Barsøl-Kvædu hjaa Jølegauen Jon Knigarn
Norske Viser og Stev i Folkesproget, utgitt av P. A. Munch, P. T. Mallings Forlagshandel, (s. 75–76).
24. Barsøl-Kvædu hjaa[1] Jølegauen Jon Knigarn.
(Næsgjeldsk.)
I Da’ sko’ me’ drikke so’ længji me kunna,
Han Jon ha’ nok mykji ’paa Tunna;
De va’ nokko’ andra’ held Blande og Vatn;
Den Greida han henta’ paa Martnan i Sta’n.
Han Jon ha’ nok mykji ’paa Tunna;
De va’ nokko’ andra’ held Blande og Vatn;
Den Greida han henta’ paa Martnan i Sta’n.
Han helt ikkje Gjest’bod me’ Barsøl kor Dag,
De va’ no før groft og ’kje rettugt.
Men jamvælt kort anna’ Aar Barsøl me’ Lag
Er for slik en Gaue mykje vettugt.
De va’ no før groft og ’kje rettugt.
Men jamvælt kort anna’ Aar Barsøl me’ Lag
Er for slik en Gaue mykje vettugt.
Jon Knigar e’ verd, at me’ drikje paakar,
Han e’ ’taa’ dei rike og gjilde,
Om han kunna’ fylde os fulde kort Kar,
Da va de nok gjedne han vilde.
Han e’ ’taa’ dei rike og gjilde,
Om han kunna’ fylde os fulde kort Kar,
Da va de nok gjedne han vilde.
Han fær uti Lande, og Pæ’ng som Skjæll
Fortena, som alle ’kje kunna,
Og jamvelt han bruka sin jølgo’e[2] Gard
Saa got som den fulaste Bonde.
Fortena, som alle ’kje kunna,
Og jamvelt han bruka sin jølgo’e[2] Gard
Saa got som den fulaste Bonde.
Han Jon og ho’ Sygni sko’ hæva ei’ Skaal
Før de’ dei ha snuggad[3] ti’ Lagje,
Og vetsle Smaagauen paa try Fjerdingsaar
Ska’ held ikkje settas tebakje.
Før de’ dei ha snuggad[3] ti’ Lagje,
Og vetsle Smaagauen paa try Fjerdingsaar
Ska’ held ikkje settas tebakje.
Eg veit full han e’ baade raklig[4] og fin
Og vaskad og stasad fer Dagje;
Ja no lyt me’ drikke de’ Skaale aat hin:
Før Mor og Far, Guten og Lagji’.
Og vaskad og stasad fer Dagje;
Ja no lyt me’ drikke de’ Skaale aat hin:
Før Mor og Far, Guten og Lagji’.