Det oppsto et problem da denne siden skulle korrekturleses
Ved Herrens Alter i Fryd og Fred
skal Takkesangene lyde
Om Sæden, der faldt i Aarenes Fjed,
og kunde saa rigt opskyde.
Den Sædemand, Gud har kaaret,
nedknæler idag med unævnelig Lyst
og priser Himlen, der kroned hans Høst
med Glæden af Jubelaaret.
Hans Navn har levet paa Folkets Mund
i Haabets og Bønnens Timer;
hans Daad har vakt af vinterlig Blund
de dybeste Kraftens Kimer.
Gud Herren, der gav os Grøde,
har nedsendt Engle paa Kongevagt,
og har paa sin Salvedes Isse lagt
den blideste Aftenrøde.
