Østers-Kulturen/13

Fra Wikikilden

Efter min Erfaring i Østersavlen, maa man vælge et Sted i en Bugt og ved Udløbet af en Ferskvandsflod, eller hvor Vandet er brakt og mere salt end ferskt. Til en Begyndelse maa man bedække Bunden i Floden eller Bugten med et Lag af Østersskjæl. Bunden maa ikke være saa blød, at Skjælene kunne blive bedækkede af Søle, da dette vil hindre Yngelsens Fæstning ved Skjællene. Derpaa tager man de til Avlingen bestemte Østers og planter eller kaster dem ud paa disse udlagte Østersskal. De vil finde, at Østers kaster Rognen, naar Høivandet gaar tilbage, hvorfor det er hensigtsmæssigt ogsaa at lægge Skjæl længere ude i Bugten, da Rognen, naar den følger Vandet, vil fæste sig ved disse. Østersskal bør stedse bruges til at opfange Rognen, da de fæste sig ved disse bedre end ved andre Sager. Sten og Træ kan ogsaa benyttes, men er paa langt nær ikke saa gode som Skjæl.

Efterat Legetiden er forbi, tages Skjællene op, og vil De da finde en Del af dem bedækkede med unge Østers. Disse plantes derpaa i rent Saltvand eller, hvor Kloakerne fra Byerne ikke ville skade dem, da dette ellers vil give dem en grønagtig Farve og daarlig Lugt.

Her i Landet lade vi dem forblive i Sengene omtrent 3 Aar, da de tidligere ikke blive færdige for Markedet; men saavidt jeg ved, bruge de ikke saa store Østers, som vi her.

Efterat de ere plantede og have ligget indtil den næste Sommer, bør de optages, og alle Skjæl og andet Uvedkommende plukkes bort, ligesom de, hvis ikke optagne, let ville voxe for tæt.

Naar Yngelen plantes, bedække vi Bunden. Man skal ogsaa være omhyggelig for ikke at plante for tæt sammen, da de i saa Tilfælde gjerne gro i Bundter, hvilket i Almindelighed giver den en meget daarlig Façon. De ville faa et meget trangt langagtigt Skal, medens hvis plantede særskilt, Façonen vil være mere urndagtig og Kjødet sundere. Om Vintere børe Østersen plantes paa blødere Bund, men ikke saa blød, at Sølen bedækker den, og om Vaaren paa haard Bund. Det er nødvendigt at holde Østersen ren. Østers, behandlet paa denne Maade, ville voxe langt hurtigere, end den som kun lades paa en sort Bund.

Det Aar, som de ere bestemte til Salg, bør de om Vaaren lægges paa haard Bund, hvor de bør blive liggende, indtil Salget sker.

Nar de ere færdige for Salg, bringe vi dem til en Flod, hvor Vandet er salt ved Høivande og ferskt ved Lavvande. Vi udlægge dem paa Høivande, hvor de forblive til Lavvande. Dette vil give dem et hvidt og fet Udseende. Bunden af Opdrætningssengene bør de holde bedækket med Skjæl i Saisonen forsynet med Østers for Forplantning, hvoraf vil resultere, at i Løbet af nogle faa Aar ville de have en Seng af Yngel, som ikke vil tiltrænge Bearbeidelse, da nogle af de Østers, der ikke optoges det foregaaende Aar, ville dø og efterlade Skal nok for Rognen at fæste sig paa, ligesom de Østers, der ikke opnaaede at samle, ville forskaffe al den Sæd, der tiltrænges.

Disse Regler have aldrig feilet i min Praxis.

Epluribus unum.