Hopp til innhold

De østerlandske Folk/03

Fra Wikikilden

3. Psammetik. Neko og hans Foretagender.


En af Ægyptens senere Konger var Psammetik (670—616 f. Kr.); han delte i Førstningen Regjeringen med elleve andre. Der var forudsagt disse tolv Konger, at den af dem, som ofrede af en Kobberskaal, skulde vinde Herredømmet over hele Landet. Da de under en Fest skulde ofre Drikoffer, tog Ypperstepresten, som bragte dem Guldskaalerne, feil af Tallet og bragte kun elleve. Da Psammetik, som stod sidst i Rækken, ingen Skaal fik, tog han sin Kobberhjelm og ofrede af den. Derved kom de andre til at tænke paa Spaadommen, og skjønt de fandt det uretfærdigt at dræbe ham for dette, da det godtgjordes, at han kun tilfældig og uden nogen ond Hensigt havde gjort det, drev de ham dog ud i Sumpene ved Nildeltaet og forbød ham at vende tilbage. Her pønsede han paa Hevn og raadspurgte i den Anledning et Orakel. Svaret var, at Kobbermænd, som steg op af Havet, skulde skaffe ham Hevn. Kort Tid efter drev nogle græske Sørøvere fra Ionien og Karien[1] iland paa Ægyptens Kyst. Da disse bar Kobberrustninger, som var ukjendte i Ægypten, kom en Ægypter til Psammetik og meldte, at der var steget Kobbermænd op af Havet. Nu forstod han, at Oraklets Svar maatte være gaaet i Opfyldelse. Han sluttede derfor Forbund med de nyankomne og tog dem i sin Tjeneste. Efter flere Aars Kamp[2] med sine Medkonger gjorde han sig endelig ved Grækernes Hjælp til Herre over hele Ægypten.

Denne Kong Psammetik siges at have foretaget følgende besynderlige Eksperiment: For at faa Vished for, hvorvidt det forholdt sig rigtigt med Ægypternes Paastand om, at de var de ældste af alle Mennesker, overgav han to nyfødte Drengebørn af simpel Herkomst til en Hyrde, forat han skulde opdrage dem ved Hjorden. Hyrden maatte ikke lade nogen give den allerringeste Lyd fra sig i Børnenes Nærværelse, men holde dem i en ensom Hytte og til visse Tider føre Gjeder hen til dem, forat de kunde mætte sig af disses Melk. Dette gjorde Kongen for at erfare, hvilket Ord Børnene først vilde udtale. Da Hyrden efter nogle faa Aars Forløb engang som sedvanlig aabnede Døren til Børnenes Hytte, skal begge være faldne ned for ham og med udstrakte Arme have raabt: Bekos. Da dette gjentog sig, meldte han det til Kongen, der lod Børnene hente til sig, og da han nu ogsaa selv hørte det samme, lod han undersøge, hos hvilket Folk og i hvilken Betydning dette Ord forekom. Det viste sig herved, at Phrygerne kaldte Brød for Bekos. Ægypterne gav da efter og indrømmede, at Phrygerne maatte være ældre end de selv.[3]

Psammetiks Søn Neko (616—600) foretog sig at fuldføre Kanalen mellem Middelhavet og det røde Hav, et Arbeide, som var begyndt flere Aarhundreder tidligere. Dog blev han ikke færdig hermed, skjønt Arbeidet dreves med saa stor Iver, at 120,000 Mennesker efter Herodots Fortælling mistede Livet under den anstrengende Kanalgravning i Ørkenen. Kongen stansede med Arbeidet, skræmmet af et Orakelsprog, som sagde, at han arbeidede for Barbarerne. Hundrede Aar efter Nekos Tid, medens Perserne herskede i Ægypten, skal dog Arbeidet være bleven færdigt: men Vedligeholdelsen af det fuldendte Verk maa snart efter være bleven forsømt, og skjønt Gjenoptagelsen af denne Kanal ofte senere har været forsøgt eller paatænkt, er det store Verk dog først i vor Tid bragt tilende.

Et andet storartet Foretagende af Neko var, at Sømænd fra Phønikien paa hans Befaling seilede fra det røde Hav rundt Afrika og tilbage gjennem Herakles’ Støtter (Gibraltarstrædet). At denne Søvei, som først blev opdaget igjen af Portugiserne to tusinde Aar senere, virkelig er bleven tilbagelagt af Phønikerne, bevises bedst af, hvad de fortalte, at de nemlig under Omseilingen havde Solen paa høire Haand, »hvad forresten ikke jeg, men muligens nogen anden vil finde troligt«, lægger Herodot til.


  1. ↑ Ionien udgjorde den midterste, Karien den sydligste Del af Lilleasiens Vestkyst. Græske Kolonister havde for lang Tid siden slaaet sig ned der.
  2. ↑ Denne Borgerkrig og dens ødelæggende Følger for Ægypten skildres af Profeten Jesaja.
  3. ↑ Et lignende Forsøg skal være bleven foretaget af Jakob IV (1488—1513) af Skotland, dog med det Resultat, at de Børn, med hvilke han anstillede Forsøget, viste sig at tale det reneste Hebraisk.