Beretning om den danske, den norske og den svenske forening «Nordens» virksomhed i 1921/Lovgivning
Spørgsmaal vedrørende Lovgivningsarbejdet i de tre nordiske Lande.
Som omtalt i forr. Aarb. S. 15 blev paa Delegeretmødet i Kristiania 1920 forskellige Spørgsmaal drøftede angaaende danske, norske og svenske Statsborgeres Stilling til den i vedkommende Land gældende sociale Lovgivning. Disse Spørgsmaal blev atter optaget til en indgaaende Behandling mellem de tre Foreningers Delegered paa Mødet i København i December 1921, og der blev her fremhævet Ønskeligheden af, at Foreningerne hver i sit Land søgt at fremme Sagen ved at arbejde for Lovbestemmelser, der enten direkte gav Ligestilling for Borgere fra det to andre Lande med Landets egne eller i hvert Fald aabnede Mulighed for Overenskomster mellem Landene. Som særlige Omraader, hvor der vilde være Grund til at tage Arbejdet op, nævnets Sygeforsikringen, Alders- og Invaliditetshjælp og Barneforsorg. Forhandlingerne slutteded med følgende Udtalelse:
»Det henstilles til de tre Foreningers Styrer – hver i sit Land – at virke for, at den socialpolitiske Lovgivning saa vidt muligt ligestiller Statsborgere fra andre nordisk Land med Landets egne Statsborgere i Forhold til de i denne Lovgivning indeholdte Rettigheder. Hvis saadan Ligestilling ikke direkte lader sig fastslaa i Lovgivningen, bør det tilstræbes, at der i Lovene aabnes Adgang til gensidige Overenskomster om saadan Ligestilling.«
I Tilslutning hertil enedes de Delegered om at foreslaa de respektive Foreninger at virke for saadan Ligestillethed mellem Statsborgere i de tre nordiske Lande, som tilsigtes med § 48 i det norske Forslag til Lov om Invalide- og Alderdomsunderstøttelse. Den nævnte Paragraf aabner Adgang til ved traktatmæssig Overenskomst at give Rettigheder for andre Landes Borgere.
Med Hensyn til Rettighedsforholdet paa Sygeforsikringens Omraade var man paa Mødet enige om, at der særlig i Sverige og Danmark var Grund til at søge Ændringer gennemførte, og de Delegered fra nævnte Landes Foreninger vedtog at henstille til de respektive Bestyrelser at rette Henvendelse dels til vedkommende Lands Myndigheder, dels til De samvirkende danske Centralforeninger af Sygekasser og til Sveriges allmänna sjukkasseförbund for at udvirker for Nordmænd i Danmark og Sverige tilsvarende Begunstigelser som i Følge Overenskomsten af 22. Oktober 1911 tilkommer Medlemmer af danske Sygekasser i Sverige og Medlemmer af svenske Sygekasser i Danmark.
Endelig udtalte de Delegerede paa Mødet sig for Ønskeligheden af, at hver Forenings Bestyrelse henvendte sig i sit Land til vedkommende Myndighed med Forespørgsel angaaende Muligheden for at tilvejebringe en statistisk Opgørelse dels af Antallet af de Personer, som har Medborgerret i et af de nordiske Lande, men opholder sig i et andet, dels af disse Personers Livsstilling, Indkomst- og Formueforhold samt Antallet af dem, der nyder Fattigunderstøttelse, Syge- eller Ulykkesforsikring, alt i den Hensigt at skabe et fuldstaendigt Grundlag for fremtidige Forhandlinger om Gensidighed med Hensyn til socialpolitisk Ligestilling for Statsborgere i de tre nordiske Lande.
Iøvrigt har Foreningerne, naar Lejlighed dertil harvaeret givet, søgt at rette paa Misforhold, som kan foreligge mellem de nordiske Lande, specielt i Form af uens Behandling af de andre Landes Borgere i de forskellige Lande. Saaledes har den svenske Forening paa Opfordring af den norske gjort Henstilling til den svenske Regering om Ændring i Bestemmelserne for Nydelse af Arbejdsunderstøttelse i den Reining, at saadan, saaledes sofn det allerede er sket i Norge, ogsaa maa kunne komme andre end Landets egne Borgere til Del. Henstillingen blev modtaget af vedkommende Minister med Sympati, og Forslag i den af Foreningen angivne Retning er forelagt Rigsdagen. Foreningen har endvidere hos Regeringen gjort sig til Talsmand for det i den norske Presse fremforte Ønskemaal om visse Forbedringer i den over Sverige gældende Pakkeposttrafik fra Udlandet til Norge. De paagaeldende Forhold er siden bleven forbedrede.
