Cap. 45. Saxland, see Cap. 5.
Austrríki synes at være et Navn, man har givet en Deel af Gardarike, hvorom see Cap. 5. Meningerne derom ere meget forskjellige.
England, see S. 3.
Cap. 46. Vermaland (Vermabygd), nu Værmeland, et Navn, der maa udledes af Maaden, hvorpaa det efter Snorres Fortælling blev ryddet (Vermir betyder nemlig Varme). Det adskiltes fra Norge især ved Markir og Eidaskógr (nærmest nuværende Marker og Eidskoug, men i Almindelighed Skovene paa den norske Grændse), det grændsede i Syd til Dalsland (ford. Dalr), hvis nordligste Deel maaske endog udgjorde en Deel deraf (see Sviþjód Cap. 8), samt til Venern og Vadsbo (ford. Vatsbú) i Vester-Götland. Ved store Skove adskiltes det ligeledes fra det egentlige Sverige samt nuværende Dalarne, hvis søndre Deel man synes at have henregnet hertil. Værmeland gjennemstrømmedes i hele sin Længde af den fra Fæmund-Søen i Østerdalen i Norge kommende Klara-Elv, der i den ældste Tid synes at have havt Navn af Eystrielfr, men nævnes fortrinsviis Elfr, og i et Document fra 13de Aarhundrede bliver kaldet Gaut-elfr, ligesom dens Fortsættelse i Syd for Venern. Olaf Trætelge foregives at ligge begraven i en Høi, som endnu vises ved Säflebro i Næs Herred ikke langt fra Venern (Gejers Häf. 520). Indbyggerne i Værmeland kaldtes Vermir og Vermar.
