Hopp til innhold

Betragtning over Verdens Daarlighed/Kapittel 4

Fra Wikikilden

Det fierde Kapitel.

Om Chnstsndommms Lærdom og dsns Agtpaagivenhed.

Enhver er bskiendt , ac Abraham er alle Tro» endes Fader, hans Born vil alle Menneffer vare, for den gode Lon han fik hos Gud; dm rige Mand vilde og vceret hans Barn , det ind biwte han sig, men Apostelen Jacob siger: ak Troe uden Gierninger er dsd, og hos Johan nes Bde siger Chnstus: Vare I Abrahams Born, da giorde I Abrahams Gierninger, men nu soge I efter at staae mig ihiel, som er et Menneske der haver sagt eder Sandheden, og nu afden Aand som driver mig, faa veed jeg at der vil mange staae mig ihiel , fordi jeg taler .Sandhed , men det ffeer ikke fsr Gud vil.

Det er et almindetigl Ordsprog at Troen stal gisre os salig, hvad enten den er levende eller dod, det er, det samme; men som Trcret kiendes paa Frugten, saa kiendes Troen paa Gierningen, hvorfor en maae ste efter dem; jeg veed at Hyrden ffal vise Faarene Vejen, det bliver vel saa; jeg lcrser da hvorledes en for nem Philosoph striver om Sicrlenes Tilstand BK

efter

«ster Doden, han ffriver og at de fiire Deele

af Verden er i den rette Meening om Gud, og den femte ventes ester; alle stal have god Lon, men Arbeidet tales ikke om. Da jeg ikke har hort eller lcrst, at vor himmelffe Fader giver nogen Lon som ste: ikke arbejder, men nu svares vel: ar enhver arbejder, det kan sa a vcrre, men ems eget Arbeide duer lkke til Saligheds Befor dring, thi somme Sklibemere ffriver om Chusti Befatning at dobe dem i Faderens, Sonnens og den Hellig Aands Navn; wd den HcUig Band vil jeg ikke opholde mig, min Hensigt for drer det ikke, de beste Fortolkere ere af uligs Meening siger Amor; hvad jeg stal meme her om, da siger jeg: at naar en taler meget om en som man ikke saaer noget af uden Straf, saa bliver en harm , og da vil gierne forlade at tale om ham, ch Christus siger : ar den Hellig Aand stal straffe Verden for Synd, og stal mmds eder paa al Sandhed, og en andensteds siger han: at ingen kommer til mig uden min Faders Aand faaer draget ham; denne Dragelse har jeg tkke hort videre end en gang vceret hand let om af nogen Pr<rst, hvilket ikke er at undre paa, thi han drager ingen til Gierrighed, Bel- W og Hofmodighed, thi Christus siger: I

op-

opcrde Enkers Huust og tageVEre af hverandre,

det er: naar nogen doer, saa stal en Sum Penge ud for at domme Sisslen salig, de Ester levende til Trost, blive, som oer staaer hos Propheten Esaifts: mttFolk! de som prist dig salig, ye fordre dig. Jeg erfarer og veed, at de Grashopper der stikker som Skorpioner og haver Guldkroner paa sine Hoveder og Ansigt, er fomMennesters Ansigl i Aabenbaringens 9de Cap. som er hykkelffe og falste Lcrrere, som ikke stal stade Arierne eller nogtt Grsnt, men Menyeffene, hvilket har saadan Magt nu, saa det er sorffrcrkkcligt, thi om nogen andeu vil lcrge deres forgiftige Såar, saa forbyder dem det; jeg erfarer ogsaa i dem at det er som Chri stu§ siger: at de lukker Himmeriges Dor til for andre og selv vil de ikke gaae derind, det pil jeg kraftigere bevist med de Ord Jesus siger hos Matchceum 7 Cap., hvor han taler om den sncevrs og brede Port og Vej, og siden om de falffe Lærere og deres Frugter; I Verset 21de siger han: Ikke enhver som siger Herre, Herre! stal komme ind i Himmeriges Rige, men den som gisr min Faders Wllie som er i Himmelm. Faderens <Mlie er jo gt en stal troe paa Son- NM og elste hani/ Sønnen siger: hvo som elffer B4

