De norske Kongers Regjeringsaars Beregning

Christian C. A. Lange

De norske Kongers Regjeringsaars Beregning

Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur, Anden Aargang, 1848 (s. 417–437).

De norske Kongers Regjeringsaars Beregning.

En chronologisk Undersøgelse

af Chr. Lange.

---

Resultaterne af denne lille Undersøgelse ere egentlig bestemte til med nogle andre chronologiske og kalendariske Hjælpemidler at meddeles som Indledning til 1ste Samling af Diplomatarium Norvegicum, som Hr. Unger og jeg udgive. Men da det er af Vigtighed at sætte dem, der hertil maatte have Anledning, istand til at berigtige de af mig maaske her begaaede Feil eller fuldstændiggjøre Resultaterne har jeg ikke taget i Betænkning foreløbigt at offentliggjøre disse faa Blade i dette Tidsskrift, hvis fleste Læsere neppe ville have Anledning til at lære dem at kjende fra Diplomatariet. Forøvrigt grunde mange af de her leverede Data sig paa foregaaende Undersøgelser af Hr. Prof. Keyser.

---

Til de særegne Vanskeligheder som Dateringen af vore Oldbreve frembyder, hører som oftest Afgjørelsen af det rette Aar, hvori Brevet er udstedt. De ældste norske Breve, som Fædrenes Vanrøgt, Ildsvaade eller andre Uheld have levnet og, ere fra Begyndelsen af det 13de Aarhundrede og de mangle i Almindelighed Angivelse af Tid og Sted^[1]. Senere blev Datering sædvanlig, men i Almindelighed benyttedes ikke Christi Aar, men Kongens Rigsaar. Det er saaledes nødvendigt at undersøge og saavidt muligt nøiagtig bestemme ikke blot Aaret, men ogsaa Dagen, fra hvilken enhver af vore Konger regnede deres Aar. Mangelen af nøiagtig Kundskab herom har bragt mange Feil ind i vor Historie.

Da Norge fra Magnus Lagabøters Lovstiftning af var et Arverige med en fast og anerkjendt Arvegangslov, kunde det synes, som om Eftermanden simpelt hen maatte have regnet sin Tiltrædelse til Riget fra Formandens Dødsdag, saaledes som Tilfældet nu er. Men saaledes var det ikke. Kongens ældste ægtefødte Søn var vel Rigets lovlige Arving, men han kunde ikke øve nogen Regjerings-Myndighed, førend han var høitidelig tagen til Konge af Folket. Hirdskraaens 5te Kapitel^[2] um konungs tekiu viser dette tydeligt. Thronfølgeren (konungs-efni, Kongeæmnet, som han betegnende kaldes,) skulde stævne Thing ved Faderens Død; han skulde der tage Plads nedenfor Høisædet paa Trinene, indtil han af en af Landets meest agtede Mænd var givet Kongenavn, og derefter af de tilstedeværende lærde og læge Stormænd hævet op i Høisædet. Derpaa først svore Høvdingerne ham Troskabsed som Landets rette Herre. Heraf følger, at det hverken var fra Formandens Dødsdag eller fra Kongens Kroningsdag, men „fra den Dag, da han ved en høitidelig Anerkjendelse fra Folkets Side modtog Kongenavnet,“ at den norske Konges Regjeringstiltrædelse regnedes^[3]. Der maatte saaledes idetmindste hengaae nogen Tid efter Formandens Død, inden Thing kunde blive holdt^[4]; man finder og et kortere eller længere Tidsrum mellem Kongens Død og Eftermandens Rigsaars Begyndelse. Hvis Hyldingsdagen var optegnet, vilde Bestemmelsen af Regjeringstiltrædelsen være meget simpel, men man har paa enkelte Undtagelser nær ingen Kundskab herom. Man seer kun af det anførte Kapitel i Hirdskraa, at der til hiint Folkemøde skulde vælges en Søndag eller anseelig Festdag,^[5] hvilket altid afgiver en god Veiledning ved Valget mellem forskjellige Dage, naar man kun tilnærmelsesviis kan fastsætte den rette, og dette maa da i Almindelighed skee ved Sammenligning af forskjellige Dateringer, hvori baade Christi og Kongens Aar nævnes, eller hvis Aar ad anden Vei med Sikkerhed kan bestemmes.

Vi skulle da søge at udfinde de norske Kongers Hyldingsdag, fra hvilken de efter det Ovenanførte regnede deres Aar fra Midten af 13de til Midten af 15de Aarhundrede, eller for det Tidsrum, da Bestemmelsen deraf er af Vigtighed for Oldbrevenes Datering.

Kong Haakon Haakonssøn daterede i Almindelighed ikke sine Breve, og benyttede aldrig sin Regjeringstiltrædelse som Udgangspunkt. Maaskee er en saadan Dateringsmaade først kommen i Brug efter hans Død^[6]. Om hans Dødsaar har der, som bekjendt, været Tvivl, da nogle have antaget 1262, Andre 1263, men Alle fulgt hans Sagas Angivelse af Dagen, nemlig Natten mellem Løverdag og Søndag efter Luciemesse, d. e. mellem 15 og 16 December^[7]. Dette passer kun paa 1263, medens Luciemesse (13 Decbr.) i 1262 var en Onsdag. Ligesaa berettes der, at Kongens Lig „Askeonsdag, som var 5 Marts,“ fra Orkenø førtes til Norge, og dette passer alene paa 1264, da Askeonsdag i 1263 bliver den 14 Marts. Men strax efter beretter den samme Saga, at Kongen blev begraven 3 Dage efter Mariemesse i Fasten (d. e. 22 Marts) i Aaret 1263^[8]. En af disse Angivelser maa følgelig være urigtig, og at det er den sidstanførte, som maaskee kun er en Læse- eller Skrivfeil, bevises af den centrale Solformørkelse, som omtales i Sagaens Kap. 319, og som efter Sammenhængen indtraf mellem 29 Juli og 9 August under Kongens Ophold paa Orkenøerne. Denne Solformørkelse indtraf nemlig 5 Aug. 1263^[9]. Kong Haakons Dødsdag 16 Decbr. 1263 er saaledes utvivlsom.

