Cap. 3. Sogn, som man vel uden Føie har antaget at have Navn efter en mythisk Konge Sokni, bemærker ellers i vort Oldsprog en dyb (snæver) Dal. Sygna-fylki indbefattede det samme som nu Sogns Fogderi, dog med Undtagelse af Evindvik (ford. Eivindavík) Sogn af Gulens Skibrede, som først ved Rescr. af 23de December 1773 blev henlagt dertil (see om Gaular), imod at Opheims Sogn overgik fra Sogn til Vos. Høit op i Tiden var dette Fylke, ligesom Rygjar-fylki, Haurda-fylki og Fyrda-fylki, inddeelt i Fjerdinger, uden at det vides hvorledes. I 13de Aarhundrede deeltes det i «sydra ok nørdra lutanom» (den søndre og nordre Deel), af hvilke den første vel omtrent udgjorde det nuværende Yttre- og den anden Indre-Sogn (den ældre og yngre Gulath. Lov). Den nordre Deel skulde altsaa have indbefattet Præstegjældene Lustr med Fortúna Sogn, den inderste Deel af Sogn, og Gaupna; Jóstrudalr (Justedalen), innra- og ytra-Fólka eller Fylkisbygd med Veidastrønd (Veitestranden), Örnes (Urnæs) og Sólvørn eller Sólvarnar (Solvorn, nu Hafslo — Hafurslóar Prgd.); Læradalr (Leirdal) med Borgund, Elridalr (Erdal) og Árdalr (Aardal; Sóknadalr (Sogndal) med Norar (Norum) og Eid (nu Kopangerskougen), samt endelig Aurland eller Örland (nu Urland) med Flóar (Flom S.), Undradalr (Underdal), Nidrheimr (Nærøen) og Uppheims S. á Sygnastrønd (Opheims Sogn). Den søndre Deel kom dernæst til at bestaae af Syrstrønd (nu Sjøstrand) med Frøys- eller Freysvík (nu Fresvik), Fedjadalr (Feios S.), Framnes eller Vángsnes, Fjörulands-fjørdr (Fjærland), Litla-fjørdr (Vetlefj.), Svædru-fjørdr (Sverefj.) og Balastrønd (Belastrønd? — her stod et skjønt Afguds-Tempel paa Baldurshagi), nu Legangers – ford. Leikvángra – Præstegjæld); Vík eller Víkabygd (Vik) med Arna-fjørdr (Arnefj.) og Lamvíkar (Ladevik) med Vadheims-fjørdr (Vademsfj.), Høyángra- eller Heyángrs-fjørdr (Højumsfj.), Bøar-fjørdr (Bøfj.) og Lídar-fjørdr (Liefj.) samt Bjordals-fjørdr? (Fuglsætfj.), Eikis-fjørdr (Ekefj.), Risna-fjørdr (Risnefj.), og endelig Sólundir eller den store Øgruppe, hvoraf Losne-Øen (Losna) og Indre- og Yttre-Sulen ere de betydeligste. Den største Deel af Yttre-Sogn lige til Qvamsø (Hvammsøy) kaldtes med et almindeligt Navn Sognfjara, nu Sognfjæren. Fra Slutningen af 12te til 15de Aarhundrede synes Sogn kun at have udgjort et Syssel; senere blev det udstykket i flere smaa Forlehninger. Sogn har forøvrigt, ifølge vore ældste Frasagn, været et af Norges berømteste Smaariger, hvorom denne Egns overordentlige Rigdom paa Oldtidsminder desuden afgiver kasteligt Vidnesbyrd (see Kraft IV. 822 f.). Indbyggerne kaldtes Sygnir og sygskr, som var fra Sogn.
Gaular. Saavel af Snorre, som af andre gamle Forfattere er det tydeligt, at Gaular (á Gaulum), som man har anseet for at være det samme som Gula eller Guley, Thingstedets Navn, er derfra aldeles forskjelligt; at Gaular ei betegner et enkelt Sted eller en Gaard, men er Navnet paa et District, og at endelig dette udgjorde den vigtigste Deel af Jarledømmet Fjalir (á Fjølum) eller Fjala-fylki og findes oftere brugt istedet for det Hele. Navnet Gaular staaer derfor i en saadan Forbindelse med Fjalir, at man ikke vel kan gjøre det ene til Gjenstand for Undersøgelse, uden at det andet tillige maa komme med i Betragtning. I Forbindelse med hvad foran i 3 Cap. af Halfd. S. (jfr. Þáttr Hálfd. Svarta Cap. 1) berettes, henvises til Harald Haarf. S. Cap. 13, hvor man læser: — «hann (Kong Harald) setti eptir Hákon Jarl Griótgardsson, oc feck hønum yfirsókn í Firda-fylki. Þá sendi Hákon Jarl ord Atla Jarli hinum Mjóva at hann skylldi fara brott or Sogni, oc vera Jarl á Gaulom, sem hann hafdi fyrr verit, enn kvad Haralld konúng hafa veitt ser Sygna-fylki. Atli Jarl sendi þau ord í móti, at hann mun hallda Sygni-fylki, oc sva Gaulom, þar til er hann finnr Haralld konúng.» — Den endnu utrykte Konge-Saga «Fagurskinna» beretter med Hensyn paa denne samme Begivenhed: «Haralldr konúngr gaf Atla Mjófa jarls nafn ok þvílikar veizlur, sem àdr hafdi hann haft af
