Alderdomin

Edvard Storm

Alderdomin

Norske Viser og Stev i Folkesproget, utgitt av P. A. Munch, P. T. Mallings Forlagshandel, 1848 (s. 25–26).

4. Alderdomin.

---

(I Gudbrandsdalsk Dialekt af E. Storm.)

---

Gamall Kallen kom ’ti Stugu,
Snjog hekk kring^[1] fleinskallad Hugu;
Krykkja hjalp ’om stad aat Aarin,
Utur Augo pullad^[2] Taarin.
Han ’taav reina Elgskinsbrok
Sølvbesli’ne Snushonn tok,
Stabbin sette han seg paa,
Byrjad’ skjølvand’ kvedja saa:

Daudins Fyribod^[3] er komin,
Skrøplegheit og Alderdomin;
Avleids, all og reint aavraakad^[4]
Byrja’ Kroppen no at skaakaa;
Onde’ Børd^[5] ’taav maange Aar
Stolpenn’ dirra kor eg gaar,
Hused regga trast ikoll
Kroppen dett og bli’ til Mold.

Hugo støt aat Daudin nikka’,
Laagt og sakte Hjerta’ pikka’,
Brotne Tenn ’ti Kjæften skrangla,
Armen knaft aat Æxlom hangla,
Som ein Skuggje gaar og her,
Skodde fyri Augo fer,
Skrukne Øyro tefte^[6] e’.
Bare Ljom døm høire fæ.

Støt eg gjere bare suttra,
Og paa alle grættin puttra,
Ille lyt eg rade^[7] laate,
Ingin handla’ meg til Maate.
Er eg eismøl^[8], ønskje eg
Det eg nokon hø’ ved meg^[9];
Kjem de’ Folk, eg terrin bli’;
Alderdomin ingjen li’.

Annsam^[10] for meg sjøl og andre,
Vil og Tilhold snøgt forandre;
Kjørkegarden paa meg stonda,
Mann med Ljaaen hit seg skonda’;
Dumme Augo trykkjas hop,
Budde^[11] Krop legs ’ti ei’ Grop;
Forkunt Markjen inkje fæ^[12]
Bare Skinn og Bein det e’.

---

1. hekk kring, hang omkring.
2. pullad, randt sagte.
3. Fyribod, Forbud.
4. Udlevet, gammel og aldeles skrøbelig.
5. Børd, Byrde.
6. tefte, lukkede.
7. lyt eg rade, maa jeg stedse.
8. eismøl, alene.
9. at jeg havde Nogen hos mig.
10. Andsam, til Byrde.
11. budde, afsjelede.
12. Ormen faar intet udmærket.