Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom/Udgiverens Forord
Samtidig med, at Professor Schweigaards Mindestøtte reises i Norges Hovedstad, overgives herved til Almenheden et Skrift, der søger at give et Billede af hans Barndom og Ungdom.
Det er ham selv, der gjennem egne Breve har givet de rigeste Bidrag til dette Billede. Fra sin Indtræden paa Skiens Skole og til sin overtagelse af Lektorposten – eller fra 1825 til 1835 – stod Schweigaard i en fortrolig og, paa de sidste to Aar nær, stadig Brevvexling med sin eneste Søster. Disse Breve er tilligemed enkelte andre endnu opbevarede Familiebreve overladte Udgiveren dels for at trykkes dels for ellers at benyttes i biografisk Øiemed. Det samme er Tilfældet med Breve fra Professor Schweigaard til hans tidligere Lærer i Tydskland og nogle Vennebreve, fornemmelig til Welhaven, fra Udenlandsreisen 1833–35. Schweigaard har ogsaa i sin Ungdom brevvexlet med andre Venner f. Ex. P. A. Munch; men disse Breve er desværre efter al Sandsynlighed tabte, ligesaavel som alle de Breve, Schweigaard selv i yngre Dage har modtaget, samt de Breve, han fra Udenlandsreisen skrev til sin Forlovede.
De fleste Breve til Slægtninger er her kun trykte stykkevis. Det er tilsammen omtrent Halvdelen, som er trykt. Hvad der er udeladt, er for privat eller har ialfald for liden Interesse til her at medtages. Men Udgiveren vil udtrykkelig tilføie, at der i det udeladte intet findes, der forstyrrer det mægtige Indtryk af en usædvanlig ædel og ren Personlighed, som de offentliggjorte Breve giver.
Aftrykket er konfereret med Originalerne undtagen ved Brevene til Joh. Dahl og Orla Lehmann, idet her kun en paalidelig Afskrift for Tiden har været tilgjængelig. De originale Breve til Welhaven har Udg. først havt Adgang til, efterat næsten alt var trykt, hvorfor enkelte Feil ved tidligere Læsning her først har kunnet ændres gjennem «Tillæg og Rettelser» (Skriftets sidste Side). Oftere har Papirets Tilstand eller den særdeles utydelige Haandskrift umuliggjort en sikker Læsning. Brevenes Ortografi er ikke bevaret, idet overalt en nyere Retskrivning er fulgt. Schweigaard siger selv i et Brev fra 1834, at Modtageren ikke maa regne det saa nøie med Bogstavering og Skilletegn, «hvoraf jeg tror, der ikke findes et eneste i disse Linier efter gammel Vane.» Dette er nu ganske vist en Overdrivelse. Men hans Ortografi, især i tidligere Aar, var temmelig inkonsekvent og i Brevene noget skjødesløs, hvorfor det ikke antages at have nogen i Forhold til Arbeidet svarende Interesse at søge hans egen Ortografi bibeholdt. Kun skal her bemærkes, at han i Skoledagene oftest skrev Verbet uden Flertalsform.
Schweigaards Breve fra 1825–35 giver – foruden den selvstændige Interesse, mange af dem har – det vigtigste Bidrag til hans Ungdoms Biografi. Ved Siden heraf har Udgiveren havt til sin Raadighed enkelte af hans samtidiges Erindringer, hvilke for Barndommens Vedkommende danner den væsentligste Kilde. En af disse Erindringer har saa stort Værd, at den har fortjent at trykkes i sin Helhed. De øvrige har Udg. benyttet til paa Grundlag af disse og andre tilgjængelige Kilder – deriblandt adskillige mundtlige Meddelelser fra Schweigaards samtidige – at forfatte en biografisk Indledning. Dennes Slutningspunkt har været givet ved selve Brevsamlingens Ophør; dette er ogsaa i sig selv en naturlig Begrænsning da Schweigaard netop paa denne Tid begyndte sin egentlige Livsgjerning. Udg. vil her tilføie den Bemærkning at, naar der saavel i Indledningen som i Brevene er medtaget enkelte Smaatræk, der i almindelige Læseres Øine maaske synes overflødige, maa det tages i Betragtning, at der endnu lever mangfoldige, der har kjendt og elsket Schweigaard personlig, og at der for dem kanske snarere er for lidet end for meget af disse Slags biografiske Oplysninger. I Tvivlstilfælde har imidlertid Udgiveren valgt at udelade dem.
I Bilagene vil man foruden de ovennævnte Erindringer finde forskjellige biografiske Aktstykker, der ikke kunde faa Plads i Indledningen. Ligeledes vil man finde et værdifuldt Bidrag til Skriftet fra Professor Monrads Haand, – en Skildring af hans og Schweigaards fælles Lærer, Rektor Ørn, som han paa Opfordring har havt den Godhed her at meddele.
Skriftet er ledsaget af et litograferet Billede af Schweigaard som ung Mand. Ligheden er neppe meget god; men det er en tro Gjengivelse af det eneste Billede, som findes af ham før Firtiaarene, og denne Original har den særegne Interesse, at den er tegnet af Welhaven. Den bærer Datum 30⁄12 1831. Man vil ogsaa vedføiet Skriftet finde Faksimiler af Schweigaards Haandskrift fra yngre Dage; til Sammenligning er medtaget en af de sidste Optegnelser, man har fra hans Haand.