Akkedas mellom Mann og Kjæring
Norske Viser og Stev i Folkesproget, utgitt av P. A. Munch, P. T. Mallings Forlagshandel, (s. 58–62).
19. Akkedas mellom Mann og Kjæring uti Grevskape.
(Tønsberg Egns Landdialekt, af H. Allum.)
Kjæringæ.
Alle Karfølk har saa møe aa’ si, san,
Støt, har’i me Kvinfølk noo aa li, san,
A se’ sjøl di kjyter,
Og gjir Kvinfolk Lyter;
Men saa sku’ di la dom Gjenter bli’, san,
Hvekke Svell, san!
Ro i Kveld, san,
Kvinfølk er’i bedste Følkæ lel, san.
Alle Karfølk har saa møe aa’ si, san,
Støt, har’i me Kvinfølk noo aa li, san,
A se’ sjøl di kjyter,
Og gjir Kvinfolk Lyter;
Men saa sku’ di la dom Gjenter bli’, san,
Hvekke Svell, san!
Ro i Kveld, san,
Kvinfølk er’i bedste Følkæ lel, san.
Mann.
Men med Kvinfølk er saa møe Fjas, san,
Di’ er bare glad i Nyt og Sta’s, san;
Kjøpety og Kaffe
De’ maa Mann dom skaffe,
Le saa vi’di gjenne væræ Bas, san,
Hvekke Svel, san!
Skjend i Kveld, san,
Kærfølk er i beste Følkæ lel, san.
Men med Kvinfølk er saa møe Fjas, san,
Di’ er bare glad i Nyt og Sta’s, san;
Kjøpety og Kaffe
De’ maa Mann dom skaffe,
Le saa vi’di gjenne væræ Bas, san,
Hvekke Svel, san!
Skjend i Kveld, san,
Kærfølk er i beste Følkæ lel, san.
Kjæringæ.
Ja men Kærfølk de’ er bare Lort, san,
Di vi drekke støt og spellæ Kort, san,
Stasen kan’te øi’e
Paa lang Ti’ saa møe,
Som di paa i Kvælstond speller bort, san,
Hvekke Svel, san!
Ro i Kvæl, san,
Kvinfølk er’i beste Følkæ lel, san,
Ja men Kærfølk de’ er bare Lort, san,
Di vi drekke støt og spellæ Kort, san,
Stasen kan’te øi’e
Paa lang Ti’ saa møe,
Som di paa i Kvælstond speller bort, san,
Hvekke Svel, san!
Ro i Kvæl, san,
Kvinfølk er’i beste Følkæ lel, san,
Mann.
Ja men haa færtener væl Dikkan, san?
Hem maa skaffe Pæing, er’nte Mann, san?
Øi’elægge kan di,
Men mi kjære Randi,
Di en Skjelling ente tene kan, san.
Hvekke Svel, san!
Skjend i Kveld, san,
Kærfølk er’i beste Følkæ lel, san.
Ja men haa færtener væl Dikkan, san?
Hem maa skaffe Pæing, er’nte Mann, san?
Øi’elægge kan di,
Men mi kjære Randi,
Di en Skjelling ente tene kan, san.
Hvekke Svel, san!
Skjend i Kveld, san,
Kærfølk er’i beste Følkæ lel, san.
Kjæringæ.
Javist Kærfølk nok fortene kan, san,
Men aa’ sparæ det di er’nte istand san,
Alt de’ Mann han sleper,
Naar’te Kjær’ngæ skjeper,
Moner ente fær de minste Gran, san.
Hvekke Svel san,
Fred i Kveld, san,
Kvinfølk er’i beste Følkæ lel, san.
Javist Kærfølk nok fortene kan, san,
Men aa’ sparæ det di er’nte istand san,
Alt de’ Mann han sleper,
Naar’te Kjær’ngæ skjeper,
Moner ente fær de minste Gran, san.
Hvekke Svel san,
Fred i Kveld, san,
Kvinfølk er’i beste Følkæ lel, san.
Mann.
Men jeg si’er Kvinfølk er to Slag, san,
No’en er lei’e, som den vonne Dag, san,
No’en vil gjenne træle,
Spara, nøite, stelle,
No’en er med Huse’ like gla,’ san.
Hvekke Svel, san!
Skjend i Kveld, san,
Kærfølk er’i beste Følkæ læl, san.
Men jeg si’er Kvinfølk er to Slag, san,
No’en er lei’e, som den vonne Dag, san,
No’en vil gjenne træle,
Spara, nøite, stelle,
No’en er med Huse’ like gla,’ san.
