Aktmæssige Bidrag til den norske Kirkes Historie i det attende Aarhundrede

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Innhold
  • I. Uddrag af nogle Erklæringer fra Biskop Peder Hersleb
  • II. Nogle Bevægelser i Jarlsbergs og Laurvigs Grevskaber
  • III. Herrnhutisme i Christiania og Omegn
  • IV. Kirkelige Forhold i Bergens By og Stift. Dr. Erik Pontoppidans Virksomhed i Norge
  • V. Blandede Notitser

AKTMÆSSIGE BIDRAG
TIL


DEN NORSKE KIRKES HISTORIE


I DET ATTENDE AARHUNDREDE.


SAMLEDE I DET DANSKE GEHEIMEARCHIV OG DET STORE KONGL. BIBLIOTHEK


AF


LUDVIG DAAE,


UNIVERSITETS-STIPENDIAT I HISTORIE.
SÆRSKILT AFTRYK AF „THEOLOGISK TIDSSKRIFT“. VII. BD. 3. H.

CHRISTIANIA.


P. T. MALLINGS FORLAGSBOGHANDEL.

1864.

P. T. MALLINGS BOGTRYKKERI.

Det har forlængst været erkjendt, at den mellemste Deel af forrige Aarhundrede eller Christian den sjettes og Frederik den femtes Regjeringstid og fornemmelig den førstnævnte Konges, hører til de interessanteste og betydningsfuldeste Perioder i den lutherske Kirkes Historie i vort Fædreland. Alene et flygtigt Blik paa Rescriptsamlingen vil vise, at i en paafaldende kort Tid den ene følgerige Foranstaltning fra Kirkestyrelsens Side afløste den anden. Vi have saaledes Forordningerne om Sabbaten og om en skjærpet Kirketugt (1735), om Confirmationen (1737), om Autorisationen af Pontoppidans Forklaring (1738), om Catechisationens Indførelse i Ugedagsprædikenernes Sted (1739), om Almueskolerne paa Landet (samme Aar), om Latinskolerne (samme Aar), om gudelige Forsamlinger af Lægfolk (1742). Hertil kommer ogsaa, at i samme Periode ikke faa Spor af secteriske Bevægelser kom tilsyne i Landet, t. Ex. Zionitersecten (Gjendøbere) i Drammen og den noget senere optræden af Hernhuter paa flere Punkter især i det sydlige Norge. Naar alligevel for et Par Aar siden en geistlig Mand ved et Kirkemøde uimodsagt kunde paastaa, at den norske Kirke før Hans Hauges Tid ingen Historie har havt (!), da kan denne ligesaa sære, som uvidenskabelige Paastand kun forklares deraf, at hidtil saa yderst faa Bidrag til Oplysning af de kirkelige Tilstande i hiin Periode ere komne tilsyne. Det tør derfor ikke være nogen unødig Gjerning at fremdrage endel hidtil utrykte Aktstykker fra den ovenomtalte Tid af, og maaskee kunde Udgivelsen af disse blive et ret nyttigt Forarbeide for den, i hvis Lod det engang maatte falde at levere en sammenhængende Fremstilling af dette Parti af vor nyere Kirkehistorie[1].

Hvad der i det følgende skal meddeles er væsentlig hentet dels fra det i 1737 oprettede og 1791 atter ophævede Generalkirkeinspections-Collegiums Archiv, som nu er indlemmet i det danske Geheimearchiv, dels fra det store kongelige Bibliotheks Manuscriptsamling, hvor blandt Andet E. Pontoppidans betydelige Samlinger til en paatænkt Fortsættelse af hans ved Aaret 1700 afbrudte Annales befinde sig. Hvad jeg af disse Kilder har samlet under et længere Ophold i Kjøbenhavn i Aaret 1861, har jeg efter Materierne indordnet under forskjellige Afsnit.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. Af hvad der hidtil er trykt i denne Retning kan nævnes: Möllers Mnemosyne, fjerde Deel, S. 206–378, Helvegs danske Kirkes Historie eft. Reformationen, anden Deel, samme Forfatters vigtige Afhandling i tredie Bind af det fyenske Tidsskr. „For Literatur og Kritik“, A. Fayes Afhandling om Mag. Jakob Kærup i Theol. Tidsskr. for 1863, den nu vistnok lidet kjendte Bog „Henrik Gerners vita & fata“, Kbhvn. 1772, samt min „Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reform. til 1814“, Throndhjem 1863, og mit 1860 i Drammen udgivne Skoleprogram: „Nogle nye Bidrag til den norske Kirkes Historie".