Af Geheimeraad Johan v. Bülows Papirer/Af et Brev fra Tyge Rothe til Johan v. Bülow
Den 11 Juni 1787.
Sæt, at (en) ærlig og kyndig Mand, der kjender vor Stats Deles Sammenhæng, der kjender, hvorledes Rust og Gift æder paa Sammenholdnings Kjeder, sæt, at en saadan havde udlagt for Frederik, hvad det store Norge med dets stolte Folk er, hvad det herlige Land har at klage over, hvor det længes efter at see sine Regenter, hvor det er blevet forurettet ved ei at see dem, hvor det behandles uværdigen i høie Maader efter Coloniers og Aristokratis System. Lad Frederik begribe alt dette, derhos hvad han kunde virke ved at lade sig see af det herlige norske Folk. Sæt, at man havde sagt ham: Giv Ofsiceers Fregatten lukte Ordre, der aabnes da eller da, den være da eller da ved Fladstrand, da iler Fred. hen efter at have seet og øvet Trupperne, seiler i 10 Timer til Norge, drager frem, bliver ei i ødselt, halv vanartet Christiania, men, om blandt Folket, ind i nogle Bøigder, til Thelemarken, gjør det i et Par Uger, seiler hjem igjen. O Gud hvilken Handling, hvilken Ære, hvilken Velsignelse! Hvilket stolt Rygte! Kald mig en Drømmer, om De vil, men jeg svær mig selv, at om Frederik havde hørt nok, havde hørt Sandhed om dette, da var han gangen did. Men et Par Mænd skulde han have med, som kjendte Norge, som vare lige ærligen Danske og Norske, ikke valgte efter Navn, Orden, Excellentskab, ellers ingen Reise til herligt Gavn. Deri ligger Knuden, deri ligger det, at mange ville belee min simple Idee, deri ligger det, at Frederik ei lærer at kjende Norge, og Gud afværge, at dette ikke skal have bitre Følger.