mig,

mig, han holder mine Befalninger, hans Be

falnmger ere, at man stal forsage alt det en haver, ja tilmed sir eget Liv, hos MatchEUM -ode Cap , det er : naar dec gielder om Guds ZE e, saa stal en ikke holde sit Liv for godt, men tale Scndhed; vor Frelsere siger i det inc Cap. om Johannes den Dsbere : Hvad ere I udgangne at see? etMenneffe i blsde Klceder, de ere i Kongers Huuse, det er at en Hykler med andre og selv i Mllystighed, Gud befaler saaledes hos Propheten Esechiel Cap 3 : Naar jeg siger til den Ugudelige, du stal viffeligen doe, og du ikke paaminder ham det, da stal den Ugu delige doe i sin Misgjerning, men jeg vil krcrve hans Blod af dln Haand, dme skulde Lcrrerne lcrse paa idelig, og trcrkke Bielkcn ud af sit eget Oye, og siden paaminde andre, saa kunde de undgaae den strcrkkelige Sentents Cbristus siger hos Mattl)EUM7de: Mange stal komme nl mig paa hin Dag og sige: Herre, Herre! have vi ikke propheteret i dit Navn og uddrevet Dievle i dit Navn, og have vi ikke giort mange kraf tige Gjerninger i dit Navn, da vil jeg saa be klende for dem: Jeg kiender eder aldrig, viger alle fra mig som haver giort Uret, det er: at det ikke vil hielpe en, naar han stoler paa Troen

og

»

