„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/8
Cappelen, (s. 12).
VIII.
Thi hvad der over graven livskraft ejer,
Lar sig ei lokke av sireners sang;
Hvad der i aandens strid skall vinde sejer,
Maa ikke baglænds gaa i krebsegang:
Som kloden sig i evigt kredsløb dreier,
Saa skifter tankens form og livets trang,
Og den kun naar til herskeraanders rang,
Som dristigt skaber dér, hvor andre leier.
Den, som kun følger blindt de gamle spor,
Som lydigt sværger paa magistrens ord
Og frygtsomt fægter med parade-lanser, ―
Han vill vel bænkes ved de riges bord,
Han kan av nuets slægt nok kaldes stor, ―
Men ingen vandrer ved hans ligsten stanser.