Autenrieths tydske Læsebog
11. Tydsk Læsebog for Begyndere. Udgivet af A. Autenrieth, Lærer ved den kgl. norske militære Høiskole og Krigsskole. Christiania 1847. J. Dahl. 181 S. 8vo. indb. 60 ß.
Titelen saavelsom de første Ord i Fortalen: “Nærværende Samling af tydske Læsestykker er nærmest bestemt for de lavere Classer i de Skoler, hvor Underviisningen i Tydsk begynder i en tidlig Alder“, vise paa det Klareste, for hvem den os foreliggende Bog er bestemt, nemlig for Begyndere og det unge Begyndere i det tydske Sprog.
Da Underviisningen i de fremmede levende Sprog nuomstunder begyndes med Børn i en saa tidlig Alder, at de langt fra have erhvervet sig nogen tilstrækkelig Indsigt i deres eget Sprogs Bygning end sige nogen almindelig grammatikalsk Kundskab, er det en Selvfølge, at man ogsaa her først maa lære Folk at krybe førend man lærer dem at gaae. I en Læsebog for smaa Børn, der begynde paa et fremmed Sprog, skulde man saaledes vente at finde en Samling af korte, lette Sætninger, der i gradviis fremadskridende Række gav dem Anledning til lidt efter lidt at blive bekjendte og fortrolige med det fremmede Sprogs væsentlige Bestanddele (Taledele), de Forandringer, disse kunne undergaae, deres indbyrdes Forbindelse med hverandre o. s. v. Og først efterat have forudskikket dette, kan man gaae over til korte og lette sammenhængende Stykker, der da gradviis kunne tiltage i Længde og Vanskelighed.
Af tydske Læsebøger, svarende til disse Fordringer, har man allerede tilforn flere hensigtsmæssige, og naar Udgiveren ved denne sin nye Læsebog formeentligen har troet at præstere noget Bedre eller i alle Fald noget ligesaa Godt, saa kan man ingenlunde med ham heri være enig; tvertimod finder Anmelderen, at Bogen aldeles ikke svarer til sin Bestemmelse.
Anmelderen har ovenfor korteligen antydet, hvilken Plan man maa lægge til Grund ved Samlingen af Læsestykker i et fremmed Sprog, bestemte for unge Begyndere. Riise, Smith-Hjort og Hallager, hvis Læsebøger af dette Slags ere de, som almindeligst, om ikke udelukkende benyttes, have lagt denne Plan til Grund. Saaledes begynder Riise med Exempler paa alle Sprogets Taledele: Substantiver i deres forskjellige Casus blot i Forbindelse med Verber; Adjectiver med den bestemte og ubestemte Artikkel og uden Artikkel, i alle Casus; Adjectivernes Comparation o. s. v. Dette gaaer saaledes fremad de første 20 a 30 Sider, hvor Sætningerne voxe til høiest een Linies Længde. Først da komme „Leichte Sätze von der Natur und ihren Theilen,“ hvis Længde sjelden overskrider 3 a 4 Linier. Hermed fortsættes omtrent 30 Sider. Derpaa følge: „Beispiele von der Klugheit einiger Thiere,“ „Erzählungen von edeln und großmütigen Handlungen“ og endelig: „Vermischte Aufsätze.“
Riises Læsebog indeholder 218 Sider, og dog er paa meget faa Undtagelser nær ingen af de i den forekommende Stykker længere end en Side, men derfor ikke noget Afbrudt og Tørt, men tvertom ypperlig valgte, lærerige og underholdende og deres Indhold netop beregnet paa Børn, for hvilke de ere bestemte. Denne Bog er almindelig bekjendt og dens Hensigtsmæssighed vistnok eenstemmig anerkjendt. Dersom dette trænger til Beviis, er det vel nok at anføre, at den allerede i 1843 havde oplevet 4 Oplag.
Hr. Autenrieths Læsebog bestaaer af 4 Afdelinger: „Fabeln und Erzählungen“ (Side 1—46), „Märchen und Sagen“ (Side 46—75), „Beschreibungen und Lieder“ (Side 75—128), „Geschichtliche Schilderungen“ (S. 128—162), „Anmærkninger“ (S. 163—181).
Det første af denne Læsebogs Stykker er omtrent saa langt som 2 Sider i Riises Læsebog, og, uagtet de bag i Bogen anførte Gloser og Anmærkninger, for en Begynder vist vel saa vanskeligt som noget Stykke i Riises Læsebog. De følgende Stykker tiltage raskt og betydeligt i Længde og aftage ikke i Vanskelighed.
Den første Regel, hvortil Udgiveren har henviist bag i Anmærkningerne, er en af de sidste Regler i Syntaxen af hans i 1846 udkomne Grammatik, handlende om Ordfølgen, og paa denne Maade vedbliver Udgiveren friskt væk at henvise til Regler i Syntaxen; men strax at ville indlade sig med Begyndere i et fremmed Sprog og det endog smaa Børn paa dettes Syntaxis eller indrette en Læsebog saaledes, at dette er nødvendigt, er dog vel bagvendt og ganske uhensigtsmæssigt.
Efter dette første prosaiske Stykke følger et poetisk. At optage poetiske Stykker i en tydsk Læsebog for Begyndere er vel, skjønt ingenlunde nødvendigt, dog heller ikke i og for sig uhensigtsmæssigt; men Hensigtsmæssigheden beroer dog vist i alle Fald paa, at Poesien er af aller letteste Slags, baade med Hensyn til Indhold og Form, samt at man ikke saa godt som umiddelbart begynder med Poesie, men at Eleven først maa have læst en Deel, ja en god Deel Prosa. Endelig maa man vistnok være særdeles sparsom med poetisk Lecture for Begyndere. Men ingen af disse Betingelser findes opfyldte i Hr. Autenrieths Samling I Riises hele Læsebog findes kun sex smaa, lette poetiske Stykker, medens Hr. Autenrieths for en femte Deel af Bogens Indhold byder Sider og Blade lange Poesier, der saa godt som i Eet og Alt svæve over den barnlige Fatteevnes Horizont, og Meningen med Optagelsen af Digte i en Læsebog i et fremmed Sprog, bestemt for Børn, maa dog vel nærmest være at give Fremstillingen en Lethed og Ynde, som kan være tiltrækkende for Barnet og vække dets Interesse for det, hvormed det beskjeftiger sig. Det er saaledes Anmelderens bestemte Formening, at det vistnok vilde være saare uhensigtsmæssigt at give Børn, der begynde paa Tydsk, denne Læsebog som den første, og at de meget mere bør have læst Tydsk 2 a 3 Aar i det Mindste, inden man hensigtsmæssigen kan give dem nærværende Samling ihænde.
Paa Riises Læsebog har Anmelderen aldeles Intet at udsætte, men finder den i Eet og Alt fortræffelig. Dersom det er Hensyn til, at denne Bog er dansk, der har foranlediget Hr. Autenrieth til at udgive sin Samling af tydske Læsestykker, saa have vi jo Hallagers og Smith-Hjorts tydske Læsebøger. Om nu end Hallagers Læsebog (af 1844) ikke i Eet og Alt er saaledes, som man kunde ønske den, saa er dog den rette Plan fulgt, og Bogen langtfra at være uhensigtsmæssig. Og hvad Smith-Hjorts angaaer, saa er den væsentligste Anke, Anmelderen har mod denne Bog, at den indeholder flere uinteressante Stykker, men disse kan man jo simpeltvæk springe over, og Bogen indeholder saa Meget og er saa billig, at man ikke bør beklage sig herover.
Som man vil see, har Anm. ikke ytret sig over nærværende Samling af tydske Læsestykker i og for sig, men kun i Forhold til deres Bestemmelse for Begyndere, og finder, at de ingenlunde svare til denne deres Bestemmelse. Om Bogen i og for sig har Anm. ingen ufordeelagtig Mening; tvertom finder han, at den indeholder en Samling af underholdende og lærerige Stykker. Anvendt paa rette Sted maa Bogen altsaa kunne benyttes med Gavn; men dette kan vist ikke skee, førend efter at man har læst en af de tre ovennævnte Læsebøger eller noget Tilsvarende. Det maa saaledes nærmest være for Mellemklasserne, at Bogen passer og hensigtsmæssigen kan anskaffes, — dog under Forudsætning af, at man ei agter at anskaffe Autenrieths eller en anden større Læsebog; thi i sidste Fald er den mindre overflødig. Naar saaledes Udgiveren tænker sig Muligheden af, at begge hans Læsebøger ville blive brugte ved Siden af hinanden, hvilket Udtryks Mening rigtignok ei er let at forstaae, saa maa hertil bemærkes, at hvis han herved har villet udtrykke, at man efter at være færdig med den ene skulde begynde med den anden, — saa kan man, efterat have læst en for Begyndere passende Læsebog, ligesaa godt strax gaae over til Autenrieths større Læsebog som til hans mindre, da den første utvivlsomt indeholder et langt større Antal lettere Stykker end den mindre, saa at der følgelig i den større vil være en stor Mængde Stykker, der vilde befindes for lette for dem, der have læst Autenrieths mindre Læsebog.
Trykken er stor og god for de prosaiske Stykkers Vedkommende, og dersom Papiret, som er stærkt, havde været hvidt (istedetfor graaligt), vilde man have kunnet finde sig bedre i de smaa Typer, hvormed de poetiske Stykker ere trykte. Prisen 60 ß. er vistnok moderat.
V. A. Ibsen.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |