„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/11
Cappelen, (s. 15).
XI.
»En solklar kvæld vi endnu har tilbage,
Før natten synker over dal og fjeld!
Om »epigoner» taler De, ― ja vel,
Hvis Deres lige skulde sceptret tage,
Da var der sagtens føje til at klage
Og pakke sammen allt vort digter-stell.
Men trøst Dem bare, ― til vor fremtids held
Vi end har raad at vælge og ― at vrage!
Hvem der faar rett, historien skall bedømme:
Om de, som tror, allt nyt er løgn og gift,
Og daadløst sværmer i det svundnes drømme;
Hvad eller de, som former nuets skrift,
Som henter haab av fædrenes bedrift,
Men mod og kraft av livets friske strømme!