Af Geheimeraad Johan v. Bülows Papirer/Tvende Breve fra Justitiarius P. T. v. Koss
Ved min Reise igjennem Sverrig erfarede jeg adskillige Krigs Rygter og Formodninger om, at den Danske Armee fra den Norske Side igjen vilde gjøre et Indfald udi Sverrig, og udi Varbierg læste jeg et Brev, som var skreven af Laugmand og Borgermester Eckstrøm udi Marstrand tit Landshøvdingen Beeke Friss ongefæhr af følgende Indhold: Den hele Norske Armee staaer paa Grændserne for at giøre et Indfald udi Sverrig, Galleierne ere afgangne fra Friderichswærn til Friderikstad. 800 Mand ere marcherede til Kongsvinger, Bagerier ere blevne oprettede og alle Ting ere udi Norge i samme Forfatning som udi Efter Aaret 1788, General Consul Martineau har maattet ufortøvet forlade alle sine Sager udi Christiania og reise til Strømstad, hvorfra han haver afsendt sin Secretair som Coureer til Stockholm; udi øvrigt forsikrer forbem.te Eckstrøm udi sin Skrivelse, at han indestaaer for dette Rygtes Rigtighed, og kun beklager, at en Deel af den svenske Skjærgaards Flaade ikke allerede var passeret Sundet til Bahuus-Lehn etc. Imidlertid for at blive fuldkommen underrettet om den sande Oprindelse til dette Rygte reiste jeg selv baade til Gothenborg, saavelsom Strømstad og paa første Sted erfarede, at Landshøvdingen havde strax afsendt en Coureer til Stockholm og de tvende Befalingsmændene Dinkelmann og Greiffe til Fredrikshald for at udforske Tingenes rette Sammenhæng udi Norge, hvilke 2de Emissairer tilligemed .en 3die, nemlig Ritmester Adlersparre, som ligeledes var afsendt fra Stockholm over Carlstad til Christiania, Fredrikstad og Fredrikshald, jeg nu paa Retouren mødte imellem Kongelf og Udevalla. Udi Strømstad derimod, hvor Gen. Consul Martineau udi 5 Dage havde opholdt sig, erfarede jeg, at han selv alene havde været den første Aarsag til dette ganske Rygtes Udbredelse ved at ansee denne lille Omstændighed for betænkelig, at det Nordenfjeldske Regiment forandrede sin Garnison, og at man sendte 2de Canon Pramme til Fredrikstad. Fæstningsverkerne og Skandserne om Gothenborg skal siden Aaret 1788 være betydeligen reparerede og forsynede med behørig Ammunition, som den Tid skal have manglet; imidlertid synes samme efter al Anseende meget at prædomineres af de omliggende Klipper. Commandanten udi Marstrand, Oberste Møller, som udi Aaret 1788 signaliserede sig ved sin Uartighed imod nogle Danske Fanger er til Belønning bleven Ober Commandant over alle Fæstninger udi Bahuus-Lehn, ja endog over Gothenborg, uagtet General Steding, som for nærværende er udi Petersborg, er Chef for det forrige Wachtmesterske Regimente og Commandant udi forbenævnte Fæstning.
Udi øvrigt synes det, at baade Adel, Borger og Bonde Standen udi Sverrig er meget misfornøiet, og som er særdeles naturligt, da Adelen ved at tabe sine gamle constitutionsmæssige Rettigheder, Kiøbmands Standen ved udi Krigens Tid at være berøvet sin Handel og ved den forskiellige af Different-Cours fabriquerede Papir Penge ikke udi et halvt Seculo er istand til at repareres, og Bonde Standen ved at være paalagt dobbelte Skatter, (hvilke Finantsernes nærværende uordentlige Forvaltning, Kongens Reiser og particulaire Depenser ingen Forhaabning giver til at formindske) haver lidt et ubodeligt Tab. Disse mine ubetydelige Bemærkninger ved denne min tilfældigviis giorte Reyse igjennem denne Deel af Sverrig vilde Deres Kongl. Høihed udi allerhøyeste Velbehag allernaadigst antage, som jeg med den allerunderdanigst Devotion henlever
P. T. v. Koss.
- Christiania den 15 Oct. 1791.
Deres Excellence, Høy og Velbaarne Hr. Geheimeraad.
Hvor megen Nytte vilde ei en saadan, som nu ved den nye preussiske Lov Bog indførte Præliminair Forligelses Commission udi vores Fæderneland udbrede til at coupere mange for den fattige Almue pengespildende og ruinerende Processer, naar Dommeren var vidende om, at ved Processens videre Udførsel, ikke Rettens Gebyhr, men blot Arbeide var at forvente.
Sportlerne derimod, som desforuden giver Anledning til saa mange Misbruge og Vexationer, hvor bestemte samme endog ere, kunde tilfalde Justice Cassen for derav at gagere alle Rettens Betiente og omendskiønt samme Eventualiteter ei dertil skulde blive fuldkommen tilstrækkelig, hvor vel synes det manglende endog af en anden Fond at blive anvendt for i Staten at befordre den udvortes Sikkerhed paa Liv, Ære og Goder, som den fornemste Hensigt, hvorfor det naturlige Menneske er indgaaet udi det borgerlige Selskab. Disse med flere Indretninger, sigtende til det almindelige Vel og til at afskaffe for os forældede og hævdede Misbrug, have vi nu de gladeste Udsigter under vores tilkommende haabefulde Thronfølgers vise Regjering og ved værdige Mænds Medvirkning, som omgive Thronen, at saa bragt til en forønsket Udførsel.
P. T. v. Koss.
- Christiania den 24 Martii 1792.
P. S. Endelig har Kongen af Sverrig under 21 Januarii d. A. givet Christiania Tømmer Handlere den for længst forønskede Tilladelse at føre Deres Tømmer Stokke fra de Trysildske Skove igjennem de Svenske Vand Drage mod en vis Told pr. Tylt samt en Douceur af 20,000 Rd. som skal være givet til nogle af Kongens Favoriter. Forrige Zahlkasserer Juel skal ved sin Nærværelse i Stockholm paa sine Committenters Vegne meget have bidraget til denne Bevilgning. Tilgiv gunstigst denne min Vidtløftighed, da min Skrift og Stiil vise tilstrækkeligen, at jeg har havt for liden Tid til at være kort. Jeg kan derfor med god Grund med hin Romer slutte saaledes – – in publica commoda peccem, Si longo sermone morer tua tempora Maecaenas.
- ↑ Brevskriveren Peter Tønder v. Koss (af en tydsk adelig Familie) var føde 1755 i Gjerrestads Prestegjeld i Nedenes, gik i Herlufsholms Skole, deponerede 1774 i Kjøbenhavn, blev 1782 Assessor i den norske Oberhofret og 1788 Lagmand i Nordland. I der følgende Aar kom han imidlertid tilbage til Christiania som Justitiarius i Oberhofreiten, i det hans Formand Enevold Falsen mod sin Villie maatte opgive dette Embede og drage til Nordland i en Art Forviisning (Aalls Erindringer, 2 Udg. S. 98.) P. T. Koss, der tillige var Lehnsbesidder af det adelige Gods Vilz i Meklenburg, døde som Justitiarius 1793. (Jfr. Nachrichten v. d. adel. Familie Koss, Rostock 1789, S. 60.).