Aalholms Matrialier til tydske Stiiløvelser
4. Materialier til tydske Stileøvelser, methodisk ordnede og forsynede med Henviisninger til Autenrieths og Hjorts Grammatiker. Af N. M. Aalholm. Christiania 1847. 127 S. 8vo. P. T. Malling. Papb. 40 ß.
Hvad der, saasnart man tager denne Bog i Haanden, strax falder i Øinene, er særdeles hvidt Papiir, stor og tydelig Tryk, og naar man gjør sig bekjendt med Bogens Indhold, vil man vist dermed finde sig lige saa tilfreds. Bogen bestaaer af to Cursus, hvoraf det første indeholder Exempler paa: Subject og Prædicat (S. 1–10); Exempler paa: Substantivernes Afhængighedsforhold (10–20), Objectsforholdet, Adjectsforholdet, Substantiver og Adjectiver i Forbindelse med dobbeltstyrende Verber; Accusativ som Betegnelse for Tids- og Stedsforholde, Priis, Vægt o. s. v.; Genitiv styret af et Substantiv. Derpaa følger Læren om Præpositionernes Brug (S. 23–32). Ægte og uægte sammensatte Verber (S. 32–36). Første Cursus slutter med en Recapitulation, hvori kun findes Hovedsætninger (S. 36–47).
Andet Cursus indeholder: Exempler paa Subject og Prædicat; Substantivernes Appositionsforholde; Accusativ styret af Verber; Dativ og Accusativ styret af Verber; Genitiv styret af Verber; Genitiv styret af Adjectiver og Substantiver, og uden styrende Ord; den bestemte Artikels Brug; nærmere Udvikling af Præpositionernes Styrelse; det tydske Conjunctivs Brug; Særegenheder ved det tydske Infinitiv. (S. 47 –86). Recapitulation (S. 88–111); Glosser til begge Cursus (S. 111–121).
Man vil af denne Indholdsfortegnelse see, at Bogen vel indeholder Øvelser til alle eller idetmindste Grammatikens væsentlige Regler. Nogle ville maaskee savne specielle Exempler til Indøvelse af enkelte Regler; men en skjønsom Lærer vil lettelig kunne supplere dette ved det Givne. Heldigviis ere Recapitulationerne ei altfor korte, men synes i saa Henseende at staae i godt Forhold til det Øvrige, og ere i Sandhed et særdeles smukt Udvalg af underholdende og lærerige Stykker. Men skulde Forfatteren komme til at lade et andet Oplag trykke af denne Bog, vilde det vistnok ikke være uhensigtsmæssigt, om han forøgede de sidste Recapitulationsstykker, og Anmelderen skulde i intet Tilfælde ønske optaget merkantile Opsatser, (hvilket Udgiveren i Fortalen beklager ei at have kunnet gjøre i nærværende Bog); thi Bogens Plan er dog ingenlunde saa omfattende, at man i den kan vente at finde nogen Veiledning i en saa speciel Retning.
Det forekommer Anm. at være en uheldig Anordning, at Glosserne ere satte bag i Bogen. Dette er høist besværligt, det er vist; og det Eneste, som derved vindes, er, at Controllen lettes (thi ogsaa herved kan jo Misbrug finde Sted), og desuden kan man jo, naar Glosserne findes nedenunder paa Siden, f. Ex lade Eleverne lægge et Stykke Papir over Glosserne, eller hvis man ei anseer dette betryggende nok, expres examinere i dem, hvilket desuden vistnok i og for sig er ganske hensigtsmæssigt Uleiligheden er ogsaa bleven lidt forøget derved, at Nummerne til Stykkerne ei ere fortløbende for begge Cursus. Med denne Anordning vil Bogen heller ikke saa beqvemt kunne benyttes til Oversættelser paa Stedet, uden foregaaende Forberedelse, og dette maa dog ansees som en i og for sig meget gavnlig Øvelse og desuden som hensigtsmæssig for at controllere om Eleverne udarbeide deres Oversættelser hjemme uden Hjælp.