Den norske Forenings Bestyrelse har rettet en Henvendelse til Lagtinget i Anledning af Odelstingets Beslutning om Forandring af Skattelovene, hvorefter den hidtil gældende Skattefrihed for Livspolicer i udenlandske Selskaber i sin Helhed vilde blive sløjfet for Policer tegnet efter Lovens Ikrafttræden, hvorimod den skulde bevares og udvides for Policer i norske Selskaber. Flertallet baade i Odelsting og Lagting tog Hensyn til Bestyrelsens Betragtninger, som samtidig blev fremsat i en Henvendelse til Lagtinget fra Den norske Forsikringsforening, og den foreslaaede Forandring blev saaledes ikke Lov.
»Norden«s Haandbøger.
Den paa »Norden«s Delegeretmøde i Stockholm 1919 foreslaaede Udgivelse af en raesonnerende Katalog over dansk, norsk og svensk Litteratur, som har Betydning ved Studiet af Nabolandenes Forhold (se forr. Aarb. S. 6), foreligger nu som en Realitet i »Den nordiske Litteraturfortegnelse«. Bogen - den første i Rækken af »Norden«s Haandbøger - udkom i December 1921 i et Oplag af 8000 Ekspl., som det er Hensigten at søge spredt Landene over til Biblioteker, Folkebogsamlinger, Skoler, Højskoler, Seminarier og andre Læreanstalter for derved at bane Vej til Almenheden for Kendskabet til Broderlandenes Litteratur paa forskellige Omraader. Fortegnelsen faaes til en billig Pris i Boghandelen og paa Foreningernes Kontorer. Ved Hjælp af en Statsbevilling paa 1500 Kr. har den svenske Forening kunnet udsende 2500 Ekspl. af Katalogen gratis til Folkebiblioteker m. m.
Arbejdet med den anden i Rækken af »Norden«s Haandbøger: Fremstillingen af de nordiske Landes Stats- og Kommunalforvaltning, (se forr. Aarb. S. 6), er nu saa langt fremme, at den kan ventes udgivet i Løbet af det kommende Aar.
Af andre fælles-nordiske Berger, som Foreningerne har besluttet at udgive, kan i denne Sammenhæng nævnes en fællesnordisk Sangbog. Udgivelsen af denne Bog er foranlediget ved Opfordringer fra forskellig Side, og Foreningerne tror, at der herved vil blive udfyldt et Savn, der nu føles af mange af dem, der samles ved de talrige Møder og Sammenkomster, der mellem Aar og Dag afholdes med Deltagere fra de nordiske Lande. Udarbejdelsen af Bogen er begyndt.
»Norden«s Foredragsvirlcsomhed.
Der har paa dette for det gensidige Oplysningsarbejde saa vigtige Felt været udfoldet en ret betydelig Virksomhed i Aarets Løb ved Udveksling af Foredragsholdere. Den 11. og 12. Februar 1921 holdt Professor Fr. Paasche fra Kristiania paa den svenske Forenings Stockholmskreds’ Foranledning Foredrag i Stockholm og Uppsala om Emnet »Norge og Norden«.
Den 16. Februar holdt Professor K. Liestøl, Kristiania, Foredrag i Göteborg om Emnet »Sanning og dikt i attesogor«. Den 23. Februar afholdt den danske Forening et Møde i Københavns Raadhushal, hvor nuv. Statsraad, Skibsrheder Joh. Ludw. Mowinckel holdt Foredrag over Emnet »De tre nordiske Folk og Folkenes Forbund«. Til Foredraget, der havde samlet ca. 1500 interesserede Tilhørere, knyttedes Taler af den danske Udenrigsminister Harald Scavenius og den danske Forenings Formand, Generaldirektør Michael Koefoed.
Den 25. Februar holdt Skibsreder Joh. Ludw. Mowinckel Foredrag for Medlemmer af »Norden«s vestsvenske Kreds i Göteborg over samme Emne.
Den 9. Marts holdt fhv. Minister, Bankdirektør Hassing-Jørgensen i Göteborg et Foredrag for »Norden«s Medlemmer over Emnet »Danmarks Finanser under Krigsaarene«.
Den 29. April holdt Dr. phil. Frederik Poulsen paa Foranledning af vestsvensk Kreds Foredrag i Göteborg over Emnet »Nyerhvervelser til Glyptoteket«.
Ved den danske Forenings Generalforsamling den 3. Maj holdt Lektor ved Kobenhavns Universitet, Dr. phil. Fru Valfrid Palmgren Munch-Petersen Foredrag over Emnet »Vad svenskar och danskar tanka om varandra«.
Den 11. Maj holdt Professor Halvdan Koht, Kristiania, ved den svenske Forenings Landsstaevne Foredrag over Emnet »Den norska målstriden och grannfolken«.
