Cantábile

Olaf Bull

Oinos og Eros

Gyldendal, 1930 (s. 72–73).

CANTÁBILE

 

Hun er stille som et barn i sin ventende mystik,
men hvad er det for en dragning som vil føre
hendes synlige billede bort ifra mit blik
til æteriske oktaver i mit øre?

Saa besynderlig! Aa selv i et æolsinstrument
maa de sommerlige klangene bli skarpe
mot den mulige musikken som hvilende er spændt
i en urørt, i en ubenyttet harpe!

Slik hun dækker sig og lukker umælende sit sind,
er hun prægløs og utydelig for mangen,
men for mig har hun konturen af rene tonetrin,
— dét man kalder for cantábile i sangen!

Hun er stængt i sine noter, hun er bundet i sin klang —
kunne synge hende var at faa forsoning! —
aa, om bare hendes aandige karma ikke sprang
ved min elskende og heftige betoning!