Et ubehageligt Indtryk gjorde det paa Anm. og forvildende for Eleven maa det være, at see det andet Cursus inscriberet: „Den tydske Grammatiks Syntaxis (Hovedsætninger og Bisætninger),“ som om første Cursus kunde oversættes uden Kjendskab til Syntaxen, uagtet det villigen indrømmes, at Syntaxens Regler langtfra i det Omfang og i den Grad komme til Anvendelse i første som i andet Cursus, og at Discipelen, paa Grund af at mange syntaktiske Regler ere fælles for vort og det tydske Sprog, maaskee vil iagttage de fleste af disse Regler, uden at have læst dem i en tydsk Grammatik. Udgiveren har ogsaa selv inscriberet første Cursus: „Den uafhængige Sætning (Hovedsætningen).“
Endelig maa der gjøres opmærksom paa, at der paa enkelte Steder har indsneget sig nogle ubetydelige Sprogfeil, saasom: „Lad ham see hans (istfr. sine) Arvinger bruge hans Rigdomme; hiinside (istf. hiinsides) i 71⁄2 Secunder (istf. Secund). Ordet Faarekylling er dansk.
Dog disse Anker ere i Grunden lidet væsentlige; men da Bogen er bestemt til Skolebrug, ville de vistnok ei befindes ubetimelige.
Og hermed være da denne utvivlsomt høist hensigtsmæssige Bog paa det allerbedste anbefalet!
Naar man har gjennemgaaet disse Aalholms Materialier til tydske Stilcøvelser, og ønsker nogle for Viderekomne bestemte, kjender Anm. ingen Bog, til hvilken man hensigtsmæssigere kan gaae end:
Tydske Stiiløvelser for Danske med tilføiet tydsk Oversættelse af de vanskeligste Ord og Talemaader, til Brug i de høiere Classer og ved Privatunderviisning af F. Bresemann. Kjøbenhavn 1846. A. F. Høst. 256 S. 3vo. indb. 1 Rbbl. 4 ß. dansk.
Den indeholder først smaa Fortællinger af Ove Mallings „Store og gode Handlinger“ (S. 1–8), dernæst komme Eventyr af Andersen o. Fl., norske Folkeeventyr af Asbjørnsen og Moe. (S. 10–27). Breve, deriblandt Handelsbreve (S. 28–419). Historie: Om Nordens ældste Indvaaneres Sæder, Overtro, Folkeforlystelser osv. i Middelalderen; om Enevoldsmagtens Indførelse i Danmark, begge tagne af Allens Haandbog i Fædrelandshistorien. (S. 42–88). Derefter følger et Stykke, som Udgiveren vistnok mindre passende har overskrevet „Naturhistorie“ (S. 122–148). Det er taget af L. Smiths bekjendte Bog om Dyrene. Dernæst kommer Reisebeskrivelser, af Baggesens Labyrinth, af Molbechs „Breve fra Sverrig i Aaret 1812,“ J. M. Thiele, H. C. Andersen o. Fl. (S. 174–228). Endelig Contracter (S. 232–239) og tilsidst Avertissementer (S. 239 –255).
Hvad der her strax vil være iøinefaldende, er Stoffets Mængde, hvilket vistnok vil bevirke, at denne Samling som en Følge af det overordentlige Opsving, som Underviisningen i de levende Sprog i Almindelighed og ikke mindst i det tydske i de senere Aar har faaet, og den mere praktiske Maade, hvorpaa det nu drives, vil være ret Mange særdeles kjærkommen, af hvem jeg tænker en saadan allerede længe har været savnet, dog maaske mere ved privat end ved Skole-Underviisning, hvor man hidtil vel i Almindelighed ikke har drevet det videre med Oversættelser fra Norsk til Tydsk, end at f. Er. Bresemanns forhen udkomne tydske Stiløvelser for Begyndere have været fuldkommen tilstrækkelige (og disse ville da forhaabentlig og det med Rette fortrænges af Aalholms). Dog maa naturligviis herfra undtages Krigsskolen, hvor Sprogunderviisningen allerede i lang Tid har været drevet alvorligt, og Bogen maa vist der være særdeles kjærkommen. Ogsaa i 4de Classe paa Latin- og Realskolen her i Christiania hvor Undertegnede er Lærer i Tydsk, har han fundet den særdeles hensigtsmæssig.
