A. Lassens Lærebog i Verdenshistorien
7. Lærebog i Verdenshistorien til Brug for Latin- og Realskoler, udarbeidet af Albert Lassen. Første Deel. Den gamle og Middelalderens Historie. 500 S. 1 Spd. 84 ß. Anden Deel. Den nyere Historie. 422 S. 1 Spd. 36 ß. Christiania 1850. st. 8vo. P. T. Malling. indd. i 2 Bind, 3 Spd.
Det er et staaende Udtryk i Recensioner og Boghandler-Bekjendtgjørelser, at dette eller hiint Skrift „afhjælper et længe følt Savn i Litteraturen.“ Men hvor ofte det end er bleven misbrugt, ville dog vist Alle erkjende, at Savnet af en for Skolerne i alle Henseender brugbar Lærebog i Verdenshistorien har været følt længe, og at en saadan hidtil ikke er leveret, uagtet hverken vor egen eller den danske Presse har savnet historiske Lærebøger. Det er snart en Menneskealder siden nærværende Forf. udarbeidede sin første historiske Lærebog for Christiania lærde Skoles Disciple, af hvem den i en lang Aarrække i Haandskrift benyttedes ved Underviisningen, og i Forening med Forf. s livlige Foredrag vakte min og Manges første Kjærlighed for den historiske Videnskab. I 1829 paabegyndte han Udgivelse deraf som „Lærebog“ for de lærde Skoler, men den voxte under Udgivelsen uden at naae de nyeste Tider op til et Verk paa 5 tykke Bind, hvis Omfang og Priis gjorde den uskikket til Skolebrug. Et (ufuldendt) „Udtog“ af denne Lærebog traadte efterhaanden i dens Sted, uden at blive meget brugbarere, og man vedblev paa de fleste af Landets Skoler at hjælpe sig som man kunde deels med Kofods i saa mange Henseender utilfredsstillende Arbeide, deels med L. St. Platous historiske Lærebog, skjønt denne fra Sprogets Side næsten kunde kaldes en skadelig Skolebog. P. A. Munchs Verdenshistoriens vigtigste Begivenheder (1840) er en ganske udmærket Haandbog for Lærere og Historiens frivillige Læsere, men til Lærebog i Skolerne duer den neppe, blandt andet fordi Stoffet er for sammentrængt, Fremstillingen indviklet og uden Hvilepunkter, og Hovedbegivenhederne ikke paa en for Eleven fattelig Maade tilstrækkelig udhævede. Den har saaledes ikke kunnet fortrænge de ældre Lærebøger, hvor meget disse end staae under den i andre væsentlige Henseender. Ligesaalidt har nogen af de nyere danske historiske Lærebøger (af Estrup, Scharling, Bohr o. fl.) fundet synderlig Udbredelse i Norge. Efter hvad her er oplyst om Beskaffenheden af hvad man hidtil har havt at lægge til Grund for den historiske Underviisning i Skolerne, kan man med fuld Føie sige, at en brugbar historisk Lærebog hidtil er følelig savnet.
Hvorvidt nu dette Savn er afhjulpet ved den foreliggende Lærebog er et undet Spørgsmaal, som ikke tilfulde kan afgjøres, førend Bogen har bestaaet sin praktiske Prøve i selve Skolen. Maaskee er jeg og mindre skikket end Andre til herom at udtale nogen paalidelig Mening, fordi jeg som Forf.s taknemlige Elev forud kjender hans Anordning og elsker hans Foredrag. Det er ei heller Hensigten her at besvare dette Spørgsmaal, men nærmest at give Læseren et Begreb om den nye Lærebogs Fortrin for Forf.s ældre Arbeider, og at meddele enkelte Oplysninger, som den Fraværende gjerne ønsker at erholde, førend han vælger Bogen for sine Elever.
