Side:Vøluspaa og de Sibyllinske Orakler.djvu/8

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
6
a. chr. bang. vøluspaa og de sibyllinske orakler.


Den fremtidige Dom, hvis Skildring udgjør Sibyllens anden Hoveddel, indledes ved Jordskjælv, Torden, Lyn, Uaar, Drab — den 10de Generations Periode. Alle med Undtagelse af de Fromme skulle ganske og aldeles forgaa under disse Plager, og saa begynder efter forskjellige Tegn den sidste Katastrofe: Verdens Undergang ved en Ildstrøm, der kommer ned fra oven og fortærer alt: Himmel, Jord, Hades. Saa almindelig Opstandelse, blandt de opstandne forefindes ogsaa Titanerne og Giganterne. Herpaa Dommen: de Onde dømmes til Ild-Hulen, medens de Fromem faa et saligt Liv i Elysium. Sibyllen selv venter for sin Person kun Undergang og Fordærvelse i hin Katastrofe, hvorfor hun bønfalder „det mægtige Riges Konge“ om Forbarmelse.

Det vil saaledes være indlysende, at alle disse Orakler have dette tilfælles, at Omtalen af Fortiden kunstaar der som Luxus, der hører med til Stilen; de have alle Spaadomme at fremføre, men disse Spaadomme angaa alle som en udelukkende de sidste Ting, den sidste Katastrofe, Dommen og Herlighedstilstanden bag denne.

Gaa vi nu efter dette over til Vøluspaa og tage dette Digts Komposition i Øiesyn, saa viser det sig strax, at det falder i to Hoveddele, idet Volven først skildrer Verdens Skabelse, Menneskenes Oprindelse, Kampen mellem Aser og Vaner o. s. v., og derpaa omhandles sidste Katastrofe, indeledet ved et moralsk Frafald blandt Menneskene, Verdensbranden, den nye Jord med den kommende Herlighedstilstand under den Høies Herredømme, og de Ondes engelige Afstraffelse. Ogssa her er Omtalen af Fortiden kun en Bisag, kun tilføiet som Indledning; det er for at vise sig kapabel til at spaa om de sidste Ting, at Volven fremkommer med sing Visdom betræffende Fortidens Begivenheder. Spaadommen i Vøluspaa dreier sig udelukkende om de sidste Ting og intet andet. Det vil saaledes vise sig, at der er en umiskjendelig Lighed mellem de Sibyllinske Orakler og Vøluspaa, hvad Kompositionen angaar. Saavel Volven som Sibyllen spaar om den sidste Tids Tildragelser efter først at have givet et Maleri af Fortiden fra Skabelsen af. Mellem Volven og Sibyllen støder maa paa flere Lig-