Ikke mindre end ved Stoffets Mængde udmærker denne Bog sig ved sine mange forskjellige Stilearter. Som man allerede vil formode, naar man gjennemgaaer forestaaende Uddrag af Indholdsfortegnelsen, hvorpaa flere høitstaaende Forfatteres Navne og almindelig bekjendte Værker findes, har Samleren været høist heldig i Valget af sit Stof, ligesom her findes en forholdsviis stor Mængde af den jevne historiske Stiil. Anm. anseer det ogsaa for et stort Gode, at Forfatteren langtfra har været sparsom paa den tydske Oversættelse af de danske Udtryk, og at denne findes nede paa Siden og ikke bag i Bogen, ligesom vistnok Bresemanns, ved hans Frugtbarhed paa Værker i og over det tydske Sprog, allerede noksom bekjendte Navn er tilstrækkelig Borgen for dens Godhed.
Anm. troer at burde gjøre opmærksom paa Følgende, som Udgiveren yttrer i Fortalen, og som vistnok har den fuldeste Rigtighed:
„Naar jeg i mine tydske Stiiløvelser for Begyndere især havde de grammatiske Former for Øie, saa forudsættes ved Brugen af de foreliggende, at Disciplen allerede har gjort sig bekjendt med de vigtigste Regler i Grammatiken, og det bliver da især de tydske Talemaader og Vendinger i de forskjellige Stiilarter, som han her bør lægge Lind paa. Jeg har anseet det for hensigtsmæssigt, at vælge alle Øvelsesstykker af danske Forfattere; thi det er jo især de danske Talemaader, som Disciplen skal lære at oversætte paa Tydsk. Oversætter man Stykker af tydske Forfattere paa Dansk og lader disse igjen oversætte paa Tydsk, saa vil Oversættelsen rigtignok blive meget lettere for Disciplen, men ogsaa af mindre Nytte, da man her vil savne mange ægte danske Talemaader, som man daglig bruger, og i hvilke hele Tankegangen bevæger sig; Disciplen vil da altid føle, at han ikke kan Tydsk, fordi han ikke veed, at udtrykke netop Det, han tænker paa Dansk, i det tydske Sprog. Ere derimod alle Øvelsesstykker tagne af danske Forfattere, saa vil Disciplen finde i dem mange Udtryk og Vendinger, der tilhøre ham selv, da de oprindeligen ere skrevne i et Sprog, der er hans eget, og naar han nu lærer, at gjengive dette Sprogs Former, til hvilke hans Øre fra Barndommen af er vant, og som fremstille sig for hans Tanker, i det fremmede Sprog, saa vil han siden ogsaa føle sig mindre geneert ved, at tale og skrive dette, da han paa denne Maade har lært at kjende de tilsvarende tydske Former og Vendinger.“
Foranlediget ved flere til mig rettede Spørgsmaal, være det mig, siden jeg just beskjæftiger mig med et Arbeide af Hr. Aalholm, for den gode Sags Skyld tilladt at berøre og paa bedste Maade anbefale et andet Skrift af samme Forfatter, hvilket rigtignok allerede er flere Aar gammelt, men som Anmelderen ikke troer er saa bekjendt og udbredt, som det fortjener, nemlig:
Fransk Læsebog for Begyndere og Viderekomne af N. M. Aalholm. Christiania 1843. 242 Sider stor 8vo. N. T. Malling. Papb. 96 ß.
Denne Læsebog besidder den store og væsentlige Fordeel, at den i enhver Henseende passer for de første Begyndere. Den begynder nemlig med Regler for og Exempler paa Udtalen, og indeholder den meest passende og underholdende, i Vanskelighed gradeviis fremadskridende, Læsning for Eleverne i tre til fire Aar, med Glosser under Texten de første 50 Sider og siden bag i Bogen til alle Stykkerne. Anm. kjender ingen, selv ei blandt Borrings mange fortjenstfulde Læsebøger, for sin Bestemmelse hensigtsmæssigere Bog, og skulde blot ønske, at en ny Udgave snart maatte see Dagens Lys, for at man deri kunde see rettet den Mængde Trykfeil, som findes især i Bogens første Deel, navnligen med Hensyn til Accenterne. Bogen indeholder 220 Sider Text og 22 Sider Oversættelse af de vanskeligste Ord og Talemaader.
Foruden denne Bog gives der kun een fransk Læsebog udkommen i Norge: A. B. C. instructif af M. C. Hansen, med en kortfattet Behandling af den franske Grammatiks paradigmatiske Deel, men denne Bog vrimler saaledes af Feil og lader saa Meget tilbage at ønske, at Anm. høiligen maa fraraade at benytte den; og heller ikke skulde den her være bleven omtalt, hvis det ei var Anm. bekjendt, at den fremdeles benyttes endog i Skoler.
V. A. Ibsen.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |