a teent, som slik ei Gjente faar, Gut.
Lønnæ har jeg lagt op,
Og no har jeg sagt op,
For no vi’ jeg være for me’ sjøl, Gut.
Naa da Jens! haa si’er du te’, godt, Far!
Ifjor jeg kunne au’ en a’en faa’t, Kar.
Jeg kan kara, spinne,
Væve, sy og binne,
Ofte har jeg søtti’ seint og traat, Far.
Ifjor jeg kunne au’ en a’en faa’t, Kar.
Jeg kan kara, spinne,
Væve, sy og binne,
Ofte har jeg søtti’ seint og traat, Far.
No Dragkjistæ mi’ er maalæ’ rau’, Gut,
Ja du veit de’ vel, jeg er’nte snau’, Gut!
Kjolær a’ Skotsværken,
Lære’s-Bruresærken.
Ligger neri Kistæ færdig au, Gut!
Ja du veit de’ vel, jeg er’nte snau’, Gut!
Kjolær a’ Skotsværken,
Lære’s-Bruresærken.
Ligger neri Kistæ færdig au, Gut!
Stri’ebonken og let Læret med, Gut,
Har jeg værkæ’ sjøl og laga’ te’, Gut.
To Par Laken nye,
Ja i’ Fillerye,[1]
Og i’ Dynevar, som du sku’ see, Gut!
Har jeg værkæ’ sjøl og laga’ te’, Gut.
To Par Laken nye,
Ja i’ Fillerye,[1]
Og i’ Dynevar, som du sku’ see, Gut!
Bi’ no lit, da Jens! haar gaar’u hen, Gut?
Borte blei’n, no da! Nei se den, Di!
Har di no seet værre?
Put! her er a flere,
Og di kommer snart te mej igjen, Di.
Borte blei’n, no da! Nei se den, Di!
Har di no seet værre?
Put! her er a flere,
Og di kommer snart te mej igjen, Di.
- ↑ Fillerye, Sengeteppe, sammenvævet af Lapper.