Sønnen Magnus Haakonssøn, kaldet Lagabøter, var allerede i Faderens Live givet Kongenavn og bleven kronet, men da han alene under dennes Fravær paa hans sidste Søtog styrede Riget, kunde han ikke regne sin Regjeringstiltrædelse fra Hyldingsdagen, men først fra den Dag, da han overtog Rigsstyrelsen i eget Navn. Dette synes ikke at kunne have skeet, førend Faderens uventede Død blev ham bekjendt, som det synes noget ud i Fasten 1264, og man har derfor nærmest holdt sig til Faderens Begravelsesdag 22 Marts (Saml. t. Norges Hist. II. 129—130). Men to utvivlsomme Dateringer fra Kong Magnus’s Tid vise, at han har regnet sit Aar fra en Dag før 22 Marts 1264, ja før Faderens Død kunde være spurgt i Norge. I Hirdskraaens Kap. 36 findes Dateringen: Paalsmesse om Vinteren (25 Januar) efter Christi Fødsel (burð) 1273, i Kong Magnus 10de Regjeringsaar, og hans Bylov for Bergen er udstedt Vincentii Dag (22de Januar) 1276 efter Chr. Byrd, i Magnus 13de Aar.^[10] Begge disse Dateringer, der findes i alle gamle Lovcodices, bevise, at han har regnet sit Aar fra en Dag før 25de og 22de Januar 1264 efter den julianske Kalender og 2 Breve fra Septbr. 1277 vise,^[11] at den regnedes efter 22de Septbr. 1263. Mellem disse Yderpunkter maa da Dagen falde, og da Faderen før sidstnævnte Tid var dragen til Orkenøerne, kan Sønnens Aar ikke være regnet fra den Dag, han paa Faderens Vegne overtog Rigsstyrelsen. Vi have da kun Dødsdagen 16 December tilbage, og maa slutte, at Magnus, der forlængst var tagen til Konge, efter Faderens Død derfor valgte hans Dødsdag som sin Regjeringstiltrædelsesdag. Kong Magnus døde efter Samtidens eenstemmige Vidnesbyrd i Bergen 9 Mai 1280. Man faaer altsaa følgende Reduktions-Tabel for hans Regjering. Kong Magnus Haakonssøns (Lagabøters)

1ste	Aar	fra	16 Decbr.	1263	til	16 Decbr.	1264.
2	—	–	—	1264	–	—	1265.
3	—	–	—	1265	–	—	1266.
4	—	–	—	1266	–	—	1267.
5	—	–	—	1267	–	—	1268.
6	—	–	—	1268	–	—	1269.
7	—	–	—	1269	–	—	1270.
8	—	–	—	1270	–	—	1271.
9	—	–	—	1271	–	—	1272.
10	—	–	—	1272	–	—	1273.
11	—	–	—	1273	–	—	1274.
12	—	–	—	1274	–	—	1275.
13	—	–	—	1275	–	—	1276.
14	—	–	—	1276	–	—	1277.
15	—	–	—	1277	–	—	1278.
16	—	–	—	1278	–	—	1279.
17	—	–	—	1279	til hans Død 9 Mai		1280.

Sønnerne Erik og Haakon fulgte Faderen i Regjeringen, den første som Konge, den anden som Hertug: Titler de alt i Magnus’s Levetid havde baaret. Da Kong Erik Magnussøn allerede var tagen til Konge, har han regnet sin Regjerings-Tiltrædelse fra 10 Mai, Dagen efter Faderens Død, hvorfra og Broderen har regnet sit Hertugdømmes Aar, og Kong Eriks Kroning i Bergen (Svitunsmesse 2 Juli) har intet dermed at gjøre. Dipl. Norv. I. No. 80, udstedt af Hertug Haakon, er nemlig dateret: efter Chr. Byrd 1292, Mandag for Halvardsmesse (d. e. 12te Mai) vort Hertugdømmes 13de Aar, hvilket viser, at det er regnet fra en Dag før 12te Mai, ligesom Kong Eriks Brev til Kong Edvard af England (Analecta 164), hvori han melder Faderens nys indtrufne Død (altsaa fra 1280), er udstedt 16 Kal. Junii (17 Mai) anno regni primo, hvilket godtgjør, at ogsaa han regnede fra en Dag i første Halvdeel af Mai og før sin Kroning. Angaaende Kong Erik Magnussøns Dødsdag i 1299 har der længe været Tvivl. Suhm (Danm. Hist. XI. 354—355) opregner de fleste afvigende Efterretninger. Hamsfort og Hvitfeld ansætte hans Død til 8de Mai, Clausen i Udgaven af Snorre til 11 Juni; medens samtlige ældre og norske Vidnesbyrd angive en Dag i Juli Maaned, nogle 10de Juli, andre 13de Juli som Dødsdag.^[12] Førstnævnte Dag har Arne Biskops Saga Cap. 80 „andaðist Eirikr K. Magnusson VI Idus Julii,“ hvilket ordret gjentages i Laurentii Saga Cap. 12, og et Brev fra Bisp Arne af Juni 1308^[13]: „andaðist E. k. i Björgvin tvæim náttom eftir Seljuvöku anno 1299.“ 13de Juli anføres som Dødsdagen i 2 Nekrologier og i 2 Breve af 12te April 1306 og 20de September 1324^[14], med Udtrykket Mandag efter Seljuvaka d. e. i 1299 den 13de Juli. Da som bekjendt Chronologien i Sagaerne, og det især i Laurentii Saga, oftere er upaalidelig, og det vel er muligt, at Bartholins Afskriver af Bisp Arnes Brev fra 1308 kan have læst tvæim for fimm^[15] náttom, saaledes som det staaer aftrykt i Hist. eccles. Isl. I. 401, eller Udtrykket tvæim náttom kun er en tankeløs Oversættelse af det Latinske feria secunda d. e. Mandagen,^[16] er Uovereensstemmelsen i de norske Kilder ikke saa stor som den synes, og 13 Juli bliver, efter hvad man hidtil veed, i alle Tilfælde Kong Eriks rimeligste Dødsdag. Tabellen for hans og Broderens Fællesregjering bliver da følgende:

Erik og Haakon Magnussønner.
1ste	Aar	fra	10 Mai	1280	til	10 Mai	1281.
2	—	—	—	1281	—	—	—	1282.
3	—	—	—	1282	—	—	—	1283.
4	—	—	—	1283	—	—	—	1284.
5	—	—	—	1284	—	—	—	1285.
6	—	—	—	1285	—	—	—	1286.
7	—	—	—	1286	—	—	—	1287.
8	—	—	—	1287	—	—	—	1288.
9	—	—	—	1288	—	—	—	1289.
10	—	—	—	1289	—	—	—	1290.
11	—	—	—	1290	—	—	—	1291.
12	—	—	—	1291	—	—	—	1292.
13	—	—	—	1292	—	—	—	1293.
14	—	—	—	1293	—	—	—	1294.
15	—	—	—	1294	—	—	—	1295.
16	—	—	—	1295	—	—	—	1296.
17	—	—	—	1296	—	—	—	1297.
18	—	—	—	1297	—	—	—	1298.
20	—	—	—	1299	—	13 Juli	1299.

