De østerlandske Folk/04
4. Sagnet om Dido og Karthagos Anlæg.
Om Karthagos Anlæg har vi følgende Beretning, der dog hører til Sagnenes Kreds:
Omkring Aaret 900 f. Kr. regjerede der i den mægtige phønikiske Handelsstad Tyros en Konge ved Navn Mutton. Ved sin Død efterlod han sit Rige og sine Eiendomme til sine to umyndige Børn Pygmalion og Elissa eller, som hun ogsaa kaldes, Dido. Disse skulde regjere i Fællesskab, og Dido skulde egte sin Onkel Sicharbaal, der var Yppersteprest. Denne blev senere myrdet af Pygmalion, som vilde bemægtige sig hans store Rigdomme; men disse havde den dræbte nedgravet. Han skal imidlertid have vist sig i Drømme for sin efterladte Hustru, betegnet hende Stedet, hvor Skattene var at finde, og paalagt hende at udvandre. Med sin Mands Rigdomme og ledsaget af en stor Del af de fornemste Mænd, som hadede Tyrannen, indskibede hun sig og landede paa Afrikas Kyst i Nærheden af den tyriske Koloni Utika. Af Landets Konge Hiarbas kjøbte hun et saa stort Stykke Land, som hun kunde omslutte med en Oksehud. Denne skar hun i tynde Strimler[1] og omsluttede dermed et stort Stykke Land, hvor hun anlagde en Borg og derpaa den senere saa rige og berømte By Karthago. Om Didos Endeligt gives der forskjellige Beretninger[2] og deriblandt, at hun selv besteg Baalet for at undgaa at gifte sig med Kong Hiarbas.