og ikke elffer Gud , som er at adlyde hans Be falmaer; dette stulle enhver lade hore for sine Oren daglig, saa stulle de ikke prise saa sikkert hverken fig eller andre salige/ men da saa mange giver sig ud for Christi Tienere og forestiller sig at en er riig, som der staaer i Aabenbaringens Zde Cap., og du veed ikke at du er elendig, jammerlig, fattig, blind og nogen, det er: mange gaar og indbilder sig, at dem har Troen for deres gode Gierninger, og dog folger Kis dets Lyster, som Paulus opregner, nemlig: Hoer, Skiorlevnet, Uremlighed, Uteerlighed, Afqudsdyrkelse, Troldom, Fiendstab, Kiv, Nio, Vrede, Trame, Tvedraat, Pam, Had, Mord, Fraadftrie og Drukkenstab, og alle dem det gior, stal ikke arve Guds Rige; ber siger Paulus, at inaen af dem som ove siige Laster ffal faae Guds Rige, hvi vil en da gaa og synde paa Guds Naade og ikke aficrgge det, altsaa maa blive fordsmt. I Marci 7de siger Thristus'» ar af Hiertet udgaaer onde Tanker, Hoer, Skiorlevnet, Manstot, Tyveris, Gier righed/ Ondstab, Sviig, Uteerlighed, et ondt Bye, Guds Bespottelse, Hofmod, Daar stab. Alle disse onde Stykker udgaaer indvor tes fra og giore Menniffet ureem, det er : dem BZ som 2H som siiadant gwr, bliver forstudt fra Gud; saadanr regjerer ihlandt MnnOene nu ster jeg, randsag enhver hos sig , sag ffal han nok fwde at vet er sandt, og hver den som gior Synd s? ak Dievelen siger Apostelen Johannes og Chrk stus siger: I ere af en Fader Dievelen og gior d nne eders Faders Begiermg; han var en Manddrabere af Begyndelsm og kunde ikke Wvc staacnde i Sandheden, chi Sandheoen er ikke i hannem; Naar han taler Lognen, yg taler han af sn eget, chj han er en Lygnere yg dens Fade?. Hette betMe enhver, at Hv3 ftm hykler yg lyver, han er Dievelens Varn, og omil ragber en Pryphet chtt.' Me! oyey dem som siger om del Onye godt gt v<?re, hvil ket og er Synd inwd det omnde Bud. Jeg borer m endeel siger efter Pauli Ord, at Ebri stus er Loyens Ende; dttte lcygger dm ud, at han er ophssvet og dem kan ikke holde den, hvor for dem aldrig lcyrer paa den heller; det bliye? da som Mistus siger: 3 haye ulimetgmt Guds Bud for eders Skik Okyly, Hvo vil nu indbilde sig ak gisn dm langmodige, rttfcpr dige Gud til m metsmdjg Lognere? nei! hyy som gior Urtt, han gm Uret mers om han m yovs m, AOmbgrinM Z^deCapittl, htt er: hvy hvo som synder mere, ham ffal Straffen komme over Betamk ar det ffeer som der staaer hos Matthaum 34de, hvor Jesus siger: ar Uret fcrrdighed har taget Overhaand og Kierlighedm er bleven kold/ hvilken Kierlighed man seer lidtt til sin Nceste og mindre til Gud , chi dem elffer Gud med en Trcrldoms Frygt for Straffen, Mcn Kierligheden staaer til GoQs og egen Mre, og dette Riges Evangelium stal prcrdlkes i dm gandste Verden til et Wivnesbyrd for alle Folk. Det er til en stsrn Stras, det bevises mw der Christus siger en andcnstcrds: I randsager i Skriftcrne og mener at I haver det evige Liv i dem, og derfor ffal I faa des oyerfiodiaere Bom i Helvedes Pine, fordi de er liig den Svend som veed sin Herres H?illk og gwr ikke denfter, han ffal faas flere Hug. Den Hern Jesus siger : mit Huus stulle verre et Bedchuus/ mcn I have giorr der til en Roverkugle; det kan en sige med Sandhed nu, chi naar en Zaar nl Kir ken at hore Guds Ord som der fortolkes af tzcr rerne, som gisr Bejen breed til Himnmige og siger, at Christus har igienlost os, hans Tie«  nere stal dem da verre, men Folgerne tales ikke om, chi i det St<rd forhandles om hvorledes m kan faae Liggendefce her., og blive, .stoer. og riig i det 28 l^W^ der Timelige, ogsaa at leve lystig 'og vel; der steer da som Christus siger: dem holder sig til mig med Mund og med Lcrberm, men Himet er langt fra mia, chi der eens Liggendefcr er, der vil og eens Hiene verre; men da stal m be tcrnke det Icsus siger om den som kvede lystig og vel: du Daare, i