Broderen Haakon V Magnussøn den Ældre, der fulgte Erik i Regjeringen, regnede ikke sit Aar fra Formandens Dødsdag, men fra en Dag omtrent midt i August derefter. Arne Magnussøn angiver vel, at hans første Regjeringsaar begynder den 1ste November 1299, men Urigtigheden heraf vil det følgende vise. Formodentlig er han bleven forledet til at antage denne Dag, fordi Kong Haakon paa denne kronedes, eftersom Arne (Saml. II. 130) har feilagtigen opstillet som en almindelig Regel, at de norske Kongers Rigsaar regnedes fra Kroningsdagen. Tidspunktet, hvorfra denne Konge regnede sine Aar, lader sig derimod næsten paa Dagen fastsætte af følgende Diplomer. Et Brev fra ham til Kong Edvard II i England er dateret: Bergen, V. Idus Augusti (9 August) anno decimo septimo^[17], og angaaer norske og engelske Kjøbmænds gjensidige Klager, hvorom Kong Edvard oftere for havde skrevet. Denne Konges Regjering begynder med 8de Juli 1307, og da Brevvexlingen hører til sammes 10de Aar, 1316, kunde Kong Haakon i Aaret 1315 ikke skrevet det ovennævnte Brev; følgelig falder Kongens Aar efter 9de August. En Retterbod^[18] af Kong Haakon er dateret: Bergen, to Nætter efter Lafrantsvoke i hans Riges 15de Aar. Dipl. Norv. No. 143 viser, at Kongen 31 Aug. 1314 var i Oslo, saa han neppe to Uger forud kan have været i Bergen. Man maa da henføre Retterboden til 1313, 12 Aug., og faaer da efter al Rimelighed Festdagen Laurentiimesse 10 August som hans Regjerings Tiltrædelsesdag. Haakon døde 8 Mai 1319. Man kan saaledes regne:

Haakon Magnussøn den Ældres
1ste	Aar	fra	10 Aug.	1299	til	10 August	1300.
2	—	—	—	1300	—	—	1301.
3	—	—	—	1301	—	—	1302.
4	—	—	—	1302	—	—	1303.
6	—	—	—	1304	—	—	1305.
7	—	—	—	1305	—	—	1306
8	—	—	—	1306	—	—	1307.
9	—	—	—	1307	—	—	1308.
10	—	—	—	1308	—	—	1309.
11	—	—	—	1309	—	—	1310.
12	—	—	—	1310	—	—	1311.
13	—	—	—	1311	—	—	1312.
14	—	—	—	1312	—	—	1313.
15	—	—	—	1313	—	—	1314
16	—	—	—	1314	—	—	1315.
17	—	—	—	1315	—	—	1316.
18	—	—	—	1316	—	—	1317.
19	—	—	—	1317	—	—	1318.
20	—	—	—	1318	—	8 Mai	1319.

Magnus Erikssøn fulgte Morfaderen paa Norges Throne, og blev tillige Sveriges Konge. Da man i Norge igjennem 55 Aar daterede efter hans Regjerings Tiltrædelse, og der er bevaret et overordentligt stort Antal Breve netop fra hans Tidsalder, er den nøiagtigst mulige Bestemmelse af Dagen af stor Vigtighed. Arne Magnussøn sætter den efter Begyndelsen af Juli og før September 1319, men, skjønt dette er rigtigt, forslaar det ikke for mangfoldige Breves Datering, og Dagen kan bestemmes meget nøiagtigere. Et Drabsprov (Dipl. Norv. I. Nr. 341) er udstedt paa Bartholomæimesse Aften (23 August) i Magnus’s 35te Aar angaaende et Drab, begaaet Tirsdag efter Mikalsmesse i samme Kongens Aar. Da Drabet maa have gaaet forud for Provet derom, hører altsaa 23 Aug. til det følgende Aar efter Christus; altsaa regnes her Kongens Aar efter 23 August. Dipl. Norv. I. Nr. 307 er dateret Løverdagen syv Nætter før Mariæmesse øvre, d. e. 1ste Septbr. Men da 1ste Septbr. i 1347 er en Løverdag, i 1346 derimod en Fredag, er det klart, at Kongens Aars Begyndelse falder før 1ste September. Mellem 23de August og 1ste Septbr. har man ingen anden anseet Helgendag end Bartholomæimessen 24de August, og at denne er den rette Dag for Beregningen, bestyrkes fremdeles af et af Kongen i hans eget Overvær i Tønsberg udstedt Brev, (Dipl. Arn. Mag. fasc. 52. Nr. 1. b.), dateret Søndagen efter Bartholomæi i hans 17de Rigs-Aar. Det maa nemlig være af 1335, da Kongen i August og Septbr. Maaneder d. A. var i Tønsberg, medens han paa samme Tid 1336 uden Tvivl var i Sverige^[19]. Følgelig falder efter dette Brev Kongens Aar endog før 27de August, og i saa Tilfælde er den 24de Aug. utvivlsomt den rette Dag. Man tør da regne