Den 21. og 23. September holdt afdøde Professor Oscar Montelius paa Foranledning af den Letterstedtske Forening og med Søttte af Foreningen »Norden« to offentlige Foredrag i Universitetets Festsal i København over Emnerne: »Eufratländerna förr och nu« og »Norden och Tysklands folk, en historisk återblick«.
Den 7. Oktober holdt Forfatteren Charles Kent i Lund Foredrag over Emnet »Mændene fra nittiaarene«.
Den 4. November holdt Professor A. W. Brøgger Foredrag i Stockholmskredsen i Stockholm over Emnet »Osebergskibet«.
Den 9. November holdt Professor Halvdan Koht offentligt Foredrag i den danske Forening over Emnet »Norsk Maalstraev og nordisk Samarbejde«.
Den 1. December holdt Professor Fr. Paasche Foredrag i sydsvensk Kreds i Lund over Emnet »Snorre Sturlason«.
I Forbindelse med Foredragsvirksomheden maa nævnes en meget vellykket Oplæsningstourné af den danske Skuespiller Adam Poulsen, som den svenske Forenings Stockholmskreds og Göteborgkreds havde foranstaltet i November og December Maaned. Foruden to Oplæsninger i Stockholm, holdt Adam Poulsen Oplaesninger i Norrköping, Linköping, Katrineholm, Eskilstuna, Örebro, Vasteras, Uppsala, Gävle, Göteborg, Trollhättan og Jonköping.
Foruden de ovennævnte Foredrag, hvorved Udgifterne helt er afholdt af Foreningerne »Norden«, er der gennem det Samarbejde, som forrige Aar blev indledet med de statsunderstøttede Forelæsningsforeninger i de tre Lande, foregaaet en Udveksling af enkelte populære Foredragsholdere. Saaledes blev der afholdt ved Stockholmskredsens Foranledning og Støtte en Tourné af Overlærer A. Holmsen, Kristiania, som holdt Foredrag over Emnet »Nordlandet« paa forskellige Steder i Gästrikland, og ved den danske Forenings Foranledning har enkelte svenske populære Foredragsholdere afholdt Foredrag i danske Foreninger i København. De norske Folkeakademier foranstaltede en Tourné af Friherre Erland Nordenskiöld, Göteborg.
Nordiske Møder og gensidige Besøg.
Det store nordiske Møde i Herthadalen den 6. Juli. I Tilslutning til de nordiske Interparlamentarikeres Møde i København den 4. og 5. Juli havde den danske Forening den 6. Juli arrangeret et nordisk Folkemøde paa den gamle historiske Festplads i Herthadalen ved Roskilde. Tidlig om Morgenen medte et Vogntog af ca. 60 Automobiler i Christiansborg Slotsgaard for at føre Deltagerne fra det interparlamentariske Stævne, Deltagerne i det første skandinaviske Erhverskursus og Repræsentanter fra Foreningen »Norden« gennem Nordsjællands naturskønne Egne til Roskilde. Efter en vellykket og smuk ca. 100 Kilometer lang Bilfaerd, ankom Vogntoget til det flagsmykkede Roskilde, hvor det blev modtaget af det samlede Byraad med Borgmesteren i Spidsen, der i en kort og hjertelig Tale fra Raadhustrappen bød de norske og svenske Geester Velkommen. Efter et interessant Besøg i Domkirken og efter en kort Frokostpause, kørte man videre til Herthadalen, hvor henimod 10,000 sjællandske Bønder og Borgere havde lejret sig i den skønne Dal.
Vægtige og lødige Ord blev der her talt af tre af de nordiske Landes Statsmaend, Hjalmar Branting, Gunnar Knudsen og Niels Neergaard. Der var mindre Lyrik og mere Realitet i de Ord, der blev talt, end det ellers er Tilfældet ved saadanne Møder, men det Stormbrus af begejstret Hyldest, der slog de tre Talere i Møde, vidnede om, at Ordene fandt Genklang hos den danske Borger og Bonde.. De tre Nationalsange blev afsunget, og begejstrede Leveraab hilste den danske Forenings Formand, Generaldirektør Michael Koefoeds afsluttende Tale for Fremtidens nordiske Samarbejde.
Efter Afslutningen af Mødet, var Interparlamentarikerne indbudt til The hos Lensgreve Holstein Ledreborg paa Ledreborg Slot, hvorefter Biltoget atter gik mod København.
Som detanfdet betydningsfulde Made maa omtales det af den sydsvenske Kreds arrangerede Møde i Lund og Malmö Lørdag den 28. Maj, hvortil Kredsen havde indbudt ca. 40