Men hvormeget man end tager Hensyn til denne Omstændighed, saa bliver der nok af Dunkelhed tilbage, og det synes klart, at Digtets Forfatter med velberaad Hu har lagt an paa at indhylle Volvens Udsagn i et gaadefuldt Mørke, at der skulde blive Samklang mellem Volvens Ord og hendes Tilstand af profetisk Fremsyn.
Efter denne Sammenstillen af Volven og Sibyllen i formel Henseende skal jeg forsøge at godtgjøre, hvorledes Vøluspaa i stoflig Henseende peger tilbage paa de Sibyllinske Orakler som baade Forbillede og Kilde.
Første Del af Vøluspaa, der omhandler Fortidens Tildragelser, maa have Sibyllerne til Forudsætning, forsaavidt som der her forefindes en Blanding af hedenske og bibelske Elementer. Istedetfor at Sibyllen indvæver Reminiscentser af den antike Mythologi, har Volven gjort Greb i den germanske. Uagtet vistnok den første Del af Vøluspaa er det mest originale Parti af Digtet, synes det paa den anden Side at fremgaa temmelig klart, at Sibyllerne have havt saavidt Indflydelse, at de germanske mythologiske Elementer ikke ere blevne bevarede i sin Renhed, men have faaet Tilsætning af antike Bestanddele, eller i alfald ere blevne paavirkede og modificerede af disse. Efter min Overbevisning forefindes der saaledes i første Del af Vøluspaa følgende Bestanddele:
- rent germanske mythologiske Elementer.
- modificerede antik-germanske.
- rent bibelske.
- modificerede bibelske mythologiske.
Og jeg tror, at denne Blanding er opstaaet med de Sibyllinske Orakler som Forbilleder, hvad jeg nu vil søge at eftervise.
Volven begynder med at skildre Verdens Skabelse, paa samme Maade som flere Sibyller (Or. S. I, 2—21 o. s. v.). Her omtales da først det vide Gab, „Gap ginunga“ (V. 3), der svarer til den antike Mythologis Chaos og vel maaske i Begrebet er paavirket af dette. Under Ordningen af Chaos, idet Burs Sønner „sætte“ Jorden og skabe Midgard, falder Sollyset fra Syden, og saa spirer Græsset frem (V. 4). Dette peger tydelig hen dels paa Mose Be-