Magnus Erikssøns
1ste	Aar	fra	24 Aug.	1319	til	24 Aug.	1320.
2	—	–	—	1320	–	—	1321.
3	—	–	—	1321	–	—	1322.
4	—	–	—	1322	–	—	1323.
5	—	–	—	1323	–	—	1324.
6	—	–	—	1324	–	—	1325.
7	—	–	—	1325	–	—	1326.
8	—	–	—	1326	–	—	1327.
9	—	–	—	1327	–	—	1328.
10	—	–	—	1328	–	—	1329.
11	—	–	—	1329	–	—	1330.
12	—	–	—	1330	–	—	1331.
13	—	–	—	1331	–	—	1332.
14	—	–	—	1332	–	—	1333.
15	—	–	—	1333	–	—	1334.
16	—	–	—	1334	–	—	1335.
17	—	–	—	1335	–	—	1336.
18	—	–	—	1336	–	—	1337.
19	—	–	—	1337	–	—	1338.
20	—	–	—	1338	–	—	1339.
21	—	–	—	1339	–	—	1340.
22	—	–	—	1340	–	—	1341.
23	—	–	—	1341	–	—	1342.
25	—	–	—	1343	–	—	1344.
26	—	–	—	1344	–	—	1345.
27	—	–	—	1345	–	—	1346.
28	—	–	—	1346	–	—	1347.
29	—	–	—	1347	–	—	1348.
30	—	–	—	1348	–	—	1349.
31	—	–	—	1349	–	—	1350.
32	—	–	—	1350	–	—	1351.
33	—	–	—	1351	–	—	1352.
34	—	–	—	1352	–	—	1353.
35	—	–	—	1353	–	—	1354.
36	—	–	—	1354	–	—	1355.
37	—	–	—	1355	–	—	1356.
38	—	–	—	1356	–	—	1357.
39	—	–	—	1357	–	—	1358.
40	—	–	—	1358	–	—	1359.
41	—	–	—	1359	–	—	1360.
42	—	–	—	1360	–	—	1361.
43	—	–	—	1361	–	—	1362.
44	—	–	—	1362	–	—	1363.
45	—	–	—	1363	–	—	1364.
46	—	–	—	1364	–	—	1365.
47	—	–	—	1365	–	—	1366.
48	—	–	—	1366	–	—	1367.
49	—	–	—	1367	–	—	1368.
50	—	–	—	1368	–	—	1369.
51	—	–	—	1369	–	—	1370.
52	—	–	—	1370	–	—	1371.
53	—	–	—	1371	–	—	1372.
54	—	–	—	1372	–	—	1373.
55	—	–	—	1373	–	—	1374.
56	—	–	—	1374	–	1 Decbr.	1374.

Kong Magnus druknede paa Bømlfjorden 1ste December 1374, og vedblev lige til sin Død at udføre enkelte Regjeringshandlinger, uagtet Sønnen i næsten 20 Aar havde været Rigets egentlige Konge.

Med Hensyn til Sønnens Kong Haakon VI. Magnussøns Breves Datering er ikke alene Dagen men endogsaa Aaret tvivlsomt. Den 15de August 1343 gaves den unge Haakon Kongenavn paa Varberg Slot,^[20] og 17 Juli 1344 samtykkede Norges Almue heri^[21]; i Aaret 1350 skal efter Torfæi Vidnesbyrd Riget i Sverige være overdraget til Erik og i Norge til Haakon, hvilket imidlertid tiltrænger Bestyrkelse. Desuagtet regnes hans Aar ikke fra disse Begivenheder. Den usædvanligste, vistnok aldeles urigtige Datering fra 1345, findes i et Diplom i Sandeherred, der er udstedt 8de Dag Jul (1 Januar) i Kong Magnus’s 35te Aar og Kong Hakons 8de Aar. Efter dette skulde Haakons Aar regnes fra 1345—1346. Samme Datering paaviser Munthe (Saml. t. N. Hist. IV. 590) i et Brev, udstedt Søndag før hvitasunna (Pindsedag) i Kong Magnus 27de og Junker Haakons hans Søns 1ste Aar, d. e. 28 Mai 1346. Hos Suhm (XIII. 842—845) findes to Retterbøder, udstedte i Stockholm af begge Konger Magnus og Haakon i Fasten, Magnus’s 43de og Haakons 6te Aar. Herefter skulde altsaa den Sidstes Aar regnes fra 1356. Men dette er uden Tvivl en i Lovbøgerne ikke usædvanlig Feilskrivning af sex for syv; thi at Haakon den Yngres Aar er blevet regnet fra 1355, vise flere paalidelige Originalbreve. Maaske er han paa den Tid erklæret myndig, og da tagen til Konge. Vigtigst er hans eget Brev angaaende Stilstanden med de tydske Søstæder, dateret i Bjorlanda Kirke ved Bahus anno 1369 feria qvarta proxima ante nativitatem Mariæ (5 Sept.), anno regni Norvegiæ decimo quinto^[22]. Dette Brev viser baade, at hans Regjerings-Aar i Norge begynder 1355, og paa en Dag før 5 September. Det samme Aar udkommer, og Dagene rykkes nærmere ved et Brev i den Arnamagn. Samling fasc. 55. No. 7 a, udstedt i Oslo Søndag efter Bartholomæi Dag anno domini 1376; „var þat á eino are ok tutugta rikis Hákonar N. kgs.“ Søndag efter Barthol. anf. Aar er 26 Aug. og før denne Dag regnedes altsaa hans Aar^[23]. Prof. Keyser har optegnet, at det regnedes efter 8 Aug., og dette stemmer med Arne Magnussøns med fuld Sikkerhed fremsatte Ytring, at Haakons Regjeringsaar begynder „omtrent med August Maaned“^[24]; men uagtet fornyet Gjennemgaaen af den Tids Diplomer, har det ikke hidtil været muligt at finde de Data, hvorpaa disse Opgaver støtte sig, som der desuagtet er al Grund til at stole paa. Kong Haakon VItes Aar maa da regnes fra en Dag mellem 8 og 26 August, altsaa rimeligst assumptio Mariæ (15 August) eller Bartholomæusmesse (24 August).

Denne Konges Dødsdag er ubekjendt, og kan endnu kun tilnærmelsesviis bestemmes. Den er forøvrigt ikke uden Vigtighed ved enkelte Breves Datering, idet man vedblev paa forskjellig Maade at datere fra Kong Haakons Regjerings-Aar længe efter hans Død, formodentlig fordi Sønnen, den umyndige Olaf, først et heelt Aar derefter tiltraadte Regjeringen. Annaler, Krøniker og Diplomer samstemme i, at han døde i Aaret 1380, og andre Beretninger stadfæste Visby-Annalernes Notits, at det skede i Oslo. Derimod har man ingen ældre Hjemmel end Huitfelds for, at Dødsdagen var den 1 Mai, hvilket imidlertid Torfæus, Suhm og senere Forfattere have fulgt. Men Munthe har beviist, at han endnu levede den 10 Juni 1380, da han fra Tønsberghuus lod et Landsvistbrev udstede „os sjálfum hjáverandum^[25].“ Derimod var han død formodentlig en rum Tid før Oktober Maaned, da et i Øyemark (i Borgesyssel) udstedt Brev (i Rigsarkivet) er dateret i Ugen næstefter Mikkelsmesse (29 Septbr.) „á fyrstu áre fráfalz Hákonar son Magnusar konungs“, et Udtryk, der ifølge hvad nedenfor oplyses om Kong Olafs Regjerings Begyndelse, tydeligt betegner Aaret 1380. Tvivlsommere er det derimod, om det er rigtigt at henføre et paa Fidje (paa Søndhordland) „á Lafransvoku dag (10 August) áreno eftir fráfall Hákonar N. S. konungs“^[26] udstedt Brev til dette Aar, da “Aaret efter hans Frafald“ snarere henpeger paa 1381, og 10 August 1381 kunde Sønnens Regjeringstiltrædelse i Throndhjem 13 Dage før neppe være bekjendt paa Søndhordland. At man endog længe efter Kongens Død har vedblevet at datere efter hans Aar, sees af flere Diplomer. Et er saaledes dateret 21 Decbr. i hans 26de Aar (1380, Dipl. Norv. I. No. 466), et andet fra Holtaalen Nordenfjelds (i Rigsarkivet) Mandag efter Petersvaka (29 Juni) i 26de Aar ɔ: 1 Juli 1381, altsaa kun 4 Uger før Sønnens Regjeringsaars Begyndelse, og efter al Rimelighed et heelt Aar, eller dog lidet mindre, efter Kongens vitterlige Død. — Efter Ovenanførte regnes

Haakon VI Magnussøn den Yngres
1ste	Aar	fra	Aug. før 26de	1355	til	samme Dag	1356.
2	—	—	—	1356	—	—	1357.
3	—	—	—	1357	—	—	1358.
4	—	—	—	1358	—	—	1359.
5	—	—	—	1359	—	—	1360.
6	—	—	—	1360	—	—	1361.
7	—	—	—	1361	—	—	1362.
8	—	—	—	1362	—	—	1363.
9	—	—	—	1363	—	—	1364.
10	—	—	—	1364	—	—	1365.
12	—	—	—	1366	—	—	1467.
13	—	—	—	1367	—	—	1368.
14	—	—	—	1368	—	—	1369.
15	—	—	—	1369	—	—	1370.
16	—	—	—	1370	—	—	1371.
17	—	—	—	1371	—	—	1372.
18	—	—	—	1372	—	—	1373.
19	—	—	—	1373	—	—	1374.
20	—	—	—	1374	—	—	1375.
21	—	—	—	1375	—	—	1376.
22	—	—	—	1376	—	—	1377.
23	—	—	—	1377	—	—	1378.
24	—	—	—	1378	—	—	1379.
25	—	—	—	1379	—	—	1380.
26	—	—	—	1380	—	—	1381.

Olaf, Haakons og Margaretas eneste Søn, var ved Faderens Død umyndig og siden 1375 Konge i Danmark. Hans Regjeringsaar er hidtil paa Suhms vaklende Ord (Danm. Hist. XIV. 94. 129) almindeligviis regnet fra 1380, men dette er ikke rigtigt. Kong Olafs Privilegier for Jæmterne, udstedte „i Trondeyme ... a Olafs vokn dag then förra (29 Juli) er ver urdom til konungs teknir a fyrsta are rikis vaars Noregs^[27]“, betegne aldeles bestemt netop selve 29 Juli, Olafsdagen, som hans Regjerings Tiltrædelsesdag, og Spørgsmaalet bliver kun, om det er fra 1380 eller 1381. Aaret 1380 synes i og for sig usandsynligt efter det ovenfor Oplyste om Haakons sildigere Dødsdag, især da Sønnen paa den Tid var i Danmark, saa han vanskelig saa snart kunde komme til Throndhjem. Der haves og bestemte Vidnesbyrd derimod. Dipl. Norv. I. No. 493 er dateret „Tirsdag i Fastens Begyndelse 1385 i Kong Olafs 4de Aar“, hvilket henviser til 1381 som Udgangsaaret. Dipl. Arn. Magn. facs. 37 No. 9, indeholdende en Lagmandsdom fra Ryfylke, er udstedt Fredag før Barnabæ Dag (11 Juni) i Olafs 7de Regjeringsaar „ok á fyrsta áre rikis minnar fru drotning Margreta rikis-stjornar i Norige“. Da nu Margaretas 1ste Aar umuligt kan begynde før efter Olafs Død (3 Aug. 1387), maa Juni i 1ste Aar blive 1388, der atter som Olafs 7de Aar, regnet fra 29 Juli, henviser til 1381 som Udgangsaar. Brevet er forøvrigt mærkeligt derved, at dets Datering synes at antyde den anseelige Lagmands Ivar Sveinssøns paa Eidsa Mistro til Beretningen om Kongens Død. — Mod Antagelsen af 1381 som det rette Aar kan anføres Kong Olafs Retterbod for Island, som skal være dateret^[28]: Tønsberg Onsdag efter Bartholomæi (24 Aug.) „1384 á þridia áre rikis vars Noregs“. Men denne Datering er i ethvert Tilfælde urigtig^[29], udentvivl feillæst eller feilskrevet; thi fra 1382 i August kan efter de ovenanførte Breve og Sagens Natur Olafs Aar ikke regnes, og Dipl. Norv. I. No. 491 viser, at han netop ved Bartholom ritider 1384 var i Tønsberg. Denne Retterbod maa derfor dateres á fjórda áre Ólafs kgs. En lignende modsigende Datering har Dipl. Norv. I. No. 479, nemlig crastino Laurentii (11 Aug.) 1383 i Kong Olaf 2det Aar (istedetfor 3die). Man skulde fristes til at antage, at den Vane, hvori man gjennem flere Menneskealdre var kommen, at beregne Kongernes Aar fra Midten eller Slutningen af August Maaned, var bleven saa indgroet, at man betragtede dette Tidspunkt som en staaende Regel og forglemte, at Olafs Aar regnedes fra 29 Juli. — Kong Olaf døde 3 August 1387, og hans Regjeringsaar maa altsaa beregnes saaledes:

Kong Olaf Haakonssøns
1ste	Aar	fra	29 Juli	1381	til	29 Juli	1382.
2	—	–	—	1382	–	—	1383.
3	—	–	—	1383	–	—	1384
4	—	–	—	1384	–	—	1385.
5	—	–	—	1385	–	—	1386.
6	—	–	—	1386	–	—	1387.
7	—	–	—	1387	–	? —	1388.

Moderen Margareta fulgte sin barnløse Søn i Regjeringen. De faa Breve, som regne fra hendes Regjerings-Tiltrædelse (de fleste Breve mellem 1387 og 1389 ere nemlig daterede fra Christi Fødsel, maaske just fordi der var Uvished om Tiden, hvorfra man ellers skulde regne), gjøre det sandsynligt, at hun har regnet sit Aar fra hendes Valg (Hylding) i Oslo 2 Februar 1388; i alle Fald før 16 Febr. s. A. Vi faa da:

Dronning Margaretas
1ste	Aar	fra	Februar	1388	til	Februar	1389.
2	—	–	—	1389	–	Septbr.	1389,

da Erik af Pommern, hendes Søsterdattersøn, tiltraadte Regjeringen i Norge. Der har været Tvivl saavel om Aaret som Dagen, hvorfra hans Regjering i Norge regnes; men at 1389 er det rette Aar, er ved foregaaende Undersøgelser bragt paa det Rene^[30]. Dagen lader sig med temmelig Sikkerhed henføre til Midten af September ved Hjælp af følgende Dateringer. Et Brev i Deichmanns Bibliothek i Christiania er udstedt „á Mariumesso aftan siðare“ i Eriks 35te Aar, anno domini 1424; følgelig regnedes hans Aar efter 7 Septbr. Munthe (anf. St. S. 589) anfører et Brev, udstedt Mandag før Mikkelsmesse 1391 i Eriks 3die Aar, som altsaa regnedes fra en Dag før 25 Septbr., hvilket til Overflod stadfæstes af to efter Indholden omtrent samtidige Breve i Deichmanns Samling, hvoraf det ene er udstedt Løverdag før Mikkelsmesse (25 Septbr.) i Eriks 34te Aar, og det andet Torsdag for Vinternat 1422. Hvis hans Aar ikke regnedes før hiin Løverdag, vilde der ligge næsten et Aar mellem disse Breve, hvilket efter Indholden ikke er rimeligt. Mellem 7 og 25 September indfalde 3 Festdage, Mariæ Fødsel (8de), Korsmesse om Høsten (14de) og Mathæusmesse (21de), af hvilke den første var meest, den sidste mindst anseet. Paa Grund heraf har jeg hidtil^[31] antaget 8 Septbr. for den rette Dag, men et for Rigsarkivet nylig erhvervet, i Aarstallet defekt Diplom (Dipl. Norv. I. No. 556) vækker Formodning om, at Eriks Aar er regnet efter 8 Septbr. Det er dateret Løverdag efter Mariemesse siðare, og handler om en Gave, som aftaltes paa Mariemesse fyrre (15 August) næstfør, og Brevet er udstedt i samme Kong Eriks Aar, som Gaven fandt Sted. Af Aaret er alene det første Bogstav s tilovers, men da Erik tituleres „Junker“, maa det være udstedt før han blev kronet eller myndig, altsaa henføres til hans sjette eller syvende Aar, d. e. 1394 eller 1395; Dagen bliver da 11 eller 12 Septbr., og efter en af disse Dage regnes altsaa hans Aar. Da Mathæi Dag ikke synes at have været i stor Anseelse, medens Korsmessen i flere Henseender var en vigtig Mærkedag, bliver det rimeligst at antage denne, den 14 Septbr., for Dagen, medens det for Tiden kun er vist, at den falder mellem 11 og 25 September. Forøvrigt forekomme dog enkelte Dateringer, som antyde en anden Udgangstid, f. Ex. en Vidisse i Dipl. Arn. Magn. fasc. 70 No. 25, hvori Eriks Aar enten er regnet fra 1390 eller fra en Dag efter 28 Oktbr. 1389, og hiint Aar have Langebek og Werlauff virkelig fulgt, men Munthe har tilfulde godtgjort, at 1389 før Udgangen af Septbr. ligefuldt maa være det rette.

Man vedblev i Norge at datere Breve efter Kong Eriks Aar, længe efterat han var flyttet til Gotland, afsat i Danmark og Eftermanden valgt og antaget baade der og i Sverige. Nedenstaaende Tabel viser baade Beregningen af hans Aar og hvorlænge den benyttedes af Nordmændene.

Kong Erik af Pommerns
1ste	Aar	fra	14 (?) Sept.	1389	til	14 (?) Sept.	1390.
2	—	–	—	1390	–	—	1391.
3	—	–	—	1391	–	—	1392.
4	—	–	—	1392	–	—	1393.
5	—	–	—	1393	–	—	1394.
6	—	–	—	1394	–	—	1395.
7	—	–	—	1395	–	—	1396.
8	—	–	—	1396	–	—	1397.
9	—	–	—	1397	–	—	1398.
10	—	–	—	1398	–	—	1399.
11	—	–	—	1399	–	—	1400.
12	—	–	—	1400	–	—	1401.
13	—	–	—	1401	–	—	1402.
14	—	–	—	1402	–	—	1403.
15	—	–	—	1403	–	—	1404.
16	—	–	—	1404	–	—	1405.
17	—	–	—	1405	–	—	1406.
18	—	–	—	1406	–	—	1407.
19	—	–	—	1407	–	—	1408.
20	—	–	—	1408	–	—	1409.
21	—	–	—	1409	–	—	1410.
22	—	–	—	1410	–	—	1411.
23	—	–	—	1411	–	—	1412.
24	—	–	—	1412	–	—	1413.
25	—	–	—	1413	–	—	1414.
26	—	–	—	1414	–	—	1415.
27	—	–	—	1415	–	—	1416.
28	—	–	—	1416	–	—	1417.
29	—	–	—	1417	–	—	1418.
30	—	–	—	1418	–	—	1419.
31	—	–	—	1419	–	—	1420.
32	—	–	—	1420	–	—	1421.
33	—	–	—	1421	–	—	1422.
34	—	–	—	1422	–	—	1423.
33	—	–	—	1424	–	—	1425.
37	—	–	—	1425	–	—	1426.
38	—	–	—	1426	–	—	1427.
39	—	–	—	1427	–	—	1428.
40	—	–	—	1428	–	—	1429.
41	—	–	—	1429	–	—	1430.
42	—	–	—	1430	–	—	1431.
43	—	–	—	1431	–	—	1432.
44	—	–	—	1432	–	—	1433.
45	—	–	—	1433	–	—	1434.
46	—	–	—	1434	–	—	1435.
47	—	–	—	1435	–	—	1436.
48	—	–	—	1436	–	—	1437.
49	—	–	—	1437	–	—	1438.
50	—	–	—	1438	–	—	1439.
51	—	–	—	1439	–	—	1440.
52	—	–	—	1440	–	—	1441.
53	—	–	—	1441	—	uvis Tid	1442.

Kong Christoffer blev valgt til Norges Konge 1 Juni 1442 (Jahns Unionshist. 522), og det er rimeligt, at hans norske Regjering netop er regnet fra denne Dag. At den regnes fra Aaret 1442, sees af mange Breve, hvori baade Christi og Kongens Aar nævnes (f. Ex. Værnebrev for Stavanger Kapittel, dateret 8 Juli 1442 i Christoffers 1ste Aar), og at det er regnet fra en Dag før 8 Juni, sees af en i Oslo 21 Oktbr. 1446 udstedt Vidisse af et Drabsforhør, optaget i Kinservik Onsdag efter Hvitasunna (Pindse) i Christoffers 5te Aar, samt Landsvistbrevet i samme Anledning, dat. Oslo, Løverdag før Vinternat (d. e. 10 Oktbr.) ligeledes i 5te Aar. Hvis nemlig Kongens Aar regnedes fra en Dag før Pindsen (5 Juni, Onsdag derefter 8de), vilde 8 Juni i hans 5te Aar blive 1447, men dette strider mod Vidissens Datering. (Orig. i danske Geheimearkiv.) Han døde 6 Januar 1448. Følgelig regnes

Kong Christoffer af Bajerns
1ste	Aar	fra	1 Juni	1442	til	1 Juni	1443.
2	—	–	—	1443	–	—	1444.
3	—	–	—	1444	–	—	1445.
4	—	–	—	1445	–	—	1446.
5	—	–	—	1446	–	—	1447.
6	—	–	—	1447	–	6 Jan.	1448.

Noget Brev, dateret fra Kong Karl Knutssøns Rigsaar, har jeg ikke forefundet, men der kan ikke opstaa Tvivl om dets Beregning, da hans Herredom i Norge kun varede fra Novbr. 1449 til 3 Juni 1450, da han ved aabent Brev fra Arboga^[32] erklærede „at forlade al den Deel og Rettighed, han havde til Norges Rige“, og formelig stadfæstede de svenske Fuldmægtiges „Opladelse“ af Riget til Kong Christiern.

Datering fra Christiern den Førstes norske Regjeringstiltrædelse er yderst sjelden; men han har uden Tvivl regnet sit Aar fra sin Kroning i Nidaros 29 Juli 1450; idetmindste kan det ikke regnes fra hans forste Valg 3 Juni 1449 eller hans norske Haandfæstning af 3 Juli f. A.; thi hans Værnbrev for de tydske Skomagere i Bergen er dateret Bergen crastino nativ. Mariæ (d. e. 9 Septbr.) 1450 „anno regni nostri Norvegiæ primo“^[33]. Som Følge heraf regnes altsaa Christiern Is norske Aar fra en Dag i 1450 før 9 Septbr., og saaledes efter al Rimelighed fra hans Kroningsdag 29 Juli d. A., og et af Kantsleren Ivar Vikingssøn Allehelgens Aften i Kong Christierns 5te Aar udstedt Brev maa dateres 1 Novbr. 1454. Denne Dateringsmaade bruges forøvrigt for Kongens senere Aar saagodtsom aldrig, neppe ved anden Anledning end i Landsvistbreve, hvori de gamle Former i det Hele længst vedligeholdt sig, endog ind i Christian den 3dies og Frederik den 2dens Tid. Man finder saaledes et Landsvistbrev udstedt først i Novbr. i Kong Christierns 24de norske Aar o: 1473, et andet dateret Onsdag før nativ. Mariæ i hans 25de Aar, som efter det Ovenanførte rimeligst bliver 1474, og et 3die fra Torsdag efter Mikkelsdag i hans 27de Aar (1476), alle beroende i danske Geheimearkiv. Da denne Dateringsmaade kun undtagelsesviis bruges, har jeg ei anseet det fornødent at give nogen Tabel for Reduktion af Christiern den Førstes Regjeringsaar.

En saadan behøves neppe heller for Kong Hans’s Regjeringstid, skjønt denne Dateringsmaade endnu enkelte Gange forekommer, ligeledes kun i Drabssager. Under 18 Oktbr. 1505, som kaldes Kong Hans’s 22de Rigsaar, gav Kantsleren Jon Paalssøn Bjørn Sæmundssøn i Sillegjord Landsvist til næste Paaske, og paalagde Sysselmanden at optage Forhør over Drabet og indmelde dette^[34]. 5 Marts 1506 „á annat ok tyttugta are rikis ydars“ indberetter Gisle Steenssøn, Foged i Skiens Syssel paa Christiern Bagges Vegne, de nærmere Omstændigheder ved Drabet, som han fremdeles erklærer begaaet i Kongens 22de Aar^[35]. At baade Kantsler og Sysselmand skulde have feilet i Bestemmelsen af Kongens Aar er lidet rimeligt, og disse to Brede synes derfor at vise, at Kong Hans’s norske Aar hverken er regnet fra hans Valg i Halmstad 1 Februar 1483 eller hans Kroning i Nidaros 20 Juli s. A., men fra en Dag efter 5 Marts, før 18 Oktbr. 1484. Men i denne Tid var Kongen neppe, endog kun for et kort Besøg, i Norge^[36], end mindre er der Spor til nogen mærkelig Begivenhed, Hylding eller deslige, hvorfra Regjerings-Tiltrædelsen kunde regnes. Andre Drabsbreve er ligeledes daterede efter Kongens Aar, men uden at Christi Aar omtales, og deres rette Datering bliver altsaa for Tiden tvivlsom.

---

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.

1. F. Ex. Dipl. Norv. I. Nr. 3. 51, No. 8 har derimod Festdagen, men betegner Aaret (1225) efter en da indtruffen mærkelig Begivenhed, Kong Haakons Giftermaal med Margareta Skulesdatter.
2. Norges gamle Love II. 395, 396.
3. Keyser i dette Tidsskrift I. 114—115.
4. At dette Thing skulde holdes paa noget bestemt Sted, f. Ex. paa Bratøren i Throndhjem, bestemmes derimod ingensteds, og Kongerne hyldedes paa forskjellige Steder.
5. Hellzt skyldi þetta vera at hátiðis dægi eða á drottens dægi, ef eigi banna einarhverjar nauðsynjar. Norg. gl. L. II. 395.
6. Hans Privilegier for Lybeck af 6 Oktbr. 1250 antyder dette; de ere daterede „cronationis nostræ anno quarto“ (Thorkelin Dipl. II. 37. Codex Lubecensis I. 147).
7. Saga Hák. Hákonss. cap. 330.
8. Sammest. Cap 331.
9. L’art de vérifier les dates I. 350. Jfr. F. Magnusen i Annaler for Nord. Oldkyndighed 1846. S. 327.
10. Norges gamle Love II. 288 og 428.
11. Thorkel. Dipl. II. 78. 80.
12. Suhm har desuden, efter Afskrift af et Diplom fra Stockholm, Alle Sjæles Dag (2 Novbr.), men det er uden Tvivl kun en Læsefeil for den udenfor Norge mindre bekjendte Festdag: sanctorum in Seljo (Seljumannamessa) 8 Juli, saa at hint Diplom vist i det væsentlige stemmer med de norske Kilder. Ligesaa feiler han, naar han sammesteds henfører et Brev, udstedt Thorsdag „først paa Sommeren,“ til 23 Juni; thi Sommeren regnedes i Norge fra 14de April eller sumardagr, ligesom Vinteren fra 11de Oktober eller vetrnott.
13. Trykt hos Suhm XI. 904 og i Grønl. hist. Mindesm. II. 96—98.
14. Script. Rer. Dan. II. 512 VI. 560. Barthol. IV. 80.
15. Undtagelsesviis bruges u for v som Talbogstavet 5. Kunde man antage, at dette her har været Tilfældet, er altsaa 2 (ii) Nætter kun er let forklarlig Læsefeil for 5 (u).
16. Norsk Literaturtidende. S. 37.
17. Rymer Foedera &c. vol. II. p. I. (London 1818) pag. 294.
18. Papir-Cod. No. 102. 4to i den Arn. Magn Saml.
19. 12 Aug. 1336 i Stockholm, Sartorius II. 347, 18 Aug. i Upsala. ibid. 8 Septbr. i Stockholm, Dipl. Norv. I. No. 241.
20. Saml. t. Norg. Hist. V. 575 ff.
21. Dipl. Norveg. I. No. 290.
22. Sartorius Ursprung d. Hansa. II. 672. 673.
23. Dipl. Norv. I. No. 394 og 433 vise ligeledes, at 1355 er det rette Aar. Endnu bør et Brev med begge Kongers Datering anføres, som stadfæster dette, nemlig deres Gavebrev til Hr. Otto Rømer af 29 Septbr. i Magnus’s 43de og Haakons 7de Aar, hvilke begge blive 1361. Dipl. Arn. Magn. fasc. 2 No. 16 a. Jfr Saml. t. Norg. Hist IV. 589 ff.
24. Saml. t. Norg. Hist. II. 136.
25. Diplomet tilhører Sognepræst Wolff. Jfr. Saml. til Norg. Hist. III. 613—614. Naar Munthe her (S. 614, Lin. 13) har læst et Fragment angaaende Kong Haakons Død, som om der stod „Pingst“ ɔ: Pindsedag, da er dette feilagtigt. Der staaer nemlig “finzt“ ɔ: findes, og har altsaa intet med Dødsdagen at gjøre, Pindsedag hed og stedse paa Norsk hvitasunna, og den tydske Form Pindse (Pfingsten) er yngre.
26. Codex Munkal. ed. Munch. S. 59.
27. Saml. t. Norg. Hist. I. 37—39.
28. Ifølge Grønlands historiske Mindesm. III. 124—127. Suhm XIV. 533—535, begge efter en nyere Kopibog i tydske Kancelli i Kbhvn.
29. Langebek har og, efter hvad der hos Suhm anf. St. oplyses, vaklet mellem Aarene 1383 og 1385; men da 1383 sidst i Aug. ei heller kan blive Olafs 3die Aar, som ender med 28 Juli næstfør, og da Kongen, ifølge Script. R. D. VI 174, i August 1385 var paa Hjortholm i Sjæland, og saaledes umuligt paa samme Tid kunde være tilstede i Tønsberg, bliver 1384 det eneste mulige Aar.
30. Jfr. Werlauff i Nye Danske Magazin VI. 211 og Munthe i Saml. t. Norges Hist. IV. 588 ff. Norsk Tidsskrift I. 256.
31. Dipl. Norv. I. S. 376. Norsk Tidsskrift I. S. 256.
32. Originalen findes i danske Geheimearkiv, og derunder hænger Kong Karls store Segl, firdelt med de svenske 3 Kroner i 1ste og 4de, Norges Løve i 2det og 3die Felt, samt med Karls Familievaaben (en Baad) som Hjerteskjold.
33. Orig. p. Perg. i Lybeks Arkiv.
34. Løs Afskrift af C. Deichmann.
35. Dipl. i norske Vidensk. Selsk. Samling.
36. I Januar 14841 var han i Flensborg og paa Gottorp, i Febr. i Andvordskov og Kjøbenhavn, April i Skaane, Mai og Juni i Nyborg, Juli, August og Oktober i Kjøbenhavn.