Afskedssang ved Naturforsker-Mødet i Christiania

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
(1844).

Til Aſers Æt er atter bragt
et Bud fra Mimers Vande,
at Nordens Aand har høieſt Magt
i disſe ſondrede Lande.
Det Tonevæld, der ſkiltes vidt,
mens Aandens Liv var bundet,
er ſamlet nu og ſtrømmer frit,
og har ſin Treklang fundet.

Den ſamme Aand, der bandt ſin Røſt
til Brages Harpeſtrænge,
har ladet fra Naturens Bryſt
det dybe Varſel trænge.
Det ſamled her fra hver en Egn
hvad Hav og Fjeld har ſkillet,
og knytted alle Livets Tegn
til Eet i Nordens Billed.


Vort Norges bedſte Glædesſtund
har hilſet Mimers Præſter;
i Glands og Duft fra Eng og Lund
vi feired’ Lyſets Feſter.
I Graneholt, i Klippevraa
opſired Haabets Ranke,
og i dens Blomſterbæger laae
Trefoldighedens Tanke.

Trefoldighed for Nordens Liv,
hvis Kraft i Rod og Stamme
er vakt paany ved Aandens Bliv,
og døbt med Hjertets Flamme!
Med dette Løſen tømme vi
til Afſked Feſtpokalen;
et vinget Frø er lagt deri
for Sletten og for Dalen.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.