Hvekke Svel, san!
Skjend i Kveld, san,
Kærfølk er’i beste Følkæ læl, san.
Kjæringæ.
Ja men de er to Slag Kærfølk au, san,
No’en træler te’ di ligger dau’, san,
Noen koper ine,
Og kan bare grine,
Di trur Huus, og Bon har ingæ’ Nau’ san.
Hvekke Svel, sank
Stilt i Kveld, san,
Kvinfølk er’i beste Følkæ læl, san.
Ja men de er to Slag Kærfølk au, san,
No’en træler te’ di ligger dau’, san,
Noen koper ine,
Og kan bare grine,
Di trur Huus, og Bon har ingæ’ Nau’ san.
Hvekke Svel, sank
Stilt i Kveld, san,
Kvinfølk er’i beste Følkæ læl, san.
Mann.
Men jeg raa’r deg no te’ti’æ stil, san,
Du ske’ altid væra bii’ og snil san,
Du er bra’ nok Randi,
Men du er bestandi,
Naa jeg dækker lit, saa gal og vil, san.
Hvekke Svel, san!
Skjend i Kveld san,
Kærfølk er’i beste Følkæ læl, san.
Men jeg raa’r deg no te’ti’æ stil, san,
Du ske’ altid væra bii’ og snil san,
Du er bra’ nok Randi,
Men du er bestandi,
Naa jeg dækker lit, saa gal og vil, san.
Hvekke Svel, san!
Skjend i Kveld san,
Kærfølk er’i beste Følkæ læl, san.
Kjæringæ.
Men jeg si’er dej min kjære Hans, san,
I Morræ skæ’ de bli en a’en Dans, san,
Du i Fyllæ søler,
Og me’ Alting nølær,
Men i Kveld du har’nte Vet og Sands, san.
De’ra Stel, san!
Nok i Kveld, san,
Kvinfølk er’i beste Følkæ lel, san.
Men jeg si’er dej min kjære Hans, san,
I Morræ skæ’ de bli en a’en Dans, san,
Du i Fyllæ søler,
Og me’ Alting nølær,
Men i Kveld du har’nte Vet og Sands, san.
De’ra Stel, san!
Nok i Kveld, san,
Kvinfølk er’i beste Følkæ lel, san.
Mann.
Naa saa la os da Govenner bli’, san.
Søl du kun med Kaffe, Randi mi’, san,
Du med Sta’s maa stelle,
Jeg vi’ drekk’ og spelle,
Bare la’ os ente fatti’ bli’, san.
Got og vel, san!
Skjenk i Kveld, san,
Kvinfølk er’i bedste Følkæ læl, san,
Naa saa la os da Govenner bli’, san.
Søl du kun med Kaffe, Randi mi’, san,
Du med Sta’s maa stelle,
Jeg vi’ drekk’ og spelle,
Bare la’ os ente fatti’ bli’, san.
Got og vel, san!
Skjenk i Kveld, san,
Kvinfølk er’i bedste Følkæ læl, san,
Kjæringæ.
Jeg skæ’ alti’ stelle got fær dej, san,
Naar’u støt vi træle trut fær mej, san,
Saa skæ’ de nok monæ,
Baade du og Bonæ
Skæ’ nok se jeg gjør i Huse Vej, san.
Got og vel, san!
Ro i Kveld, san,
Kærfølk træle maa fær Kvinfølk lel, san.
Jeg skæ’ alti’ stelle got fær dej, san,
Naar’u støt vi træle trut fær mej, san,
Saa skæ’ de nok monæ,
Baade du og Bonæ
Skæ’ nok se jeg gjør i Huse Vej, san.
Got og vel, san!
Ro i Kveld, san,
Kærfølk træle maa fær Kvinfølk lel, san.
Begge.
Vi saa snilt skæ’ stræve begge to, san,
Og vi’ skæ’ nok leve vel i Ro, san,
Mann fær Fø’æ træler,
Kjær’nga Huse steller,
Verdæ er jo baade von og go’[1], san,
Got og vel, san!
Fred i Kveld san,
Mann og Kjæring er’i beste lel, san.
Vi saa snilt skæ’ stræve begge to, san,
Og vi’ skæ’ nok leve vel i Ro, san,
Mann fær Fø’æ træler,
Kjær’nga Huse steller,
Verdæ er jo baade von og go’[1], san,
Got og vel, san!
Fred i Kveld san,
Mann og Kjæring er’i beste lel, san.
- ↑ D. e. Verden er jo baade ond og god.