denne Nat vil jeg krave din Sicrl; det er: i denne din Ondstab stal du dse, hvor vil Det da blive af det du haver, siger Christus, det kan du ikke kiobe dig i Himmerig for, du maae tilHelvedes Pine med den rige Mand ism Vellyst. Belcrnk det ZCHristus siger : at de som hore mine Ord og ikke Igiorer derefter, han er liig den Mand som bygde sit Huus paa Sand og det blev omstodt, og Apo stelen Jacob siger vorder Ordets Giorere og ikke dtts Hsnre allene, hvormed Z bedrage eder selv; henil at befaste , er du mcrrkvcrrdigc som Chri stus siger hos Lucas iM: ligerviis, det er: st c?be af gandffe Hierie at gaae ind igiennem den sncrvre Port, chi mange ssal sige: jeg soger at komme ind, wen stal dog ikke komme, det er: de elster Gud oa ssger at tiene ham, men har dog Kierlighed til sig selv og Vcrdm, og derfor med de fem daarliae Jomfruer, der ikke havde Olis i dsr^s Kar og ikke kom ind, det forklarer IsJesus videre og siger : at naar Huusbonden er opstanden og haver tillukt Doren , saa stulle I da begynde at staa udenfor og banke paa Do ren og sige: Herre! Herre! lad op, og han stal svare og sige til eder: Jeg kiendcr eder ikke hvcden I ere, saa ffulle I da begynoe at sige: Vi aade og drukke for dig og du lcrrde paa vore Gader, og han stal svare: Jeg kiender eder ikke, hveden I ere. viger alle fra mia, som ove eder i Urelfcrrdighed ; det er: naar Doven kommer, saa begynver en at bede til Gud og siger : Herre vcer mig naadig ! og da siger Gud : Jeg kiender eder ikke, det er: han faaer ingen Trost t sin Sml eller Samvittighed , og saa siger han til Herren, at jeg haver awtt og druk ket for dig og du har lcrn paa vore Gader, dek er: en troster sig da at en har annammet det hellige Legem og Blod i Sakramentet, og at en har gaaet til Kirken o? lcrst hiemme. Denne bogstavelige Kundffab og Selvtrsst vil en da komme til Gud med, chi de faa ingen Trost af deu Hellig Aand, thi han^ scrttcr de dievelffe Redsiaber Ude, derfor heoer det, at Gud vil svare: Vi ger fra mig alle som ove sig i Uretfcrrdighcd ; Herved stoler de Verdens viist Mennesker paa Roveren og den forlorne Son, og den Qvinve som 29 som var greben i Hoer/ dem stal de saae Lsn med; her veed Såran sig mesterlig ac stille, han for David, der han ikyndte ham Ul at tcelle Folket og lcerte ham at Moses havos gionligesaa, og tilDisciplerne: Herre tillad at vi lader Ild nedftlde over Staden, ligesom Elias, og til Christus paaTemplen, der han fis,y over det som ikke passede ham, Christus vilde han hast i Formastelse, Distiplsrne havds han tcest ae Elias havde giort saa fsr, da han var i sin Ben og de Mcmd kom og bespomds den Hellig Aand, som han var rort af der han bay til Gud, men Christus som saae at det ikke var af nogen gov Aand, men asHevngierrighed, som Distiplerne taleds, derfor sagde Jesus: Wde laf hvad Aand i tak? David talleds Folket, det var af Hofmodighed, chi han syn» les han havds giort mange store Ting og for glemte at Gud havde giort det , hvorfor og han blev inderlig straffed; derimod Ziorde Moses det efter Herrens Befaling. Kan nu nogen finds Bef ling paa at en stal gisre som de tre sorbe- Mvnte Personer, ogenDe<ilmddavckrre, at dem stoler paa at Gud ikke staber Mennister til m fordErve, og alle disse siger: Ehristus har Dievelm i sin Mage, thi hos David og Di sciplerns 31 sciplerne der var Satan i en Lysens Engel, men her er han i sin fulde Skikkelse, som er klart, thi den som stoler paa at Gud staber ikke Men neffer til at fordcrrve, men at dem alle stal blive salige. Hertil er det som PaulUs siger ids a Tesaloniker 2 Cap , at Gud stal sende dem i kraftige Mldsarelser, thi hvo som saadant tH«» ker, dem bespotter og gior Gud og hans Ocd til Lsgnere, det kan vi see i heite Namren og dermed vll <eg ikke mere vidne, men de forrige vil jeg overbevise. Roveren han havde gaaet i sin Ondstab og ikke tsnkt nogee om Gud og hans Billie, men henlevede i Übodfcerdighed rg Wamroe ; han l<erte ved den Hellig Aands Krasl at angre sine Synder med Smerte og da fik Groen paa lesum , thi han havde ikke bespottet de hellige Sakramenter. Den forlorne Son har jeg en Tiid varet med og ikke betankt Guds Villie , og saa as gandste Hierte angrede sine Synder med Smerte, hvilket jeg beder at alls ville gisre, men med d^t Ti Uceg som Jesus gav Avinden: Gak bort og synd ikke mere; oa da bliver det saa, at han staaer med udstrakre Arme og vit imodta.e enhver, men den som samer op , han kan see hvad Gud siger i Ord sprogems Bog Capikel u« szhe Vers/ og I hg haver ladet alt mit Naad fare, og I vilde ikke troe min Straf, da vil jeg og leel eders Ulykke, det er : de som ikke soger Herren af gandffe Hierte i tide, men vil synde paa Guds Naade, da vil han lee naar dem kommer i Helvedes Straf. Endeel veed om Pharisireren og Tol veren at sige, de ondstabsfulde Mennesker vecd at regne sig med Tolderen, og dem som vil tiene Gud, regner de Onde med Phariscrerne; da er dette hermd at mcerke: saa staaer der at Frel seren talede til dem som dristeds paa sig selv og fsragtede andre. Der var en Phariscrer og en Tolder etc Pharlsceer Guo hielpe os finde vi nok af, thi dem ster ud siger Christus hos Lu cas ii Cap. Vers 44de, ligesom de Dodes ukiendelige Grave oa Folket som gaacr om her og derover veed det ikke, dec er : de har en ssd veltalende Tunge og holder sine Lceber crrbare og taler vel i Dynene, og om dem veed noget, da stiuler dem der, men horer de noget galt, saa giaer de i ems Fravcrrelse og bespotter m, ja og forvender Sandhed til Logn, dette er de fiine, nu de grove, som vil have stsrre Wre, at en stal have Hatten i den eene Haand ocz Gotter i den anden og derfor give, betal mig for Ordene sn stal have; om saadanne Mennister siger Chri- 32 Christus: De randsage i den hellige Skrift og mener at de have det evige Liv i dem/ og de er dem som vivne over eder, og derfor stal I faae des overfiodigere Dom, det er: de stal faae storre Suaf i Helvedes Pine, fordi de bedre veed Guds Billie og dog synder paa Guds Naade og lever ester Kloder/ hvorfor I stal doe, siger Paulus. Hvad Tolveren er angaa ende, som de ryggeslsst Menneffer stoler paa at efterfolge, da veed jeg ikke at der staar nogen stceds, at han raabre paa Satan eller grovelig overtraadde Guds Bud, saa har da ingen Ugu delig paa ham at stole. Endeel falder i Mld farelse over det Paulus striver til de Romere i det 9 Cap 26 Vers: saa stal al Israel blive saligs som strevet staaer, og dertil lagger de det Jesus siger , at han haver andre Faar som ikke er af denne Stie, og dem stal han og fore hid og der stal blive en Hiord og en Hyrde; dette forvende de selvkloge Menneffer, ligesomPha* risirerne om den forjettede Messias som ffulde komme, og sidde paa Davids Stoel etc. , saa ledes udlcrgger dem , at der stal blive en chnste lig Religion over heele Verden, og derforuden at alle stal blive salige; mm da Christus siger selv, ar han ikke er kommen at sende Freed C paa 33 paa Jorden, men Svcrrd, og at der stal kom me mange fra Nord og Syd, Oster og Vester, og sidde til Bords med Abraham, Isach og Jacob i Himmeriges Rige; men Rigets Born stal blive udstodt, og hos Johannes 2 Cap. efter Esaias Spaadom: Herre! Hvo haver troet vor Horelse og for hvem er Hærens Arm aabenbaret, og atter, han, nemlig Såran, har forblindet deres Oyen og haver forhcrrdec deres Hiener, at de ikke ffulde see med Syne og for staae med Hierte og omvende sig, at jeg maattt helbrede dem, og dette jkeer alt for meget nu; saa er det da Grund asChrlsti Ord, at han haver andre Faar som ikke er af denne Stie, det «r: han kom til Israel, og saa mange som vilde annamme det saliggiorende Vidnesbyrd, og giorde ved den Hclllg Aands Kraft efter hans B 