Af Lærebogens 922 Sider, der hver for sig rummer omtr. en Fjerdepart mere end Forf.s ældre Lærebog, udgjør Indledningen 7, den gamle Historie 236 Sider, Middelalderens 256 og den nyere Historie 422 Sider. I Forhold til Forf.s ældre Lærebøger har saaledes Middelalderen faaet nogen Udvidelse, medens den ældre og nyere Historie derimod ere indskrænkede, en Anordning, som uden Tvivl vil vinde almindeligt Bifald. Den indtil de nyere Tider af Ukyndighed avlede og ved overfladiske Studier befæstede Tro, at Middelalderen var en Barbariets Tid, som det gavnede lidet at lære nøiere at kjende, er nu forladt, og man er kommen til Erkjendelse af dens store Værd som et Hovedled i den menneskelige Udviklings Kjede og som Grundlaget for den nuværende europæiske Samfundsorden.
Men et andet Spørgsmaal er det, om ikke Forf.s Indskrænkninger i de to øvrige Historiens Dele endnu ere for ringe, eller om hans Lærebog ikke endnu er for vidtløftig, indtager for stort Arketal (58). Antager man, at Eleven har 5 Aar igjen af sin Skolegang, naar han begynder paa denne Bog, og at han har den 2 Timer ugentlig i 40 Uger om Aaret, hvoraf en Trediepart medgaaer til Repetition, saa maa der gives omtrent 31 Side i Lectie til hver Time, hvis den hele Lærebog skal blive læst og repeteret. Hvorvidt dette ikke bliver for stivt et Pensum, vil først Erfaring tilstrækkeligt godtgjøre, men jeg frygter derfor. Vistnok har Historien i enkelte Klasser eller kan faa flere end to ugentlige Timer, men saa vil atter Fædrelandshistorien, idetmindste i nogle Skoler, kræve særegne Timer, og 40 Ugers Underviisning aarlig naaes vel ikke altid. Denne Lærebog er derfor maaskee endnu for vidtløftig, og den vilde neppe blevet mindre brugbar og tilfredsstillende, om den endnu yderligere var sammendraget. Dette kunde foruden med den franske Revolutions Historie, der optager et uforholdsmæssig stort Sideantal, formeentlig blandt Andet skee ved Fremstillingen af de græske Republikers Statsforfatninger, hvor Forf. er gaaet i en for Latinskolerne ufornøden og utilstrækkelig, for Realskolerne derimod uforstaaelig og noget nær overflødig Detail. Side 65 ff., 69 ff. ville blive haarde Lectier for Realisten, for hvem de mange græske Benævnelser ere meningsløse Lyd, som han yderst vanskeligt vil kunne binde til Hukommelsen. Skulde det ikke være tilraadeligere i en Lærebog med dennes Bestemmelse baade „for Latin- og Real-Skoler“ at udelade alle disse Enkeltheder som maa være Antiqviteterne forbeholdte, og i fornødent Fald kun ved passende Leilighed anføre deraf, hvad der i enkelt Tilfælde finder Anvendelse, og da vil forstaaes, f. Ex. Ostrakismen ved Aristides o. s. v.? Det gaaer ikke an, at Realisten fritages engang for alle for at lære Gloser som: Seisachtheia, Pentakosiomedimnoi, Hippeis, Zeugitai, Theteis, Hoplitai (alle bl. fl. paa S. 70), thi han vil altfor let benytte slig Frihed til at springe over, hvad han maa og skal lære, og i en engang antagen Lærebog bør vel ei Læreren tilstaaes synderligt Raaderum med saadanne Forbigaaelser. — Det samme gjælder, efter min Anskuelse, om Fremstillingen af den romerske Statsforfatning. Vel ere kun de væsentlige Ændringer i denne omtalte, efterhaanden som de fik Lovskraft, men ogsaa her faaer Latineren for lidet og Realisten for meget. Forf. synes ikke at have tilbørlig overveiet den Indvirkning, de i den nyere Tid opkomne Realskoler nødvendigviis maa have paa en historisk Lærebog, naar den med Held skal benyttes af dem og de Studerende i Forening. For skrev man kun for de lærde Skoler, og man lod da Historien tillige omfatte Antiqviteter, Mythologi, gammel Geografi m. m. Nu gaaer dette neppe an, og meget Rum vilde spares for frugtbar og belærende historisk Underviisning ved at faae disse Hjælpevidenskaber paa en hensigtsmæssig Maade udsondrede.
Ogsaa i en anden Henseende forekommer denne Lærebog mig for vidtløftig, skjønt den vistnok netop i den Retning er betydelig beskaaret imod sine Forgængere. Det er i Krigshistorien. Forf. har maaskee havt den militære Underviisning for Øie, naar han f. Ex. i den preussiske Syvaarskrigs Historie (S. 710—716) beretter, hvorledes Frederik II med sin Hær drog fra Sachsen til Bøhmen, fra Bøhmen til Schlesien o. s. v., og belemrer Elevernes Hukommelse med en Mængde Enkeltheder, som inden et Aar atter glemmes. Men for Kadetten er dog dette ikke nok. Han maa lære Krigshistorien ganske anderledes, skal den være ham til Nytte, og den Studerende har næsten nok med de 10 første Linier S. 712, naar dertil lægges en Oversigt over Krigens sande Grund, Krigsskuepladsen, de krigførende Magters indbyrdes Stilling, samt, om man saa vil, en chronologisk Opregning af Hovedslagene og Anførernes Navne. I en Lærebog for begge Arter Underviisning bor altsaa ligeledes det krigshistoriske Element, selve Krigsførelsen, saavidt muligt udsondres, og Elevernes Interesse for Begivenhederne derimod, hvis Rummet tillader det, vækkes og næres ved en mere i det Enkelte gaaende Skildring af et eller andet mærkeligt Slag, ikke for at lære dem Krigskunsten, men for at aabne deres Øie for Krigens Rædsler og Tilfældigheder, og for Guds Finger i Begivenhederne. Men finder man, som Anm. gjerne vil erkjende, at slige Skildringer ere „Lærebogen“ uvedkommende, saa kunne de gjerne undværes, og meget Rum vil derved være sparet for Kulturhistorien, som ogsaa har og mere og mere kræver sin Ret.
Paa den anden Side har denne Lærebog faaet en gavnlig Udvidelse i Nordens, især Norges, Historie, uden Tvivl det svageste Punkt i Forf.s ældre Bearbeidelser, og skjønt hans Fremstilling i denne Udgave vistnok vil kunne modtage en og anden væsentlig Rettelse, er den dog her i betydelig Grad forbedret, især i Nordens ældre Historie, hvor det meest tiltrængtes. Fremstillingen har faaet den Udførlighed, som disse mindre Staters Plads i en Verdenshistorie tillader, og det forekommer mig, at dette vanskelige Spørgsmaal i en Lærebogs Anordning her særdeles heldig er løst. Med den Grundvold, Eleven her lægger, vil han i Regelen finde sig hjemme i de Fædrelandet vedkommende Kildeskrifter hvormed han senere maatte gjøre Bekjendtskab.
Anordningen er Forfatterens sædvanlige og den nu i de bedste Lærebøger benyttede, en Blanding af den synchronistiske og ethnographiske Fremstilling. Historiens 3 Hoveddele afdeles atter i Hovedperioder, disse i Afsnit og Paragrapher. Middelalderens Historie er saaledes deelt i 2 Perioder, før og efter Korstogene, 1ste Periode atter i 4 Afsnit: Folkevandringerne, den christne Kirke og Hierarchiet, Islamismen, og de enkelte Staters Historie til Korstogene, tilsammen 28 Paragrapher, hver med sin Indholdsangivelse som Overskrift, der forøvrigt for at lette Oversigt og Eftersyn burde være gjentaget paa hver Side, saameget mere som Bogen mangler Indholdsliste.
