Side:Vøluspaa og de Sibyllinske Orakler.djvu/9

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
7
christiania vidensk.-selsk. forhandl. 1879. No. 9.

heder. Volvenbesidder stor Visdom (Vøluspaa 22), hun ved Alt, selv hvor Odin skjulte sit Øie (V. 28), hun kjender „Folkenes Frasagn“ (V. 1) Sibyllen kjender og forkynder Alt fra Skabningens Begyndelse til Enden (Or. S. I, 1—3. VIII, 1—2), hun profeterer saavel om det tilkommende, som det, der har været (Or. S. III, 31), hun kjender den hele Sandhed (Or. S. IV, 3). Alle kalde hende den sande Spaakvinde (Or. S. IX, 316). Efter sit eget Udsagn har Volven ikke sin Visdom af sig selv, Hærfader har skjænket hende „sindrige Skatkvad og Spaa-Vande“; efter at have modtaget disse faar hun det profetiske Syn og skuer „vidt og vide om de Verdener alle“ (V. 29)[1]. Paa samme Maade forholder det sig med Sibyllen; det er Gud, der forkynder hende alle Ting (Or. S. X, 294—95), det er i Kraft af „den store Guds Orakel“, der falder i hendes Hjerte, at hun profeterer (Or. S. III, 397. 490 f. X, 295); hun er „Guds store Profetinde“ (O. S. III, 817). Volven fremfører sin Spaadom, fordi Valfader vil det (V. I), det er paa hans Befaling, hun aabenbarer, hvad hun ved. Ligesaa er det med Sibyllen; hun har ofte liden Lyst at spaa, udtmattet som hun er af sine Spaadomme; men hun maa deran; hun accentuerer derfor Gang paa Gang, at hun spaar Guds Befaling(Or. S. I, 5. II, 5. III, 7 o. f. St.). Karaktereren af Volvens og Sibyllens Spaadom er ogsaa fuldkommen dem samme. Det er om fremtidig Ulykke, om forestaaende Katastrofer, om de sidste Ting, begge spaa. Kalder Sibyllen sig en Ulykkesprofetinde (Or. S. IX, 316), der spaar om Guds Vrede (Or. S. III, 810), saa kan Volven med lige stor Ret kalde sig det samme.

I denne Sammenhæng maa jeg tillige hodle frem en karakteristisk Lighed mellem den græske og nordiske Spaakvinde. Man støder i de Sibyllinske Orakler undertiden paa Oplysninger, Sibyllen giver om sig selv, om sin Personlighed, Ætt o. s. v. Disse Oplysninger findes:

1) I Begyndelse af Oraklerne, hvor der forefindes Oplys-

  1. Som det sees, er min Tydning af Sammenhængen mellem V. 28—29 og V. 1 forskjellig baade fra S. Bugge (Edda 35) og Bergman (Poèmes Islandais, Pag. 168).