'saling, dem blev hans Faar, og dem som ikkevar af denne Sne, dec var alleHedningerne, som blev ved hans Apostle oplyste ved den leven de Troe, som stal komme fra alle Verdens Kandter og blive hans eene Hiord i Himmeriges Mige; Men Rigets Born som bliver udstodt, bet forklarer Jesus hos Johannes 9de : Jeg er komlMtt til dem i Verden, paa det at de som ikke ste ffulde vorde seende, og de som ses stulve vorV^^ 35 vorde blinde, det er: de enfoldige kierligeMen nester som ikke forstaaer sig paa Guds Ord, dem oplyser han med sin Hellig Aand, og de faaer den levende Troe; men de strifclcrrde, selvgode og hofmodige, dem stal vorde aandelige blinde; dem siger: monne vi vcere blinde, og lesuS svarer dem : dersom I vare blinde, da havde I ikke Synd, men nu siger I: vi see, derfor bliver Eders Synd, det er : dersom dem ingen Kundstab havde og ikke nogen Forstand paa Guds Villie, saa havde dem ikke Straf, og diffe er og Rigets Born som veed Guds Villie og udstsdes, fordi dem ikke gioroe derefter, bliver udstodt til Helvedes Pine, der stal verre Graad og Tcrnders Gnidsel, naar dem faaer see Abraham og alle Propheterne i Guds Rige, men Eder at verre uostodt. Hvad Pauli Ori) er angaaende, da maae en noye bnragte det heele Capitel, da er jo Grunden denne, det de fieste af Israel var halstarrige og forffiod Naaden, saa tog Hedningerne imod det sande Eoangelium, og det saa mangfoldige, at endeel aflsrael begyndte at grunde paa det og bttcrnk te sig mange, saa dem kaldes Rigets Born, fordi dem vllde sorstyde dem, da siger Paulus: at Gud vilde vist vcere oem naadig, og da manZ» C2 foldi^e foldige modtog Evangelium, og da blev asse dem salige; men alle dem som holdte sig stolte og for herdede dem, blevudstodt, hvilket mange des vcrrre gior nok endnu. Jeg beder da enhver med grcrdende Taare, at dem ikke lader Satan forblinde og forhcrrde deres Hjerter, og derfor blive forjkudt, hvilket vist aldrig fornoyer nogen Christen og ikke heller mig, thi da havde jeg ikke saa megen Uroe i min Aand, da jeg ikke agter nogen Ting for at vinde nogle til den Herre le sum, og beder da enhver ikke betragte mine, wen Guds Ord, og ikke stole paa den dode Troe og ukierlige Levnet, men erindre det Apo stelen Peder siger: at den Retfcrrdige neppelig frelses, hvor ffal da den Ugudelige blive af. Jeg vidner da for en og hver, at Gud vil kom me med sit Straffe. Sverd og odelcrgge, der som de ikke vil omvende Eder af gandffe Hiene, «fter hans Villie som er aabenbaret i Bibelen og lidet ffal forklares i efterfolgende Capitel, og saa mange som dertil giver sin alvorlige Villie oa derpaa glore Vold, det er: atdeafyderste Flid med alvorlig Forsatt afstaae det Onde og anholde hos Gud med Bon om den Hellig Aands Hielp, dem lover Herren at fri fra Fri» stelseS Stund, naar han vil friste lorderige; H«or- 36 Hvortil jeg onffer Eder og beder Gud, at han vil give Eder Naadens og Bonnens Aand til Hielp for sin kicrre Son lesum Christum vor Herres Skyld! Amen.

Det femte Lapitel.

Om Autors Meening hvad den sande Christendom burde verre efter den hellige Skriftes Gruud.

?)lin elstelig Herre og seneste Mester, alleS Fuldkommenheds Mynster Jesus Christus siger hos Match, 13 Cap: Hver Skriftklog som er lcrrt til Himmeriges Rige , er ligesom et Men neffe som er en Husbond , der bcrrer frem af sit Liggendefcre nye og gamle Ting, saa maae jeg frcmbcrre af mit Liggendefcre, som mig er lcrrt ; thi Christus siger hos Johannes Bde: Hvo mig elster han holder mine Befalninger, dette vil jeg efterfolge saa meget mig er mueligt. Jeg har nu i det forrige Capitel forklaret i Korchcd vm de uduelige Boger som jeg har sett og hort om , og den Lcrrdom som jeg er bekiendt af en Deel ffriftkloge Menmffer. Gior som Chri stus siger : I have Kundffabs-Nogel og derved lukker Himmerige til for andre og selv ville ikke C«  gaae