Christian Frederiks Kundgjørelse af 19. februar 1814

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Kundgjørelſe.

Normænd! Kundbart er det for Eder, at Hans Majeſtæt Kong Frederik den Sjette, uagtet ſin Kjærlighed til det norſke Folk, ſom Vi taknemmeligen erkjende, nødtes til, ved den Svenſke Regjerings Rænker, underſtøttede af talrige Hære, at fraſige ſig ſin Ret til Norges Throne. Med Harme have I erfaret, at I ere overgivne til en Regjering, der har viiſt Eder den Foragt, at troe, ved ſøde Ord og tomme Løfter, at kunne lokke Eder til Utroſkab imod Eders Konge, ligeſom den og har udøvet det aabenbare Fiendſkab, midt under Freden, at ville udhungre Eder, for ved dette umenneſkelige Middel at rokke det Mod, ſom den vidſte ellers at være urokkeligt; og nu tiltroer den Eder den Svaghed, godvilligen at ville underkaſte Eder det Svenſke Aag og ſamme Ulykker, ſom Sveriges Sønner nu maae taale, for en Udlændings Herſkeſyge og fremmede Penge at ſtride i fremmed Land.

Dog det frie norſke Folk kan ſelv beſtemme ſin Skjæbne.

Sværger at ville hævde Norges Selvſtændighed; kræver Gud, den Almægtige, til Vidne paa Eders Eeds Oprigtighed; og nedbeder Himmelens Velſignelse over Eders elſkede Fædreneland.

Det er Guds Styrelſe, trofaſte Normænd, at Jeg, Norges Thrones Odelsbaarne, i denne Stund er midt iblandt Eder; nu kunne I vorde reddede ved den Samdrægtighed, ſom luer i Eders Barm.

Jeg har hørt Folkets lydelige Stemme for Uafhængighed, for djærv og ubetinget Modſtand imod fremmed Vold; dette er Kald nok for Mig, der beſjæles af varm Følelſe for Norges Held og Hæder, til at forblive iblandt dette trofaſte Folk, naar det gjælder dets Selvſtændighed, og ſaalænge Min Stilling kan bidrage til at vedligeholde Orden og Rolighed blandt Normænd.

Af Forſynet beſtemt til i denne Stund at ſtyre Riget ſkal Jeg med kraftig Haand, uden at ændſe Farer eller Møie, værne om Norges Sikkerhed og holde Lovene i Hævd.

En Samling af Nationens ſelvvalgte oplyſte Mænd ſkal dernæſt, ved med Viisdom og Samdrægtighed, at beſtemme en Regjeringsform for Norge, give denne Stat fornyet Kraft imod aabenbare og hemmelige Fiender, og af dens Beſtemmelſe vil det afhænge, om Jeg fremdeles ſkal rygte det Hverv, hvortil Nationens Ønſke i denne Stund kalder Mig.

Elſkede norſke Folk! Mange Prøver har Jeg allerede modtaget paa Eders Kjærlighed og Tillid. Blandt Eder vil Jeg ſtedſe finde Mig glad og tryg. Fred og derved oplivede Næringsveie og Velſtandskilder, vil Jeg ſtræbe at erhverve, og ingen Idræt være mig vigtigere, end at afvende Krigens Plager fra Norge. Kun naar Voldsmænd krænke Rigets Frihed og Selvſtændighed, da ſkulle de føle, at der boer Kraft i Normandens Arm til at hævne Forurettelſer, og Mod i hans høie Sjel, til at foretrække Død for Underkaſtelſe.

Kummer og Trængſler ville Vi tilſammen freidigen gaae imøde, hvis uforſonlige Fiender ikke ville unde Riget Ro; men inden Vore Grændſer ſkal herſke Eendrægtighed og Fædrenelandsſind til villigen at opofre Alt, for at hævde det gamle Norges Ære og atter at hæve det til ſin fordums Glands: da ſkulle eengang Vore forenede Beſtræbelſer, velſignede af Gud, den Almægtige, krones med et heldigt Udfald, og Norge ſkal afgive et nyt Beviis paa den Sandhed: at et Folk er uovervindeligt, ſom frygter Gud og føler varmt for Fædrenelandet.

Regentſkabet i Norge, Chriſtiania den 19de Februar 1814.
Chriſtian Frederik.
v. Holten.


PD-icon.svg Dette verket er ikke beskyttet av opphavsretten, fordi det er laget av Den norske regjeringen (Åndsverkloven §9).