Fremstillingen er, i denne Lærebog som i alt hvad Hr. L. har skrevet, fortrinlig. Hans klare, lette og livlige Foredrag udgjør Glandspunktet i hans historiske Lærebøger, og giver dem som saadanne et afgjort Fortrin for deres Medbeilere. Derfor ere de ogsaa i Almindelighed saa lette at lære for Eleverne. Sproget er her renere og correctere end i de ældre Udgaver, og Stilen i det Hele saare passende til Stoffet. En Undtagelse herfra gjør i en vis Henseende den franske Revolutions Historie, hvis ovenfor paapegede store Udførlighed tildeels er foranlediget ved selve Fremstillingen, der stundom mere passer for en „Skildring“ end i en Lærebog. Forf. synes paa slige Steder at have glemt, at hvad der saa naturligt flød ham af Pennen, er bestemt til at læres udenad og at saaledes hvert overflødigt Ord er en Forsinkelse.
Anm. har især opholdt sig ved Bogens mere ydre Egenskaber, og ovenfor angivet Grunden hertil. Det indre Hovedspørgsmaal, nemlig Paalideligheden af de fortalte Begivenheder, og hvorvidt Forf. har benyttet de senere Forskningers Resultater, ligger udenfor nærværende Anmeldelses Plan, nærmest af den Grund, at Anm. ei besidder tilstrækkelig Kundskab til at dømme derom. Men for at man ikke skal betragte denne Erklæring som en Udflugt, finder jeg det fornødent at tilføie, at saavidt min Kundskab strækker, maa jeg erklære mig ogsaa i denne væsentlige Henseende tilfreds. Nærværende Lærebog er fri for flere historiske Urigtigheder, som fandtes i de ældre Udgaver, Udbyttet af vor nyere historiske Litteratur er for Nordens Vedkommende benyttet, og om man endog stundom seer, at der er sat en ny Klud paa en gammel Klædning, saa er slig Mangel ei let at undgaae ved en første Omarbeidelse, og vil med Lethed bemærkes og rettes af Læreren, hvor det er fornødent. Med Undtagelse af Munchs ovenfor nævnte Lærebog gives der vist ingen her i Landet benyttet, som med saadan Paalidelighed fortæller Begivenhederne, deres Aarsager og Følger, og dens Fortrin iøvrigt for Munchs er fra Fremstillingens Side saa stor, at der til Skolebrug vel neppe kan gives noget Valg. At Hr. Cand. theol. R. Nissen, Lærer i Historie ved Hr. H. Nissens Latin- og Real-Skole, ifølge Forf.s Forord har gjennemseet Manuskriptet og besørget Korrekturen, afgiver forresten en Betryggelse for Bogens Brugbarhed til Skolebrug, som uden Tvivl vil overveie de i det Hele uvæsentlige Udsættelser, jeg har troet at burde gjøre. Hvis derfor ikke Vidtløftigheden skulde lægge Hindringer i Veien, er der al Grund til at haabe, at vor Skolelitteratur her endelig har faaet en Lærebog i Historien, som — forbedret og formindsket ved følgende Oplag — vil kunne opfylde Hensigten. Fra Forlæggerens Side er der sørget for stor, smuk og tydelig Tryk, hvori det Vigtigere og Vigtigste paa hensigtsmæssig Maade er udhævet, for hvidt og godt Papir, omhyggelig Korrektur og god Indbinding. Prisen — 3 Spd. indb. eller omtrent 6 Skilling Arket — er vistnok ikke saa billig, som man for Skolebøger kunde ønske, men saalænge Bogen endnu ikke har staaet Ildprøven i Skolerne og der faaet Indgang, kan den ikke ventes billigere under vore Forhold. Af et nyt Oplag tør man vente sig Priisnedsættelse i Forbindelse med de her antydede Forbedringer. Jeg slutter med Tak til Forfatteren for den hæderlige og gavnlige Maade, hvorpaa han selv i en fremrykkende Alder anvender sit Otium, og ønsker ham Lyst og Helbred til at vedblive dermed.
Chr. Lange.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |