De østerlandske Folk/07
7. Dejokes. Kyaxares. Skythernes Indfald.
Mederne havde i lang Tid staaet under Assyriens Herredømme; men det var dem, som »allerførst begyndte at falde fra Assyrerne, og under sin Frihedskamp opførte de sig som tapre Mænd, afrystede Træleaaget og blev frie.« Efterat de havde revet sig løs, herskede der en Tid »megen Selvraadighed« i Landet. »Vold og Røveri tog mere og mere Overhaand«, eftersom der ingen Styrer var[1]. Da var der en klog Mand ved Navn Dejokes, som havde forstaaet at gjøre sig saa agtet i sin Hjembygd, at hans Medborgere af sig selv tog ham til Dommer i sine Trætter. Da flere og flere strømmede til ham ogsaa fra Rigets fjernere Dele, negtede han tilslut at tage sig af deres Sager, da han derved forsømte sine egne Forretninger. Efter Forslag af Dejokes’ Venner tog Mederne ham derfor til Konge. Dette skede omkring Aaret 700 f. Kr. Dejokes byggede Landets Hovedstad Ekbatana, der laa paa en Høide og var omgivet af syv Ringmure, den ene lavere end den anden, saa at Tinderne paa den ene altid ragede opover den Mur, der laa udenfor. Tinderne paa den forreste Mur var hvide, paa den anden sorte; de følgende var purpurrøde, blaa, lyserøde, forsølvede og endelig paa den inderste forgyldte. Indenfor den syvende Ringmur opførtes Kongens Palads og Skatkammer[2]. De persiske Konger benyttede senere den sterke Borg i Ekbatana til Opbevaringssted for sine Skatte og Brevskaber (Esra 6, 2), ligesom ogsaa Alexander den store af Makedonien i sin Tid bragte sammen i Ekbatana alle de Kostbarheder, han havde fundet i Persiens øvrige Hovedstæder.
Under Dejokes’ Sønnesøn Kyaxares (633—593) brød vilde Rytterskarer fra Nord ind i Landet. Det var Skytherne, der kom fra Sletterne ved Volga og Don og tog Veien mellem det kaspiske Hav og Kaukasus. Efter Sagnet beherskede de Medien i 28 Aar (633—605) og herjede alle Vestasiens Lande lige til Ægyptens Grænser, hvor Psammetik skal have kjøbt sig Fred med Guld. Skythernes frygtelige Herjinger, der ganske lignede Hunnernes i den romerske Keisertids sidste Dage, findes bedst skildrede af Profeterne Jeremia (5, 15—17; 6, 3) og Ezekiel (38, 1—16). Indbyggerne fandt kun Beskyttelse bag Stædernes faste Mure. Ved et Forræderi blev endelig den skythiske Konge med sine fornemste Mænd dræbt under et Gjestebud, hvorpaa Folket reiste sig i Masse og myrdede forfode de høvdingløse Barbarer, som derpaa i vild Flugt søgte tilbage til sin Hjemstavns Egne.
Af Fangerne beholdt Kyaxares nogle i sin Tjeneste og tog dem til Lærere i Ridning og Bueskydning for de fornemme Mederes Sønner. Engang havde de været uheldige paa Jagten og intet faaet, hvorfor Kongen lod dem straffe. Forbitrede herover dræbte de en af sine mediske Lærlinge, lod ham tilberede paa samme Vis, som de pleiede at tilberede Vildt, og satte ham paa Kongens Bord; derpaa tog de Flugten til Lydernes Konge Alyattes. Da denne paa Opfordring ikke vilde udlevere Forbryderne, opstod der en langvarig Krig mellem Lyderne og Mederne. Da Krigen havde raset i fem Aar, hændte det under et Slag, at »Dagen blev brat forvandlet til Nat« (610). Over dette Tegn paa Gudernes Vrede blev de stridende Parter saa forskrækkede, at de sluttede Fred. Det blev bestemt, at Floden Halys skulde danne Grænsen mellem Rigerne, og Alyattes’ Datter blev gift med Kyaxares’ Søn Astyages. Den nævnte Solformørkelse skal være bleven forudsagt af Thales fra Miletos, en af Grækernes saakaldte »syv vise«.
Da Skytherne endelig efter mange Besværligheder naaede sit Fædreland, fandt de alt forandret. Deres Træler havde gjort sig til Herrer i deres Hjem og egtet deres Kvinder. En ny Slegt var opstaaet, som nu gik i Kamp mod de hjemvendende. Da Skytherne ingen Vei kunde komme med dem med Vaaben ihænde, besluttede de at lade Spyd og Bue fare og tog hver sin forsvarlige Hestesvøbe, hvormed de gik løs paa sine Modstandere. I Erindringen om sin Træleherkomst glemte da disse at kjæmpe og tog tilbens det forteste de kunde, hvorpaa Skytherne igjen tog sine Eiendomme i Besiddelse. Saaledes lød Sagnet[3].
- ↑ Herodot omtaler Tilstanden i Medien dengang paa en Maade, der har en merkelig Lighed med Slutningsordene i Dommernes Bog: »I de Dage var der ingen Konge i Israel; enhver gjorde, hvad der var Ret i hans Øine.«
- ↑ Om Ekbatanas store og svære Mure og Taarne tales der ogsaa i Judiths Bog (1, 1—4).
- ↑ At skythiske Horder virkelig har gjort et saadant Herjingstog nedigjennem Vestasiens Lande, er sikkert nok; men Fortællingerne om denne Begivenhed er opblandede med mange eventyrlige Beretninger.